Kendelse om resultatløn

13.11.10- Lovgivning

OPMANDSKENDELSE

i

Faglig Voldgift

(FV 2010.0020)

1. Akademikernes Centralorganisation (AC),

2. Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) og

3. Offentligt Ansattes Organisationer (OAO)

(advokat Jakob Juul for alle)

mod

Finansministeriet, Personalestyrelsen

for Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen

(kammeradvokaten ved advokat Niels Banke)

afsagt den 13. oktober 2010

- 2 -

1. Indledning

Den 18. februar 2008 blev forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 2008 af overenskomster og aftaler mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) afsluttet med underskrivelsen af et protokollat om forhandlingsresultatet. For arbejdstagersiden blev protokollatet underskrevet af formændene for OAO (Det Statslige Område), SKAF (Statstje-nestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansat-tes Centralorganisation) samt AC, og for arbejdsgiversiden af finansministeren. Som bilag B til protokollatet indgik "Fælles erklæring om nye lønsystemer". Den 20. februar 2008 blev der underskrevet et tilsvarende protokollat mellem Finansministeriet og AC om fornyelse af AC-overenskomsterne. Som bilag 2 hertil indgik den nævnte "Fælles erklæring om nye lønsyste-mer".

Den 1. juli 2008 fremsendte Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, til bestyrelserne for selvejende uddannelsesinstitutioner bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt med institutionernes ledere samt retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere. De kla-gende organisationer, AC, SKAF og OAO, er af den opfattelse, at indholdet af bemyndigelsen og retningslinjerne er i strid med de indgåede aftaler og således udgør et brud på CFU- og AC-forligene. Dette bestrides af indklagede, Finansministeriet, Personalestyrelsen for Under-visningsministeriet, Institutionsstyrelsen.

Parternes uenighed herom er indbragt for en faglig voldgiftsret - nedsat i henhold tul parter-nes procesaftale af 27. januar 2010 - med direktør Endre Szöcs og gruppeformand Ellen K. Lykkegård (valgt af klagerne) samt afdelingschef Marianne Brinch-Fischer og afdelingschef Carl Erik Johansen (valgt af indklagede) som medlemmer og med højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, højesteretsdommer Poul Søgaard og professor, dr. jur. Jens Kristiansen som opmænd.

Parterne har i procesaftalens pkt. 6 tilkendegivet at være indstillet på, at de fortolkningsprin-cipper, der bliver fastlagt ved den faglige voldgift, finder anvendelse i forhold til tjeneste-mænd og tjenestemandslignende ansatte, der omfattes af både CFU-forliget og Institutionssty-relsens brev af 1. juli 2008. Fortolkningsprincipperne anvendes dog ikke, såfremt forskellene i tjenestemændenes/de tjenestemandslignende ansattes ansættelsesvilkår begrunder, at fortolk-ningsprincipperne ikke naturligt finder anvendelse.

- 3 -

2. Påstande

Klagerne har nedlagt følgende påstande:

1. Finansministeriet, Personalestyrelsen, og Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, skal anerkende, at der er sket brud på CFU-forliget 2008 og AC-forliget ved Institutionsstyrel-sens udsendelse af skrivelse af 1. juli 2008 om bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt og af retningslinjer af 1. juli 2008 for anvendelse af resultatløn for ledere ved selvejende uddannelsesinstitutioner.

2. For brud på AC-forliget skal Undervisnigsministeriet, Institutionsstyrelsen, betale en bod til AC.

3. For delagtighed i det i pkt. 2 beskrevne overenskomstbrud skal Finansministeriet, Persona-lestyrelsen, betale en bod til AC.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

3. Sagens behandling

Under voldgiftsforhandlingen, der blev afholdt den 27. august 2010, blev der afgivet forkla-ring af sekretariatschef Mariann Skovgaard, SKAF, sekretariatschef Josephine Fock, OAO, direktør i Personalestyrelsen Lisbeth Lollike og tidligere styrelseschef i Institutionsstyrelsen Lars Mortensen.

Efter forhandling og votering kunne der ikke blandt de af parterne valgte medlemmer af vold-giftsretten opnås enighed om eller flertal for en afgørelse. Afgørelsen træffes derfor af op-mændene. Der var enighed om, at opmændenes kendelse kunne affattes uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af forklaringerne.

4. CFU- og AC-forligene februar 2008 og de forudgående forhandlinger

Ved brev af 28. juni 2007 til daværende finansminister Thor Pedersen gav CFU udtryk for nogle bekymringer vedrørende implementeringen af "de nye lønsystemer, vi har været enige om at indføre på det statslige område". Det blev bl.a. anført, at der skulle være midler at for-handle om ved de lokale forhandlinger, og at forsøg på central styring af den lokale forhand-lingsproces måtte undgås. Ministeren tilkendegav i sit svarbrev af 22. august 2007, at han

- 4 -

"naturligvis [var] enig i, at vi som centrale parter skal afstå fra utidig indblanding i den lokale løndannelse. Ellers kommer vi til at modarbejde ideen med de nye lønsystemer". Han anførte videre, at "[d]e enkelte departementer imidlertid [ havde] et overordnet ansvar og en tilsyns-opgave på de respektive ministerområder - det gælder også i forhold til løndannelsen. Depar-tementerne kan f.eks. udmelde lønpolitiske holdninger til anvendelsen af de nye lønsystemer på de respektive ministerområder".

CFU anmodede i brev af 12. oktober 2007 finansministeren om et møde om lokal løndannelse og OK08. I brevet gav CFU udtryk for, at man i Videnskabsministeriet, men også andre ste-der, f.eks. i Direktoratet for Kriminalforsorgen og i Undervisningsministeriet, havde svært ved at slippe den centrale styring af den lokale løndannelse. For så vidt angår Undervisnings-ministeriet anførtes, at ministeriet fastsatte snævre rammer for de muligheder, som bestyrel-serne for uddannelsesinstitutionerne havde for at aftale tillæg. CFU fandt det påkrævet med et møde med Finansministeren, idet man netop var inde i den afgørende fase med overvejelserne om, hvorvidt man skulle videreføre og eventuelt udvikle de nye lønsystemer.

CFU afholdt møder med den da nytiltrådte finansminister Lars Løkke Rasmussen den 6. og den 17. december 2007. Forud for sidstnævnte møde skrev CFU den 12. december 2007 til finansministeren, at det var magtpåliggende for CFU at få en fælles forståelse for anvendelsen af de nye lønsystemer, inden de for alvor kunne komme i gang med at forhandle. CFU gav i brevet endvidere udtryk for, at man i en række situationer oplevede "initiativer fra overord-nede myndigheder, der mere eller mindre sætter den frie lokale løndannelse ud af kraft, gen-nem centralt fastsatte direktiver eller retningslinjer, der begrænser de lokale aftalemulighe-der". Det hedder videre i brevet, at den lokale løndannelse bør medvirke til at løse de ubalan-cer, der naturligt opstår i en offentlig sektor, der skal tilpasse sig en dynamisk samfundsud-vikling. CFU forestillede sig, at de centrale parter i fællesskab kunne udarbejde en fælles udtalelse om grundlaget for den lokale løndannelse. Essensen i en sådan udtalelse skulle være, at begge parter skulle afstå fra at give bindende retningslinjer for den fælles løndannelse, og at der alle steder skulle være et mindstevolumen for den lokale løndannelse.

Af et udkast af 13. december 2007 til talepunkter for finansministeren til mødet den 17. december 2007 fremgår, at ministeren fandt, at der skulle ske en fortsat udbygning af de nye lønsystemer kombineret med øget fleksibilitet, at det er "helt afgørende, at vi som centrale overenskomstparter respekterer, at en stigende del af løndannelsen skal ske lokalt ude på den

- 5 -

enkelte arbejdsplads", og at "den økonomiske ramme bør tilpasses, så der bliver mere plads til lokal løndannelse".

Ligeledes den 13. december 2007 mailede Personalestyrelsens direktør Lisbeth Lollike til sekretariatschef Josephine Fock, OAO, der fungerede som koordinator på CFU-siden, udkast til fælles erklæring om nye lønsystemer. Josephine Fock mailede tilbage senere samme dag med CFU's ændringsforslag og meddelte, at CFU-siden var enig i, at den fælles erklæring kunne indgå som bilag til CFU-forliget og AC-forliget. Det forudsattes dog, at parterne kunne blive enige om indholdet af fælleserklæringen, inden forhandlingerne om overenskomstforny-elsen gik i gang. I den følgende tid udvekslede parterne en lang række udkast, før de den 9. januar 2008 enedes om den fælles erklæring. Fælleserklæringen er i den endelige udgave sålydende:

"

Fælles erklæring om nye lønsystemer

Finansministeren og CFU's forhandlingsudvalg har i forbindelse med overenskomstfor-handlingerne drøftet funktionaliteten af de nye lønsystemer.

Det er afgørende vigtigt, at den lokale løndannelse fungerer i praksis, og der er derfor enighed om følgende:

1.

Parterne har et fælles ansvar for, at de nye lønsystemer anvendes i overensstemmelse med de indgåede aftaler, og at intentionerne bag de nye lønsystemer efterleves i praksis. Den lokale løndannelse skal bidrage til at understøtte udvikling og kvalitet i opgaveløs-ningen og den ansattes engagement og kvalitet i arbejdslivet. Samtidig bør den lokale løndannelse medvirke til at understøtte den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse samt at løse de ubalancer, der kan opstå mellem personale-grupper i en offentlig sektor, der skal tilpasse sig en dynamisk samfundsudvikling.

2.

Udgangspunktet for de nye lønsystemer er, at den lokale løndannelse fastlægges lokalt på den enkelte institution. En forudsætning for dette er, at den fornødne forhandlings- og aftaleret er til stede på det lokale niveau. På denne baggrund er parterne enige om, at forhandlings- og aftaleretten i videst muligt omfang skal delegeres til det lokale niveau.

3.

Den lokale løndannelse sker inden for rammerne af institutionernes økonomi. Det er ledelsens ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler til rådighed til lokal løn-dannelse.

Den lokale løndannelse normeres således ikke af en af parterne centralt aftalt minimum- eller maksimumpulje. Den lokale løndannelse normeres heller ikke gennem centrale

- 6 -

direktiver fra en af parterne om kun at udmønte tillæg som engangsvederlag, varige tillæg eller lignende.

Engangsvederlag indgår som en del af de nye lønsystemer. Der kan lokalt aftales sup-plerende resultatbaserede lønordninger.

Åremålstillæg og ulempegodtgørelse ydes som honorering for midlertidighed i ansættel-sen, henholdsvis konkrete ulemper, der er knyttet til opgavevaretagelsen. Der kan her-udover forhandles lokal løndannelse.

Departementerne og andre overordnede myndigheder kan komme med vejledende udmeldingerne til institutionerne om deres anvendelse af nye lønsystemer. De enkelte organisationer kan tilsvarende komme med vejledende udmeldinger til tillidsrepræsen-tanterne.

4.

Det er vigtigt, at den lokale løndannelse kommer til at virke alle steder.

Parterne er herunder indstillet på ved overenskomstforhandlingerne at optage forhand-ling om en aftale om, hvordan man bedre kan understøtte anvendelsen af de nye lønsy-stemer på uddannelsesinstitutionerne, herunder om der er alternative udmøntningsfor-mer, der passer bedre til disse institutioners behov.

Parterne er desuden enige om løbende at drøfte funktionaliteten af de nye lønsystemer.

Erklæring fra Finansministeriet

I tilknytning til fælleserklæringen erklærer Finansministeriet vedr. pkt. 3, at en overord-net myndighed efter almindelige regler om forholdet mellem myndigheder om nødven-digt kan komme med bindende udmeldinger til institutionerne.

Finansministeriet forventer, at der kun i særlige tilfælde vil være behov herfor."

Den ensidige erklæring fra Finansministeriet angår et punkt, hvorom en betydelig del af for-handlingerne om erklæringen havde drejet sig, uden at der var blevet enighed om en formule-ring, der kunne indgå i den fælles del af erklæringen. Under forhandlingerne hed det i et ud-kast fra CFU, at den lokale løndannelse ikke kunne normeres af en af parterne centralt aftalt minimum- eller maksimumpulje "eller gennem centralt fastsatte lønlofter". Den citerede til-føjelse var uacceptabel for Finansministeriet og indgår ikke i den fælles erklæring. En passus i det første forslag fra Finansministeriet om, at "undgå, at der gives unødigt bindende retnings-linjer for den lokale løndannelse", var uacceptabel for CFU og indgår således heller ikke i den fælles erklæring.

- 7 -

Det er i protokollaterne om resultatet af overenskomstforhandlingerne mellem Finansministe-riet og henholdsvis CFU og AC anført: "Parterne har udarbejdet en fælleserklæring om nye lønsystemer, som vedlægges som bilag …". Fælleserklæringen indgår ligeledes som bilag i den sammenskrevne rammeaftale om nye lønsystemer, som med virkning fra 1. april 2008 blev udsendt sammen med Finansministeriet, Personalestyrelsens, cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer af 21. januar 2009. Det hedder i dette cirkulære bl.a.:

"

Parterne er enige om, at fælleserklæringen optrykkes som et bilag til aftalen."

2. I forbindelse med aftalefornyelsen er der aftalt følgende væsentlige ændringer:

5. Den konkrete sag

Den konkrete tvist vedrører Undervisningsministeriets bemyndigelse og retningslinjer af 1. juli 2008 for indgåelse af resultatlønskontrakter for ledere ved selvejende uddannelsesinstitu-tioner.

De selvejende institutioner er etableret med egne bestyrelser med en nærmere fastlagt kom-petence i den lovgivning, som regulerer den pågældende institutionstype. Det er et fælles træk ved lovgivningen, at den stiller krav om, at institutionens vedtægt skal være godkendt af Undervisningsministeriet, hvis institutionen skal modtage tilskud fra det offentlige. Det er ydermere et fælles træk ved lovgivningen, at den giver bestyrelsen kompetence til at ansætte og afskedige den øverste administrative leder af institutionen, jf. f.eks. § 6, stk. 11, i lbk. nr. 887 af 5.7.2010 om produktionsskoler, § 9, stk. 1, i lbk. nr. 951 af 2.10.2009 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 12, stk. 6, i lbk. nr. 849 af 8.9.2009 om professionshøjskoler for videregående uddannelser samt § 19, stk. 1, i lbk. nr. 937 af 22.9.2008 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det er en betingelse for at kunne modtage økonomiske tilskud til institutionens undervis-ningsvirksomhed, at Finansministeriet fastsætter eller aftaler løn- og ansættelsesvilkår for institutionens personale. Løn- og arbejdsvilkårene for ledere og andre ansatte ved de selv-ejende institutioner er på linje hermed reguleret af de kollektive overenskomster, som Finansministeriet har indgået med CFU og de øvrige organisationer på det statslige overens-komstområde.

- 8 -

Reglerne om resultatløn er indeholdt i de enkelte fællesoverenskomster og er derudover reguleret af en generel regel i rammeaftale af 21. januar 2009 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, der er sålydende:

"§ 6. Resultatløn

Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger i henhold til fælles-overenskomsternes og lønjusteringsaftalens bestemmelser."

Fælleserklæringen om de nye lønsystemer - der er optaget som bilag til rammeaftalen - gen-tager i pkt. 3, at der lokalt kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger.

Den 26. maj 2008 foretog Undervisningsministeriet (Institutionsstyrelsen) en høring af en række institutioner om retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved selvejende institutioner. Det vedlagte udkast til retningslinjer rettede sig til bestyrelserne ved de selv-ejende institutioner og tog sigte på indgåelse af resultatlønskontrakter for den øverste admini-strative leder og andre ledere ved de selvejende institutioner. Institutionsstyrelsen havde for det forudgående år ved brev af 1. oktober 2007 udsendt tilsvarende retningslinjer for anven-delse af resultatløn for ledere ved selvejende uddannelsesinstitutioner.

Ved brev af 17. juni 2008 rettede CFU henvendelse til Finansministeriet vedrørende det udsendte høringsudkast til retningslinjer. I brevet anfører CFU bl.a. følgende:

"CFU finder, at Undervisningsministeriets ensidige udmelding af resultatlønskonceptet er i direkte modstrid med intentionerne i den af parterne ved OK08 indgåede Fælles Er-klæring. Erklæringen fastslår netop, at den lokale løndannelse ikke normeres gennem centrale direktiver fra én af parterne og at der lokalt kan aftales supplerende resultatba-serede lønordninger."

CFU fremhævede i brevet en række af de retningslinjer, man fandt utilfredsstillende og anmodede om afholdelse af et møde.

Ved brev af 26. juni 2008 meddelte Finansministeriet (Personalestyrelsen), at man havde drøftet henvendelsen med Undervisningsministeriet, der efterfølgende havde justeret en række formuleringer. Finansministeriet mente på denne baggrund, "at de nye udmeldinger er i over-ensstemmelse med fælleserklæringen". Ministeriet oplyste samtidig, at Undervisningsministe-

- 9 -

riet ville udsende de reviderede retningslinjer inden sommerferien, da de skulle have virkning fra 1. august 2008.

CFU meddelte ved brev af 27. juni 2008 Personalestyrelsen, "at såvel Undervisningsministe-riets korrektioner som Personalestyrelsens svar ikke imødekommer CFUs forventninger til Personalestyrelsens ageren i denne sag".

Den 1. juli 2008 udsendte Undervisningsministeriet sin bemyndigelse med tilhørende ret-ningslinjer til bestyrelserne for de selvejende institutioner.

I bemyndigelsesbrevet anføres bl.a. følgende:

"Indgåelse af resultatlønskontrakt med øverste leder er obligatorisk. Bestyrelsen skal som følge heraf indgå en resultatslønskontrakt med institutionens øverste leder og der-efter yde denne en på forhånd aftalt resultatløn på grundlag af bestyrelsens vurdering af kontraktens opfyldelsesgrad."

I bemyndigelsen fastlagde ministeriet samtidig den "økonomiske ramme for resultatløn for øverste leder". Den øvre ramme for resultatløn varierede fra 90.000 kr. til 170.000 kr. afhæn-gig af antal årselever. Det blev samtidig præciseret, at "den samlede maksimale udbetaling af resultatløn må dog ikke overstige 25 % af den enkelte øverste leders lønrammeløn inkl. varige tillæg fra cheflønpuljen".

Ministeriet bemyndigede samtidig bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for eventuelt merarbejde eller en særlig indsats. Denne bemyndigelse var dog betinget således:

"Det skal bemærkes, at der ikke kan udbetales godtgørelse for merarbejde eller en sær-lig indsats, såfremt der ikke er indgået en resultatlønskontrakt med den øverste leder."

I de medfølgende retningslinjer anføres bl.a. følgende:

"Med bemyndigelsen fastlægges de rammer og vilkår inden for hvilke bestyrelsen uden konkret godkendelse fra ministeriet selv kan indgå aftaler om resultatløn med den dag-lige ledelse på institutionen."

Retningslinjerne indeholder en gennemgang af "resultatlønskonceptet", "formålet med resul-tatlønskonceptet", "processuelle overvejelser", "rammer og vilkår i resultatlønskonceptet",

- 10 -

"bemyndigelsens økonomiske ramme" samt en række andre forhold, herunder ministeriets tilsyn med resultatlønskontrakterne.

Det følger af retningslinjerne, at der bl.a. skal være ét obligatorisk indsatsområde for hver uddannelse, som institutionen udbyder, samt ét supplerende obligatorisk indsatsområde gæl-dende for alle institutioner. Det obligatoriske indsatsområde for en række uddannelsestyper blev fastlagt som "studieparathed", og for de resterende "skal der være fokus på frafald", dog med enkelte nærmere beskrevne undtagelser. Det nye, supplerende indsatsområde blev fast-lagt som: "Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering". Derudover skulle bestyrelsen vælge to ud af syv oplistede indsatsområder. Endelig følger det af retningslinjerne, at institutionen "skal yderligere formulere ét til to institutionsspecifikke indsatsområder".

Om bestyrelsernes kontrol af målopfyldelse hedder det i retningslinjerne bl.a.:

"Det skal pointeres, at forudsætningen er, at bestyrelsen aktivt skal vurdere og begrunde graden af målopfyldelsen, og at en tilfredsstillende præstation ikke nødvendigvis skal medføre en maksimal udbetalingsgrad. En udbetalingsgrad på 100 % forventes således kun i helt særlige tilfælde"

Ifølge retningslinjerne skal den enkelte bestyrelse indberette kontraktens økonomiske ramme og den endelige udbetalingsprocent til Undervisningsministeriet. Derudover tilkendegives det, at ministeriet som led i sit generelle løntilsyn vil anmode "et større antal institutioner" om at indsende deres resultatlønskontrakter. Dette tilsyn beskrives således:

"I tilsynet vil det bl.a. tilses, at de formelle rammer og vilkår er overholdt, f.eks. at kon-trakten indeholder de obligatoriske indsatsområder, og den maksimale udbetalings-grænse ikke er overskredet. Derudover vil tilsynet kunne vurdere bestyrelsens begrun-delse for udbetalingsprocenten.

Ved konstatering af mangelfuld eller uhensigtsmæssig anvendelse af resultatlønskon-ceptet vil konsekvensen være, at Undervisningsministeriet skal inddrages ved indgåelse af en eventuel ny resultatlønskontrakt.

Såfremt en bestyrelse fortsat ikke anvendes resultatlønskonceptet efter den beskrevne hensigt, vil Undervisningsministeriet kunne tilbagekalde bemyndigelsen til at indgå resultatlønskontrakter på institutionen."

- 11 -

Der anføres følgende om indgåelse af resultatlønskontrakter for andre ledere end den øverste leder:

"Det anbefales generelt at anvende resultatlønskontrakter for hele institutionen. Resul-tatlønsordningen begrænser ikke mulighederne for at anvende resultatbaseret løn i hele organisationen, såfremt det ønskes.

Resultatlønsniveauet for øvrige ledere og andre skal dog afspejle institutionens hierarki og de konkrete opgaver, og niveauet skal fastlægges i respekt herfor.

Eventuelle kontrakters økonomiske ramme samt udbetalingsprocenter for andre end den øverste leder skal ikke indsendes til Undervisningsministeriet, men vil være omfattet af ministeriets generelle løntilsyn. Det er i den forbindelse ministeriets forventning, at ud-betalingen normalt ikke vil overstige 25 % af lønrammelønnen inkl. varige tillæg."

Vedrørende merarbejde anføres i retningslinjerne bl.a. følgende:

"Bestyrelsen kan i særlige tilfælde udbetale et engangsvederlag for eventuelt merar-bejde/særlig indsats. Det er bestyrelsen, som tager stilling til omfanget og honorering af eventuelt merarbejde og den særlige indsats. Det forudsættes, at der er indgået en resul-tatlønskontrakt med lederen, og at merarbejde kun udbetales for aktiviteter, der falder uden for resultatlønskontraktens aktivitetsområder.

Såfremt øvrige ledere skal honoreres for merarbejde eller en særlig indsats forudsættes dog ikke, at der er indgået resultatlønskontrakt med den øverste leder."

På et møde den 25. august 2008 fastholdt CFU, at de udmeldte retningslinjer fra Undervis-ningsministeriet er "i strid med ånden i fælleserklæringen". Finansministeriet anførte herover-for bl.a., at der var tale om "vejledende retningslinjer", at den enkelte bestyrelse havde mulig-hed for at kontakte Undervisningsministeriet, hvis den havde behov for afvigelser fra ret-ningslinjerne, og at man med fælleserklæringen ikke havde frasagt sig muligheden for at styre. CFU tilkendegav afslutningsvis, at man "nu går tilbage og finder ud af, om der er brud på aftalen".

Ved brev af 10. oktober 2008 meddelte CFU, at man "fastholder, at der er brud på aftalen", og at man ville vende tilbage med de yderligere skridt, der ville blive taget i den anledning.

Ved brev af 8. december 2008 meddelte advokat Jakob Juul på vegne CFU, at sagen ville blive indbragt for en faglig voldgiftsret.

- 12 -

Forhenværende styrelseschef Lars Mortensen har forklaret bl.a., at Undervisningsministeriet siden 2000 har fulgt den praksis at lade bestyrelsen ved den enkelte institution indgå resultat-lønskontrakt for den øverste administrative leder. Denne kontrakt er i hvert enkelt tilfælde blevet indsendt til og godkendt af Undervisningsministeriet. I oktober 2007 introducerede Undervisningsministeriet imidlertid et nyt koncept, hvorefter kontrakterne kun skulle indsen-des til og godkendes af Undervisningsministeriet, hvis de fraveg Undervisningsministeriets retningslinjer vedrørende indgåelse af resultatlønskontrakter. I de retningslinjer, som Under-visningsministeriet udsendte i 2007, blev det samtidig gjort obligatorisk for bestyrelserne at indgå resultatlønskontrakt for den øverste leder. Der blev endvidere i retningslinjerne fokuse-ret meget på at motivere skolerne til en adfærd, som opfyldte de politiske målsætninger. Der er institutioner, der har bedt om at blive fritaget for at indgå resultatlønskontrakt, men ingen har fået dispensation fra dette krav. Derimod er der ikke institutioner, som har anmodet om at fravige de udmeldte beløbsrammer.

6. Parternes argumentation

Klagerne har gjort gældende, at der ikke kan gives Finansministeriet medhold i, at fælleser-klæringen ikke er aftalestof i sædvanlig arbejdsretlig forstand. Den blev forhandlet over en længere periode med en meget detaljeret konciperingsproces, hvorunder der blev udvekslet 12 udkast, og den var helt afgørende for, om CFU ville indgå i nye forhandlinger om nye lønsy-stemer. Finansministeriet har da heller ikke forud for voldgiftssagen gjort gældende, at fælles-erklæringen ikke skulle være retligt bindende. At erklæringen har karakter af en retligt bin-dende aftale, understøttes af erklæringens indhold samt af, at den er optaget som bilag til CFU-forliget og AC-forliget.

Erklæringen indledes med, at parterne udtrykker enighed om en række forhold, herunder at udgangspunktet for de nye lønsystemer er, at den lokale løndannelse skal fastlægges lokalt på den enkelte institution, og at forhandlings- og aftaleretten i videst muligt omfang skal delege-res til det lokale niveau. Når parterne herefter udtrykker enighed om, at departementerne og andre overordnede myndigheder kan komme med vejledende udmeldinger til institutionerne om deres anvendelse af nye lønsystemer, følger det modsætningsvis heraf, at myndighederne ikke kan give bindende udmeldinger herom. Andet giver ikke mening og vil også være i strid med en opmandskendelse fra 2006, som pålagde LC at anerkende, at det var i strid med over-enskomstens regler om lokalløn, at LC havde givet et pålæg til tillidsmændene om ikke lokalt at indgå aftale om en forberedelsesfaktor under et bestemt angivet niveau.

- 13 -

Finansministeriets særskilte erklæring i tilknytning til fælleserklæringen er kun en reservation for særlige undtagelsestilfælde, idet den må fortolkes indskrænkende set i lyset af fælleser-klæringens fastslåen af, hvad parterne har opnået enighed om. Finansministeriets ensidige erklæring kan således alene anses for en reservation for helt særlige tilfælde, hvor det måtte blive nødvendigt at gribe ind over for en konstateret, uacceptabel forvaltning på en institution. Hverken Finansministeriet eller Undervisningsministeriet har under sagen søgt at redegøre for, at den stedfundne generelle normering af den lokale løndannelse på Undervisningsområ-det har baggrund i sådanne tilfælde.

Da det i retningslinjerne er tilkendegivet, at institutionerne handler uden for bemyndigelsen, hvis de ikke følger retningslinjerne i forbindelse med indgåelse af aftaler om lokalløn, frem-står retningslinjerne klart som bindende, og at de er det, følger endvidere af ministeriets ind-skærpelse af, at man vil holde nøje øje med, at de overholdes, hvilket ministeriet også har gjort. Der foreligger dermed et klart brud på fælleserklæringen. Klagerne har i den forbindelse især fremhævet følgende punkter, hvor der i bemyndigelsesskrivelsen og i retningslinjerne retsstridigt er foretaget en indgående regulering:

Obligatorisk indgåelse af resultatlønskontrakt

Bemyndigelsens økonomiske ramme for den øverste leder i f.t. elevtal

Bemyndigelsens økonomiske ramme for den øverste leder i f.t. lønrammeløn

Bemyndigelsens økonomiske ramme for øvrige medarbejdere i f.t. lønrammeløn

Obligatorisk indsatsområde (mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer)

Udbetalingsgrad

Forholdet mellem resultatløn og betaling for merarbejde

Klagerne har vedrørende bodspåstanden over for Undervisningsministeriet anført, at der må udmåles en alvorlig bod for det beskrevne overenskomstbrud, da der efter klagernes opfattelse ikke er nogen formildende omstændigheder. Tværtimod er dette begået med fuldt kendskab til CFU's indsigelser. Ved trods CFU's indsigelser at støtte Institutionsstyrelsens udsendelse af det overenskomststridige materiale har Personalestyrelsen gjort sig delagtig i det stedfundne

- 14 -

overenskomstbrud, og der bør derfor også i forhold til Personalestyrelsen udmåles en alvorlig bod.

Finansministeriet har gjort gældende, at fælleserklæringen gennem sin sprogbrug og fremtræ-delsesform mere fremtræder som en programerklæring end som en normal overenskomsttekst, og at der må lægges helt afgørende vægt på Finansministeriets ensidige erklæring. Det er med denne erklæring gjort helt klart for klagerne, at ministeriet fortsat reserverede sig muligheden for, at overordnede myndigheder kan udstede bindende udmeldinger til institutionerne, og dette udelukker enhver tale om brud i den foreliggende situation.

I fælleserklæringens pkt. 1 henvises til allerede indgåede aftaler og intentionerne bag disse, hvilket viser, at fælleserklæringen ikke i sig selv er et dokument, som skaber et nyt rets-grundlag. Der er i fælleserklæringen reelt ikke noget, som ikke allerede fremgår af det tidli-gere aftalegrundlag. Det giver ikke mening at påstå, at der er begået brud på et dokument, som alene udtaler sig om nogle bagved liggende aftaler, når ikke også de bagvedliggende aftaler inddrages, og klagerne har ikke nedlagt nogen påstand om, at der skulle være begået brud på disse aftaler, som ikke er blevet ændret ved fælleserklæringen. Denne var alene en "træde-sten" for at komme videre med forhandlingerne, men dette berettiger ikke til, at der på bag-grund af fælleserklæringen kan statueres overenskomstbrud.

Det kan endvidere ikke af fælleserklæringen udledes, at de overordnede myndigheder skulle have givet afkald på at give bindende udmeldinger til institutionerne. Finansministeriet har under hele forhandlingsforløbet fastholdt, at der ikke ved aftale kan ændres på, at et departe-ment inden for sit ressort har ansvaret for forvaltningen af det pågældende område og derfor også efter omstændighederne kan fremkomme med bindende udmeldinger herom. Parternes enighed omfatter derfor ikke, at de overordnede myndigheder skulle have fraskrevet sig en adgang hertil, hvilket er kommet klart til udtryk gennem Finansministeriets ensidige erklæring til fælleserklæringen. Om der foreligger en situation, hvor det er nødvendigt for en overordnet myndighed at komme med bindende udmeldinger til institutionerne om deres anvendelse af nye lønsystemer, tilkommer det endvidere erklæringsgiveren - og ikke klagerne - at afgøre.

Undervisningsministeriet havde året forinden udsendt tilsvarende retningslinjer og havde i tidligere år haft en betydeligt strammere regulering, uden at det havde givet anledning til ind-

- 15 -

sigelser. Ministeriet forestillede sig derfor ikke, at retningslinjerne kunne udgøre et brud på lokallønsordningen, hvilket efter Finansministeriets vurdering heller ikke er tilfældet.

Lokallønsordningen er baseret på en lokal forhandling mellem den lokale ledelse og den an-satte. Denne ordning passer imidlertid ikke på den øverste ansvarlige for en institution, som jo ikke kan forhandle med sig selv. Undervisningsministeriet har fra 2000-2007 haft en ordning, hvor resultatlønskontrakterne med den øverste leder blev godkendt af Undervisningsministe-riet. Kompetencen til at indgå kontrakterne og foretage den efterfølgende resultatvurdering er nu blevet delegeret til de enkelte institutioners bestyrelser. Bestyrelsernes kompetence beror derfor på delegation fra Undervisningsministeriet, og det er i den forbindelse almindelig prak-sis, at en delegation ledsages af retningslinjer for, hvordan bemyndigelsen bør forvaltes. De økonomiske rammer, som er udmeldt, er i den forbindelse ikke smålige, hvilket har ført til væsentlig højere lønninger end for f.eks. direktører for statslige styrelser. Det er imidlertid nødvendigt, at der af ressortministeren fastsættes nogle faste rammer, da ressortministeren har det generelle ansvar for lønudviklingen på det pågældende område, hvilket også er påtalt af Rigsrevisionen flere gange. Finansministeriet har i den forbindelse i mange år haft den politik, at det er cheflaget, som udgør overliggeren for lønudviklingen, og at der derfor skal føres en særlig kontrol med lønudviklingen i dette lag. Det har således i retningslinjerne været nød-vendigt at fastsætte økonomiske rammer for bemyndigelsen, idet det vil kunne underminere Finansministeriets generelle styring, hvis de selvejende institutioner går hen og bliver lønfø-rende.

Selve det at indgå en resultatlønskontrakt er endvidere i sig selv et styringsmiddel. Lokal-lønsmidler er noget, som kommer oven i den almindelige løn ud fra princippet "noget for noget". Det må derfor også være legitimt at stille krav om som modydelse at få en politisk ønskelig målopfyldelse.

I øvrigt var der alene tale om vejledende retningslinjer, idet det var muligt at rette henven-delse til Undervisningsministeriet, hvis institutionen ikke kunne indgå en resultatlønsaftale. Når der på denne måde er en mulighed for at gå tilbage og få taget et spørgsmål op, er der ikke tale om bindende retningslinjer.

Der er under alle omstændigheder ikke tale om bodspådragende handlinger, da det ikke har kunnet påregnes, at bemyndigelsen og retningslinjerne skulle kunne udgøre et brud på fælles-erklæringen.

- 16 -

7.

Opmændenes begrundelse og konklusion

Som anført er der ikke blandt de partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten opnået flertal for en afgørelse, og afgørelsen træffes derfor af opmændene, som i enighed udtaler følgende:

Efter det oplyste var det for CFU en afgørende forudsætning for at acceptere en videreudbyg-ning af det lokale lønsystem, at der forinden opnåedes enighed mellem parterne om en række spørgsmål vedrørende dets praktisering, herunder spørgsmålet om central styring af de lokale parter. På linje hermed var fælleserklæringen genstand for indgående forhandlinger mellem parterne fra det første udkast af 13. december 2007, via adskillige reviderede udkast indtil man den 9. januar 2008 endelig opnåede enighed om dens affattelse. Fælleserklæringen blev optaget som bilag til henholdsvis CFU-forliget og AC-forliget, og den er efterfølgende indsat som bilag til rammeaftale af 21. januar 2009 mellem Finansministeriet og centralorganisatio-nerne om nye lønsystemer. Ifølge pkt. 2 i bemærkningerne til rammeaftalen (i det medføl-gende cirkulære af samme dato) er der "i forbindelse med aftalefornyelsen (…) aftalt følgende væsentlige ændringer: Parterne er enige om, at fælleserklæringen optrykkes som et bilag til aftalen (…)." Selv om fælleserklæringen ikke har samme form og indhold som traditionel overenskomsttekst, må den på baggrund af det intense forhandlingsforløb og dens nære til-knytning til rammeaftalen om ny løn anses for en integreret del af parternes overenskomst-grundlag, og indklagede har ikke anført forhold, som skulle indebære, at erklæringens indhold og form i sig selv udelukker overenskomstbrud.

I pkt. 2 i fælleserklæringen anføres det, at "udgangspunktet for de nye lønsystemer er, at den lokale løndannelse fastlægges lokalt på den enkelte institution", og at "en forudsætning for dette er, at den fornødne forhandlings- og aftaleret er til stede på lokalt niveau". Derfor er parterne enige om, "at forhandlings- og aftaleretten i videst muligt omfang skal delegeres til det lokale niveau".

Opmændene finder, at det hermed er angivet som en klar forudsætning for fælleserklæringen - og dermed for de respektive overenskomsters regler om lokale lønforhandlinger - at det skal være muligt at føre reelle lønforhandlinger mellem de lokale aftaleparter. De centrale parter må derfor ikke via deres udmeldinger lægge så snærende bånd på de lokale parter, at det ikke bliver muligt at føre reelle, lokale lønforhandlinger.

- 17 -

Til støtte for sit standpunkt om, at de overordnede myndigheder er afskåret fra at komme med bindende udmeldinger til institutionerne om deres anvendelse af nye lønsystemer, har kla-gerne henvist til, at dette resultat følger modsætningsvis af fælleserklæringens pkt. 3, 5. afsnit, som er sålydende:

"Departementerne og andre overordnede myndigheder kan komme med vejledende udmeldinger til institutionerne om deres anvendelse af nye lønsystemer. De enkelte organisationer kan tilsvarende komme med vejledende udmeldinger til tillidsrepræsen-tanterne."

Finansministeriet har imidlertid under hele forhandlingsforløbet fastholdt, at ministeriet ikke gennem overenskomstforhandlinger kan ændre på, at de enkelte departementer har et over-ordnet ansvar og en tilsynsopgave på de respektive ministerområder, også i forhold til løn-dannelsen, og at ministeriet derfor er afskåret fra at indgå aftaler, som generelt afskærer en overordnet myndighed fra at komme med bindende udmeldinger til underordnede myndighe-der om deres nye lønsystemer. Denne basale forudsætning kan ikke anses for fraveget ved fælleserklæringen, medmindre der foreligger meget klare holdepunkter herfor. Sådanne hol-depunkter foreligger ikke. Tværtimod fremgår det klart af den erklæring, som Finansministe-riet har afgivet til fælleserklæringens pkt. 3, at det ikke er en del af aftalegrundlaget, at der kan sluttes modsætningsvis fra pkt. 3, 5. afsnit.

Opmændene finder dog, at forhandlingsforløbet og den valgte udtryksmåde i Finansministeri-ets erklæring har givet CFU en berettiget forventning om, at bindende udmeldinger kun vil blive anvendt "om fornødent" og med respekt af bl.a. fælleserklæringens pkt. 3, 1. - 4. afsnit, herunder at den lokale løndannelse ikke skal normeres "af en af parterne centralt aftalt mini-mum- eller maksimumpulje" eller "gennem centrale direktiver fra én af parterne om kun at udmønte tillæg som engangsvederlag, varige tillæg eller lignende", at engangsvederlag indgår som en del af de nye lønsystemer, og at der lokalt kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger.

Den konkrete sag vedrører Undervisningsministeriets bemyndigelse af 1. juli 2008 med tilhø-rende retningslinjer til en række selvejende institutioner på ministeriets område om indgåelse af resultatlønskontrakter. Udover at retningslinierne i det hele fremstår som bindende, har klagerne navnlig påberåbt sig, at følgende forhold udgør brud på fællesaftalen:

1) at indgåelse af resultatlønkontrakt er gjort obligatorisk,

- 18 -

2) at der er givet bindende rammer for forholdet mellem resultatløn og merarbejde,

3) at der er indført obligatoriske indsatsområder,

4) at der er givet bindende økonomiske rammer for den øverste leder i forhold til elevtal og i forhold til lønrammeløn,

5) at der er givet bindende økonomiske rammer for øvrige medarbejdere i forhold til løn-rammeløn, og

6) at der er givet bindende rammer for udbetalingsgrad.

Ad 1 (obligatorisk indgåelse af resultatlønkontrakt):

Ifølge pkt. 3 i fælleserklæringen kan der "lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønord-ninger". På linje hermed fastslår § 6 i rammeaftalen om nye lønsystemer, at der "kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger i henhold til fællesoverenskomsternes og lønjusteringsaftalens bestemmelser". Hovedsigtet med disse bestemmelser er således - på linje med fælleserklæringen i øvrigt - at spørgsmålet om indgåelse af resultatlønsordninger skal være et anliggende for de lokale parter.

Den lokale arbejdsgiverpart må for institutionernes vedkommende naturligt opfattes som den enkelte selvejende institution. Det er efter aftalegrundlaget og parternes praksis ikke umiddel-bart klart, om dette også gælder i forhold til indgåelse af resultatlønskontrakter for den øverste administrative leder. Det følger imidlertid af lovgrundlaget for de selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område, at bestyrelsen ansætter og afskediger den administrative leder, og Undervisningsministeriet har stilet sine samlede retningslinjer til bestyrelsen for den enkelte selvejende institution med henblik på indgåelse af resultatlønskontrakter også for den øverste administrative leders vedkommende. Opmændene lægger på denne baggrund til grund, at bestyrelsen for den enkelte institution må anses for den "lokale aftalepart" på arbejdsgiverside også set i forhold til indgåelse af resultatlønskontrakter for den øverste administrative leder.

Det klare udgangspunkt efter fælleserklæringen - og rammeaftalen - er, at resultatlønsordnin-ger skal forhandles og indgås lokalt på den enkelte selvejende institution, og at Undervis-ningsministeriet derfor i videst muligt omfang skal delegere forhandlings- og aftalekompe-

- 19 -

tence til den enkelte institution. På linje hermed bemyndigede Undervisningsministeriet ved brev af 1. juli 2008 generelt bestyrelserne ved de selvejende institutioner til at indgå resultat-lønskontrakter med den øverste administrative leder.

Der er efter opmændenes opfattelse ikke tvivl om, at Undervisningsministeriet har en vid adgang til at vejlede bestyrelserne om de fordele, som ministeriet ser ved at indgå resultat-lønskontrakter. Ministeriet kan også vejlede om de punkter, som en resultatlønskontrakt bør indeholde, herunder de forhold som er prioriterede i undervisningspolitisk henseende. Og der er heller ikke noget til hinder for, at ministeriet udmelder det lønniveau for den øverste admi-nistrative leder, som anses for økonomisk forsvarligt.

Ved sin udmelding af 1. juli 2008 har Undervisningsministeriet dels givet pålæg om tvungen brug af resultatlønskontrakter for den øverste administrative leder, dels udmeldt retningslinjer for indholdet af resultatlønskontrakter med den øverste leder og andre administrative ledere.

Det er opmændenes opfattelse, at et pålæg om tvungen brug af resultatlønskontrakter for den øverste leder ved de selvejende institutioner er uforenelig med rammeaftalens § 6 og fælleser-klæringens pkt. 3, hvorefter resultatlønsordninger "kan aftales lokalt". Det ændrer ikke her-ved, at den enkelte selvejende institution kan få dispensation, da det forudsætter Undervis-ningsministeriets godkendelse i det enkelte tilfælde - en godkendelse, der efter Lars Morten-sens forklaring i øvrigt ikke er givet i noget tilfælde. Resultatløn fremstår efter aftalegrundla-get som et lokalt styringsredskab, og Undervisningsministeriet har ikke under sagen godtgjort, at et pålæg om indgåelse af resultatlønskontrakter kan anses for nødvendig for, at ministeriet kan varetage sine opgaver som overordnet myndighed, herunder med hensyn til at føre tilsyn med løndannelsen, jf. herved Finansministeriets erklæring i tilknytning til fælleserklæringens pkt. 3.

Ad 2 (bindende rammer for forholdet mellem resultatløn og merarbejde):

Det følger af det foran anførte, at det tillige er uberettiget, at Undervisningsministeriet i sine retningslinjer har forudsat, at der kun kan honoreres for merarbejde, hvis der er indgået en resultatlønskontrakt, og at merarbejde kun kan udbetales for aktiviteter, som falder uden for resultatlønskontraktens aktivitetsområder.

Ad 3 (obligatoriske indsatsområder):

- 20 -

Opmændene finder det heller ikke foreneligt med rammeaftalens § 6 og fælleserklæringens pkt. 3, at Undervisningsministeriet har foretaget en meget detaljeret fastlæggelse af de måle-punkter, som resultatlønskontrakten skal indeholde, herunder ved at opstille "mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer" som et obligatorisk indsatsområde. Der er intet til hinder for, at Undervisningsministeriet vejleder de selvejende institutioner om mulighederne for en mere fleksibel anvendelse af lærer-ressourcerne inden for overenskomstens rammer og om mulig-hederne for at knytte det til resultatlønskontrakten. Ved at udmelde det som et bindende mål i resultatlønskontrakten, har ministeriet imidlertid begrænset den lokale forhandling om resul-tatlønskontrakter på en måde, som må anses for uforenelig med rammeaftalens § 6 og fælles-erklæringens § 3. Undervisningsministeriet har ikke godtgjort, at fastlæggelse af bindende resultatmål kan anses for nødvendigt for, at ministeriet kan varetage sine opgaver som over-ordnet myndighed, herunder med hensyn til at føre tilsyn med løndannelsen, jf. herved Finansministeriets erklæring i tilknytning til fælleserklæringens pkt. 3.

Ad 4 (bindende økonomiske rammer for den øverste leder i forhold til elevtal og i forhold til lønrammeløn):

En overordnet myndighed kan som led i den generelle lønstyring udmelde lønniveauer for det øverste cheflag i de underordnede myndigheder. Finansministeriet modsatte sig på linje her-med det forslag til formulering af fælleserklæringen, som CFU fremsendte ved mail af 18. december 2007, hvorefter "Den lokale løndannelse normeres heller ikke gennem centrale direktiver fra én af parterne om generelt fastsat maksimumsløn for enkelte personalegrupper (…)". Ifølge Finansministeriets mail af 19. december 2007 fjernede ministeriet "maksimum-løn" fra teksten, da der ikke kunne opnås enighed herom. Denne fjernelse kunne CFU ifølge mail af 20. december 2007 ikke acceptere, og man ville derfor vende situationen med sit for-handlingsudvalg. Efter yderligere mailkorrespondance fremsendte Finansministeriet ved mail af 9. januar 2008 fælleserklæringen i den endeligt aftalte version, der - som ønsket af Fi-nansministeriet - ikke indeholdt bemærkningen om "maksimumsløn".

Den udmeldte økonomiske ramme for indgåelse af resultatlønskontrakter med den øverste administrative leder strider efter opmændenes opfattelse derfor ikke mod fælleserklæringens pkt. 3. Både den generelle beløbsramme og 25 %-kravet må anses at tjene det lønstyrings-mæssige formål at indpasse lønstrukturen ved de selvejende institutioner i den samlede løn-struktur på statens område, herunder sikre et rimeligt forhold mellem lønrammeløn og resul-tatløn. Den udmeldte beløbsramme tager udelukkende sigte på at fastlægge et overordnet

- 21 -

niveau for størrelsen af resultatbaserede engangsvederlag på tværs af de selvejende institutio-ner inden for hele ministeriets område. Den generelle ramme for engangsvederlagets størrelse - der varierer mellem 90.000 og 170.000 kr. som det maksimale niveau - afskærer ikke de lokale parter fra at føre reelle forhandlinger om engangsvederlagets størrelse. At det resultat-baserede engangsvederlag ikke må overstige 25 % af lønrammelønnen inkl. varige tillæg ændrer ikke herved.

Opmændene finder det heller ikke uforeneligt med fælleserklæringen, at Undervisningsmini-steriet som led i sit generelle løntilsyn pålægger institutionerne at indberette kontraktens øko-nomiske ramme og udbetalingsprocenten. Tilsvarende kan Undervisningsministeriet som led i sit generelle løntilsyn anmode om at få konkret udvalgte kontrakter til gennemsyn.

Ad 5 (bindende økonomiske rammer for øvrige medarbejdere i forhold til lønrammeløn):

Opmændene finder det endvidere ikke uforeneligt med fælleserklæringen, at Undervisnings-ministeriet har udmeldt, at man forventer, at eventuelle resultatlønskontrakter med andre ad-ministrative ledere ved de selvejende institutioner vil respektere institutionens hierarki, og at udbetalingen - som for den øverste administrative leder - normalt ikke vil overstige 25 % af lønrammelønnen inkl. varige tillæg. Heller ikke denne udmelding afskærer de lokale parter fra at kunne føre reelle lokale forhandlinger om resultatlønsordninger for de øvrige ledere ved institutionen.

Ad 6 (bindende rammer for udbetalingsgrad):

Endelig finder opmændene det ikke uforeneligt med fælleserklæringen, at Undervisningsmi-nisteriet har vejledt bestyrelserne om, at det er en forudsætning, at de aktivt skal vurdere og begrunde graden af målopfyldelse, og om, at en tilfredsstillende præstation ikke nødvendigvis skal medføre en maksimal udbetalingsgrad. Retningslinjerne herom hindrer ikke de lokale parter i at føre reelle forhandlinger og indgå aftaler om den lokale løndannelse, heller ikke selv om det nævnes, at en udbetalingsgrad på 100 % kun er forventelig i helt særlige tilfælde. Undervisningsministeriet kan således ikke herved antages at have overskredet den meget vide adgang, som ministeriet har til at vejlede bestyrelserne om, hvorledes resultatlønsordningen anvendes bedst mulig som lokalt styringsredskab.

Ad bod:

- 22 -

Som nævnt under 1-3 ovenfor finder opmændene, at Undervisningsministeriet har begået overenskomstbrud ved at pålægge bestyrelserne for de selvejende institutioner at indgå resul-tatlønskontrakter for den øverste leder, at betinge bemyndigelsen til at udbetale engangsve-derlag for merarbejde og særlig indsats af, at der er indgået resultatlønskontrakt, og ved at fastlægge bindende indsatsområder for resultatlønskontrakterne. Vi giver derfor klagerne medhold i påstand 1 for så vidt angår disse tre forhold.

Ved vurderingen af, om der skal pålægges Undervisningsministeriet bod for det begåede overenskomstbrud, må der tages hensyn til den usikkerhed, der har hersket om rammerne for centrale udmeldinger. En usikkerhed som ikke er fuldstændig fjernet med fælleserklæringen, der rummer flere uklarheder. Undervisningsministeriet udsendte lignende retningslinjer i oktober 2007 uden at modtage formelle reaktioner fra de faglige organisationer. Spørgsmålet om central styring af de lokale lønforhandlinger på Undervisningsministeriets område blev kort omtalt i CFU's brev af 12. oktober 2007 til daværende finansminister Thor Pedersen, men det blev efter det oplyste ikke nærmere konkretiseret under forhandlingerne af fælleser-klæringen, selv om der blev drøftet flere andre konkrete områder, som CFU fandt problemati-ske. Da CFU klagede over udkastet til bindende retningslinjer i juni 2008, befandt Undervis-ningsministeriet sig i en presset situation, fordi retningslinjerne skulle meldes ud til institutio-nerne inden skolestart. På denne samlede baggrund frifinder vi Undervisningsministeriet for klagernes påstand om bod.

Finansministeriet havde en drøftelse med Undervisningsministeriet i anledning af CFU's påtale af ministeriets udkast til retningslinjer, hvilket førte til, at retningslinjerne blev nedtonet på flere punkter. Finansministeriet har herved - i en tidsmæssig presset situation - vist vilje til at efterleve fælleserklæringens indhold. Der findes derfor heller ikke grund til at pålægge Finansministeriet en bod for delagtighed i det begåede overenskomstbrud, og vi frifinder således ministeriet for klagernes påstand 3.

Thi bestemmes:

Finansministeriet, Personalestyrelsen, og Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, skal anerkende, at der er sket brud på CFU-forliget 2008 og AC-forliget ved Institutionsstyrelsens udsendelse af skrivelse af 1. juli 2008 om bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt og af

- 23 -

retningslinjer af 1. juli 2008 for anvendelse af resultatløn for ledere ved selvejende uddannel-sesinstitutioner.

Finansministeriet, Personalestyrelsen, og Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, frifindes i øvrigt for de nedlagte påstande.

Hver part skal bære egne sagsomkostninger og betale halvdelen af opmændenes honorar og udgifter.

København, den 13. oktober 2010

Poul Søgaard Lene Pagter Kristensen Jens Kristiansen

gbf mener
Bestyrelse
Kurser
Møder
Debat
Lovgivning
Info
Generalforsamling
2.2 - Info

Student – til Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Vi har brug for en skarp og engageret student, med stærke kommunikative evner, men som også trives med praktisk håndtering af medlemsinformation, events og arrangementer. Har du ...

29.9.2017 - Debat, gbf mener, info

Der er stadig potentiale for at styrke samspillet med bestyrelserne

Det er et af hovedresultaterne i den netop udgivne publikation ”Bestyrelsesbarometer 2017”, som i går blev offentliggjort af Tænketanken DEA og analysebureauet Pluss ...

14.6.2017 - Bestyrelse, debat, møder

Gymnasiernes Bestyrelsesforening på Folkemødet 2017

  Det er tredje gang Gymnasiernes Bestyrelsesforening deltager i Folkemødet i Allinge på Bornholm, som i år afholdes fra den 15.-18. juni. Også i år er Gymnasiernes ...

5.4.2017 - Generalforsamling, info, møder

Generalforsamling 2017 - Referat

Referat af ordinær generalforsamlingen den 21. marts 2017

29.3.2017 - Bestyrelse, info, møder

Det gode bestyrelses(sam)arbejde

Et bestyrelsesseminar for bestyrelserne på de almene gymnasier og hf- kurser

3.2.2017

Generalforsamling den 21. marts 2017

Indkaldelse til Generalforsamling 2017 den 21. marts   Hermed indkaldes til generalforsamling i Gymnasiernes Bestyrelsesforening, som afholdes tirsdag den 21. marts på Ørestadens ...

23.9.2016 - Debat, gbf mener, lovgivning

Bestyrelsesforeningens høringssvar til gymnasiereformen

I Gymnasiernes Bestyrelsesforening høringssvar kvitterer vi for arbejdet med reformen. Den indeholder mange gode initiativer. Vi støtter helhjertet forligskredsens intention om at ...

15.6.2016 - Info, kurser

Årets Offentlige Bestyrelseskonference 26. oktober 2016: "Find vej i megatrends"

Igen i år er Gymnasiernes Bestyrelsesforening medarrangør af Årets Offentlige Bestyrelseskonference. Det sker sammen med de ti bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer, som ...

13.5.2016 - gbf mener, lovgivning, debat

Gymnasier peger på otte svagheder ved regeringsudspil

Nu er der så igen gang i de politiske forhandlinger om gymnasiernes fremtidige struktur, og undervisningsministeren er på banen med et oplæg "Fra Elev til Studerende, klædt på til ...

3.5.2016 - Generalforsamling, møder

Generalforsamling 2016 - Referat

Referat af Ordinær generalforsamling den 16.marts 2016
Sted: Sct. Knuds Gymnasium
Referent: Lars Wonsild Pedersen

29.4.2016 - Generalforsamling

Overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser og gymnasiets samspil med de videregående uddannelser

- dette var hovedtemaerne på den uformelle del af årets generalforsamling, som i år fandt sted på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.   Generalforsamlingens første oplægsholder var ...

3.11.2015 - Debat

Debat: Omprioritering

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år, i alt næsten otte procent. Det kaldes for »omprioriteringsbidrag«, og ...

29.10.2015 - Debat

Nordsjællands gymnasier trues

Det er ikke nyt for gymnasierne, at finansloven for det kommende år ikke indeholder de store julegaver. Vi er vant til, at budgettet strammes år for år, uanset hvilken farve ...

29.10.2015 - Debat

Gymnasiebesparelserne betyder fyringer

Nedskæringer vil betyde fyringer og lukninger, og det kommer til at gå ud over kvaliteten af uddannelserne. af HANS PETER JENSEN, ANNETTE NORDSTRØM HANSEN, VERONIKA AHRENSBØLL ...

5.10.2015 - Debat

De kornfede institutioner

Til uddannelsesministeren og undervisningsministeren. De kornfede institutioner, det udtryk har rumsteret i mit hoved den sidste måned. Som formand for et større gymnasium i ...

15.9.2015 - gbf mener

Opfølgningsbrev til undervisningsministeren.

Onsdag den 9. september 2015 har Gymnasiernes Bestyrelsesforening sendt et brev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Baggrunden er de bebuede besparelser på ...

2.6.2015 - Kurser

Nyt kursuskatalog om ledelse og læring i sammenhæng – efterår 2015

Under overskriften "Ledelse og læring i sammenhæng" har Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lederforening i samarbejde udarbejdet et ...

31.3.2015 - Generalforsamling

Generalforsamling 2015 - Rysensteen Gymnasium

Karaktergivning og de digitale indfødte  - dette var hovedtemaerne på den uformelle del af årets generalforsamling, som i år fandt sted på Rysensteens Gymnasium i København. Med ...

30.3.2015 - Generalforsamling

Generalforsamling 2015 - Referat

Referat af ordinær generalforsamlingen den 17.marts 2015
Sted: Rysensteen Gymnasium
Referent: Lars Wonsild Pedersen

27.2.2015 - Generalforsamling

Indkaldelse til Generalforsamling 2015, den 17. marts

Hermed indkaldes til generalforsamling 2015, som afholdes den 17. marts på Rysensteen Gymnasium, Tietgensgade 74, 1704 København V.  Programmet starter kl. 10 - men der er en kop ...

27.2.2015 - Generalforsamling

Generalforsamling 2015

Dagsorden  9.30       En kop kaffe at starte dagen på  10.00      Velkommen til dagens program                Hans Peter Jensen, formand for GBF 10. 05     Velkommen på ...

15.12.2014 - Kurser

Nyt kursuskatalog om ledelse, kvalitet og læring – forår 2015

Under overskriften Ledelse - Kvalitet - Læring har Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lederforening i samarbejde udarbejdet et kursustilbud ...

2.12.2014 - gbf mener

Det mener GBF – input til revision af gymnasieaftalen

1. Adgangskrav Der bør være et adgangskrav på 4 i dansk og matematik samt måske engelsk og naturfag. Dels vil det have en afsmittende effekt "nedad" i systemet, så ...

22.9.2014 - Debat, møder

Styrk arbejdet i bestyrelsen

Samarbejdet mellem bestyrelsesformand og rektor, mødeledelse, fusioner, resultatkontrakter, daglig og strategisk ledelse, byggesager, OK13, ansættelse af rektor, campus. Det var ...

27.8.2014 - Debat, gbf mener

Socialt taxameter skal tænkes sammen med adgangskrav til gymnasiet

Undervisningsminister Christine Antorini vil på ungdomsuddannelserne indføre et socialt taxameter, som tilgodeser skoler med mange socialt udfordrede elever. Med andre ord: Elever ...

27.8.2014 - Debat

Kronik: Gymnasieskolernes fremtid

Af Hans Peter Jensen Undervisningsminister Christine Antorini har ifølge Berlinske d. 14.8 en plan for en række ændringer i gymnasiernes struktur. Som formand for Gymnasiernes ...

26.6.2014

Ny formand og to nye medlemmer i GBF

Hans Peter Jensen, der er bestyrelsesformand for Gefion Gymnasium, blev onsdag valgt som ny formand på den ekstraordinære generalforsamling i Gymnasiernes Bestyrelsesforening. ...

26.6.2014 - Kurser

Samarbejde mellem bestyrelse og ledelse

Rollefordelingen mellem bestyrelsesformand og rektor samt bestyrelsens opgaver er blandt de emner, der bliver sat fokus på, når Gymnasiernes Bestyrelsesforening sammen med ...

5.6.2014 - Debat, gbf mener

Mere samarbejde - mindre styring

Den nyvalgte formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening Hans Peter Jensen ønsker mere samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, afskaffelse af gymnasiets grundforløb, adgangskrav ...

13.5.2014 - Generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling 2014

1.4.2014 - Debat, møder

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem. Er det godt ...

31.3.2014 - Generalforsamling

Generalforsamling 2014 - referat

Referat fra generalforsamlingen den 31. marts 2014 på Gefion Gymnasium 1 Valg af dirigent Som dirigent blev valgt Flemming Jørgensen, Gammel Hellerup Gymnasium.. 2 Formandens ...

5.2.2014 - Info

Kongsholm fusionerer ind i CPH WEST

Kun ganske få uger tog det bestyrelserne for Kongsholm Gymnasium & HF og CPH WEST at træffe en principbeslutning om at fusionere. Og det med tilbagevirkende kraft fra 1. ...

22.10.2013 - Bestyrelse

Udpegning til gymnasiebestyrelser fra 1. maj 2014

Den samlede bestyrelse består normalt af 6-10 medlemmer med stemmeret og 2 medlemmer uden stemmeret (en elev- og en medarbejderrepræsentant). Før 1. maj: De nuværende ...

30.9.2013 - gbf mener

Et uddannelsessystem vi kan være stolte af

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt i morgen går på Folketingets talerstol, vil et af hovedbudskaberne i åbningstalen være behovet for en reform af erhvervsuddannelserne. Hun ...

29.8.2013 - Møder, debat

Debatmøde 27. august 2013

GBF-møde med livlig diskussion Undervisningsministeriets måde at kommunikere på er ikke hensigtsmæssig. Det var der enighed om på GBFs medlemsmøde i København den ...

6.5.2013 - Debat

OK13: Store forskelle i håndtering af OK13

Enkelte gymnasier indgår lokalaftaler på trods af Moderniseringsstyrelsens og Rektorforeningens anbefalinger.   Mens et stort flertal af gymnasieledelserne har taget imod OK13 med ...

17.4.2013 - Debat, møder

OK13: Styrket ledelse på gymnasierne

På GBFs medlemsmøder i København og Århus blev bestyrelsernes rolle i forhold til OK13 debatteret. Enkelte bestyrelser har allerede vedtaget overordnede retningslinjer for de nye ...

27.3.2013 - Møder

Medlemsmøder om OK13

GBF holder medlemsmøde om gymnasielærernes nye overenskomst - OK13 den 15. april kl 15-18  i København og den 16. april kl 15-18  i Århus . OK13 er en ny situation for alle, og ...

20.3.2013 - Generalforsamling

Generalforsamling 2013

Mere sammenhæng og bedre uddannelser Generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening på Københavns Åbne Gymnasium var præget af en livlig debat om overgangene mellem ...

19.3.2013 - Generalforsamling

Generalforsamling 2013 - referat

Referat fra generalforsamlingen 2013 den 19. marts 2013 på Det Åbne Gymnasium 1 Valg af dirigent Som dirigent blev valgt Flemming Jørgensen, Gammel Hellerup Gymnasium.. 2 ...

27.2.2013 - Generalforsamling

Generalforsamling 2013

Generalforsamling 19. marts 2013 Københavns Åbne Gymnasium Program   10.00 Velkommen til dagens program Benny Dylander, GBFs formand   Og velkommen på Københavns Åbne ...

21.2.2013 - Debat

OK13: Rektorformand advarer mod lokale aftaler

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen advarer rektorer og bestyrelser om at fortsætte "business as usual" efter indgåelsen af OK13. Dels har ...

10.1.2013 - Debat, info

EVA-undersøgelse: Godt samarbejde mellem rektorer og bestyrelser

98 procent af gymnasierektorerne er ifølge ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut tilfredse med deres bestyrelser og betragter især bestyrelsesformanden som en vigtig ...

6.11.2012

Fællesbrev: Bestyrelsesforeninger ønsker fleksible arbejdstidsaftaler

Mere fleksibilitet og ledelsesrum i arbejdstidsaftalerne vil løfte kvaliteten i uddannelsessektoren. Sådan hedder det i en fælles henvendelse fra fire bestyrelsesforeninger til ...

5.11.2012

Konference: Det gode bestyrelsesarbejde

Offentlige bestyrelser i fokus Bestyrelsens sammensætning, spilleregler, samarbejde med ledelsen samt bestyrelseshonorarer var nogle af fokuspunkterne på Dagens Dagsordens ...

27.9.2012 - Debat

Debatoplæg: Rektorer og GL gør op med timetælleriet

Et opgør med timetællerkulturen. Sådan betegner Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasieskolernes Lærerforening det fælles debatoplæg, som de netop har udsendt forud for de ...

20.6.2012 - Debat, info

Fusion i Lemvig koster

Lemvig Gymnasium og Lemvig Handelsskole søger nu om tilladelse til at fusionere for at sikre et bredt lokalt uddannelsesudbud og 95 pct.-målsætningen. Men fusionen koster dyrt i ...

16.6.2012 - gbf mener

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til ...

12.6.2012 - Møder

Medlemsmøde i Risskov

Socialt taxameter skal være enkelt og uden bureaukrat Socialt taxameter, gymnasiernes overskud, resultatløn samt elevoptag var nogle af de punkter, der blev drøftet på GBFs ...

31.3.2012 - gbf mener

Rektorerne lever op til målene i resultatløn

Undersøgelse blandt gymnasiernes bestyrelsesformænd viser, at rektorerne i modsætning til mange andre offentlige topchefer udelukkende får bonus for de opnåede resultater Gymnasier ...

1.3.2012 - Generalforsamling

Generalforsamling 2012

Referat fra generalforsamlingen 2012 den
29. februar 2012 på Sct. Knuds Gymnasium
1 Valg af dirigent
Som dirigent blev valgt Peter Speldt, Borupgaard
Gymnasium.
2 ...

1.3.2012 - Debat, møder

Balancen mellem selveje og statslig styring

Livlig debat om selveje, statslig styring og overgangen til de videregående uddannelser på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening. Selvejets velsignelser og ...

27.2.2012 - Debat

Store overgangsproblemer

  Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser. En lukket cirkel, hvor der er meget lidt opmærksomhed på ...

15.2.2012 - Debat

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen ...

12.2.2012 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 26

12.1.2012

Gymnasier og universiteter bør synkroniseres

Mellem to stole Der mangler sammenhæng mellem gymnasierne og universiteternes adgangskrav. Enten må universiteterne optage bredere, eller også må gymnasiet ændres, så der ...

2.1.2012 - gbf mener

Alt for mange studieretninger

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at ...

16.12.2011

Ansvarsforsikring for bestyrelserne

Bestyrelserne har hidtil ikke haft mulighed for at oprette en ansvarsforsikring, men dette er nu ændret. Det fremgår af en ny bekendtgørelse om budget- og bevillingsmæssige ...

16.12.2011 - Lovgivning

Nye regler for resultatløn

Undervisningsministeriet har udsendt nye regler vedrørende gymnasierektorernes resultatløn. Bestyrelsesformændene er nu bemyndiget til at indgå en resultatlønskontrakt, hvor ...

16.12.2011 - Debat, info

Selvejet har styrket gymnasierne

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse "Gymnasier der rykker". De 8 gymnasier i ...

11.12.2011 - Møder

Referat fra bestyrelsesmøde den 7. december 2011

Mødet blev holdt kl. 10-12 på Aarhus Universitet Til stede: Benny Dylander (formand), Bodil Due, Jan Bendix, Peter Norrild og Lisbeth Wissing 1.     Referat fra sidste møde ...

22.11.2011 - Debat, gbf mener

Selveje og loft over gymnasieklasserne

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, - fireogtyve er mer' end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og ...

25.10.2011 - Debat, møder

Færre penge til gymnasierne

Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud. Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15, som ...

25.10.2011

Gymnasiernes økonomi

Stigende og faldende elevtal - der vil være store forskelle på, hvordan de enkelte gymnasiers økonomi udvikler sig fremover. Mens elevtallet i nogle områder af landet falder så ...

13.10.2011

Gymnasier til fremtiden - nyt udspil fra regeringen

Så kom regeringens længe ventede udspil til en reform af de gymnasiale uddannelser. "Gymnasier til fremtiden - Parat til at læse videre", som udspillet er døbt, tager udgangspunkt ...

3.10.2011 - Info

Ny minister 2011

Christine Antorini er udpeget som gymnasiernes nye minister. Med blomsterbuketten fra GBF fulgte følgende velkomst: Kære Christine Antorini Hjertelig tillykke med posten som ...

27.9.2011 - Møder

Medlemsmøde i København den 21. oktober 2011

Gymnasiernes økonomi frem til 2015  Hvordan bliver de økonomiske vilkår for gymnasierne frem til 2015? Og hvordan vil gymnasierne klare sig? Det er hovedspørgsmålene på et ...

27.9.2011 - Møder

Medlemsmøde i Vejle den 24. januar 2011

Konkurrence eller samarbejde  Fremtiden skal forestilles, skabes og erobres! Det var tre af opfordringerne fra professor Kurt Klaudi Klausen på GBFs møde i Vejle den 24/1. Med ...

6.5.2011 - Møder

Bestyrelsesmøde 22

22.3.2011 - Debat

Paneldebat 2011: Vi skal producere mere for færre penge

Gymnasierektorer og bestyrelser forudser strammere økonomi. Hvordan har gymnasierne tacklet reformerne, og hvilke udfordringer står de over for de næste fem år? Hvad kommer det ...

20.3.2011

Indlæg og pressemeddelelser

31. oktober 2015: UDDANNELSE: Alle kan se, at pengene kun kan tages fra undervisningen - Debatindlæg i Politikken >>her 21. oktober 2015: Nordsjællands gymnasier trues - ...

18.3.2011 - Generalforsamling

Generalforsamling 2011

Referat fra generalforsamlingen 2011 den
17. marts 2011 på Aarhus Katedralskole.
1 Valg af dirigent
Som dirigent blev valgt Charlotte Szocska,
Munkensdam Gymnasium.
2 ...

27.2.2011 - Generalforsamling

Generalforsamling 2011

Generalforsamling 2011 blev afholdt den 17. marts på
Aarhus Katedralskole.
Benny Dylander supplerede sin formandsberetning med
følgende kommentarer til debatten om ...

27.2.2011 - Debat, møder

Konkurrence eller samarbejde

gfb-mødet i vejle   Fremtiden skal forestilles, skabes og erobres! Det var tre af opfordringerne fra professor Kurt Klaudi Klausen på GBFs møde i Vejle den 24/1. Med udgangspunkt ...

11.1.2011 - Lovgivning

Fra ministeriet

Retningslinier underkendt Undervisningsministeriets retningslinier for rektorernes resultatløn er blevet underkendt i en voldgiftssag mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg ...

13.11.2010 - Lovgivning

Kendelse om resultatløn

OPMANDSKENDELSE i Faglig Voldgift (FV 2010.0020) 1. Akademikernes Centralorganisation (AC), 2. Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) og 3. Offentligt Ansattes ...

11.11.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 20

 Referat fra bestyrelsesmødet den 9. november 2010   Mødet blev afholdt hos advokatfirma Szocska A/S i Kolding. Til stede: Benny Dylander (BD) (formand), Peter Norrild (PN), Jan ...

29.10.2010

Kursustilbud til gymnasiebestyrelserne

Bestyrelseskursus for elever Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) tilbyder et kursusforløb for eleverne i gymnasiernes bestyrelser. Kurserne er udviklet i samarbejde med ...

8.9.2010 - Møder

Møde med Undervisningsministeren

Kapacitet og elevfordeling i fremtiden . Tina Nedergaard: Harmonisering og styrkelse af selvejet Det var hovedemnet på GBF-bestyrelsens møde med undervisningsminister Tina ...

30.8.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 19

Referat af bestyrelsesmødet den 25. august
2010
Mødet blev afholdt på Christianshavns Gymnasium.
Til stede: Benny Dylander (BD) (formand), Peter Norrild ...

25.6.2010 - Debat

Selvejet - så langt så godt

Bestyrelsesforeningens formand, Benny Dylander, konstaterer i en artikel i Voksenuddannelse juni 2010, at selvejet nok skal have nogen tid endnu, før vi kan sige at det er helt ...

25.6.2010 - Lovgivning

Fælles institutionslov

Undervisningsminister Tina Nedergaard har i et brev til Folketingets uddannelsesordførere indbudt til drøftelser i forbindelse med en ny fælles institutionslov for ...

25.6.2010 - Lovgivning

Forslag fra Regionerne

Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for ...

31.3.2010 - Lovgivning

Gymnasiebygningerne

At gymnasierne selv ejer deres bygninger er en vigtig brik i det statslige selveje. Købsaftalerne og udfærdigelsen af skøderne er nu på plads for seks ud af ti gymnasier. For en ...

16.3.2010

Kapacitet og elevfordeling

Bemærkninger til formandens beretning Marts 2011 Generalforsamlingen 2011 Om kapacitet og elevfordeling Politiken har bragt en lang række artikler, hvor man mener at mange af ...

11.3.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 17

Referat fra bestyrelsesmødet 3.3.2010
Mødet blev afholdt på Christianshavns Gymnasium.
Til stede: Benny Dylander (BD) (formand), Peter Norrild (PN),
Crilles Bacher (CB) ...

11.2.2010 - Generalforsamling

Generalforsamling 2010

Ny i GBFs bestyrelse På generalforsamlingen 2010 blev Charlotte Szocska valgt som nyt medlem af bestyrelsen. Hun afløser Svend Aage Olsen, som går af som formand for Aabenraa ...

24.1.2010 - Debat, info

Ressourceregnskaber: Kritisk analyse

Analyse Rektor Søren Hindsholm, Nørresundby Gymnasium, har skrevet en rapport om ressourceregnskaber.

18.1.2010 - Møder

Møde referat

At frihedsgraderne dog ikke er særlig store, fremgik af et
indlæg fra Henrik Witt, som er DJØFs
konsulent på rektorområdet. DJØF ligger for øjeblikket i
konflikt med ...

18.1.2010

Det nye selveje

Der er knap 2000 selvejende institutioner i Danmark. De modtager omkring 50 mia kr i tilskud om året, og de forvalter aktiver også i størrelsesordenen 50 mia kr. Alligevel er de ...

18.1.2010 - Debat, info

Udvikling og konkurrence

Udvikling og konkurrence GLs medlemsblad, Gymnasieskolen, bragte før og efter årsskiftet interviews med formændene for Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen. Begge ...

18.1.2010 - Møder

Møde Nørresundby Gymnasium

GBFs møde på Nørresundby Gymnasium den 6/11 gav god indsigt i kompleksiteten i budgetarbejdet på gymnasierne. Før selvejet var den økonomiske strategi ganske simpel. - Det drejede ...

17.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 16

Referat fra bestyrelsesmødet 16.9.2009
Mødet blev afholdt på Århus Universitet.
Til stede: Benny Dylander (BD) (formand), Peter Norrild (PN),
Crilles Bacher (CB), Jan ...

17.1.2010 - Møder

Møde i København 6. april 2006

Referat af regionalt møde i Købehavn den 6. april
2006
Den 6. april holdt formændene for gymnasiebestyrelserne i
Københavns kommune et lokalt GBF-møde.
Mødets ...

17.1.2010 - Møder

Møde i Aabenraa 19. juni 2006

Referat af regionalt møde i Aabenraa den 19. juni
2006
Mødet fandt sted på Aabenraa Gymnasium og HF med følgende
bestyrelsesformænd som deltagere: Hanne Thaysen, ...

17.1.2010 - Møder

Møde i Aabenraa 23. august 2006

Notat fra fællesmøde mellem
bestyrelsesformænd og rektorer afholdt 23.08.2006 på Aabenraa
Gymnasium og HF.
Deltagere:
Haderslev Katedralskole:
Bestyrelsesformand ...

17.1.2010 - Møder

Møde i København 4. september 2007

Referat fra møde i Region Hovedstaden 4/9
2007
1. Velkomst og
præsentation
Crilles Bacher bød velkommen og takkede rektor Lars Tonnesen og
bestyrelsesformand ...

17.1.2010 - Møder

Møde i Herning 23. september 2008

Administrative fællesskaber i blåt lys!
Administrative fællesskaber er en mulighed. Det var konklusionen
på indlæg fra Holstebro Gymnasiums rektor Hans Vangsgaard Hansen ...

17.1.2010 - Møder

Møde i Nørresundby 18. november 2008

Referat fra GBF-regionalmødet på Nørresundby Gymnasium
og HF
den 18.11.2008 kl. 19.30-21.30
Mødet, havde følgende dagsorden
Velkomst
Mål og midler i regeringens ...

17.1.2010 - Møder

Møde i Nørresundby 25. juni 2007

GBF-mødet i Region Nordjylland den 25. juni 2007. Regionalmødet i region Nordjylland på Nørresundby Gymnasium og HF var velbesøgt. Dette møde var for både bestyrelsesformænd og ...

17.1.2010 - Møder

Møde i Haslev 27. februar 2008

Regionsmøde for gymnasiebestyrelsesformændene i Region Sjælland Haslev Gymnasium den 27. februar I mødet deltog repræsentanter for 16 gymnasier, 11 bestyrelsesformænd og 6 ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 1

Referat af bestyrelsesmøde 21. februar 2006
på formandens adresse
Fuldtalligt fremmøde:
Benny Dylander, formand
Inger Jensen
Svend Aage Olsen
Jan Bendix
...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 2

Referat af bestyrelsesmøde 7. april 2006
på formandens adresse
Fremmøde:
Benny Dylander, formand
Inger Jensen
Jan Bendix
Svend Aage Olsen var forhindret, men han ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 3

Referat af bestyrelsesmøde 8 august 2006 kl
14-15.30
på formandens adresse
Fremmøde:
Benny Dylander, formand
Inger Jensen
Jan Bendix
Svend Aage Olsen (fra kl ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 4

Referat fra bestyrelsesmøde den 6. december 2006 kl
15.30-16.30
i lånt lokale i Undervisningsministeriet
Til stede: Benny Dylander (formand), Jan Bendix, Crilles ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 5

Referat fra bestyrelsesmøde den 18.januar 2007 kl
10-12
Saison Hellerup Parkhotels mødelokale
Til stede: Benny Dylander (formand), Jan Bendix, Inger Jensen,
Svend ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 6

Referat fra bestyrelsesmøde 14. juni 2007, kl
10-12
Undervisningsministeriet (efter møde med Søren Hansen)
Til stede: Benny Dylander (formand), Jan Bendix, Inger ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 7

Referat fra bestyrelsesmødet den 21.8.2007
i Undervisningsministeriet (efter møderne i
referencegruppen og om resultatlønnen)
Til stede: Benny Dylander (formand), ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 8

Referat fra bestyrelsesmødet 4.10.2007
på Ørestadsgymnasiet (efter mødet om selveje og statslig
detailstyring)
Til stede: Benny Dylander (formand), Svend Aage Olsen, ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 9

Referat fra bestyrelsesmødet 10.1.2008
Hos formanden, Charlottenlund
Til stede: Benny Dylander (formand), Peter Norrild, Svend Aage
Olsen (kasserer), Crilles Bacher, ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 10

Referat fra bestyrelsesmødet 17.04.2008
Hos formanden, Charlottenlund
Til stede: Benny Dylander (formand), Peter Norrild, Svend Aage
Olsen (kasserer), Crilles Bacher ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 11

Referat fra bestyrelsesmødet 11.8.2008
Hilton Copenhagen Airport
Til stede: Benny Dylander (formand), Peter Norrild, Svend Aage
Olsen (kasserer), Crilles Bacher, Jan ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 12

Referat fra bestyrelsesmødet 22.9.2008
Hos Inger Jensen, Hellerup
Til stede: Benny Dylander (formand), Peter Norrild, Crilles
Bacher, Jan Bendix og Inger Jensen.
...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 13

Referat fra bestyrelsesmødet 22.1.2009
Undervisningsministeriets mødesal 3
Til stede: Benny Dylander (formand), Peter Norrild, Crilles
Bacher, Jan Bendix og Inger ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 14

Referat fra bestyrelsesmødet 21.4.2009
Undervisningsministeriets projektlokale 3
Til stede: Benny Dylander (formand), Peter Norrild, Crilles
Bacher, Jan Bendix og Bodil ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 15

Referat fra bestyrelsesmødet 15.6.2009
Mødet blev afholdt på formandens adresse.
Til stede: Benny Dylander (BD) (formand), Peter Norrild (PN),
Crilles Bacher (CB), og Jan ...

14.1.2010 - Generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling 2007

Referat fra ekstraordinær
generalforsamling 2007
På grund af overgangen fra midlertidige til permanente
bestyrelser på gymnasierne blev det på generalforsamlingen ...

14.1.2010 - Generalforsamling

Generalforsamling 2006

Referat fra generalforsamlingen i
2006
I 2006 blev der afholdt generalforsamling den 15.
november på Vestre Borgerdyd Gymnasium. Som optakt til
generalforsamlingen ...

14.1.2010 - Møder

Medlemsmøde i Roskilde 29. september 2006

GBF-møde om Fusioner og
sammenlægninger
29. september 2006
Bestyrelsesforeningens møde den 29/9 om
fusioner og sammenlægninger var - lige som mødet i maj - ...

14.1.2010 - Møder

Medlemsmøde i Horsens den 9. marts 2007

Medlemsmødet den 9. marts 2007 om 'Medarbejderne
som ressource'
Referat
På mødet blev gymnasiernes løn- og arbejdsvilkår belyst af
tre eksperter: Kontorchef Bente
Ørum ...

14.1.2010 - Møder

Medlemsmøde i København den 4. oktober 2007

Velbesøgt møde om konflikten mellem gymnasiernes selveje
og den statslige detailstyring
4. oktober 2007
Det nye Ørestadsgymnasium gjorde indtryk på mødets deltagere ...

14.1.2010 - Generalforsamling

Generalforsamling 2008

Generalforsamlingen fandt sted den 27 marts 2008 på Birkerød
Gymnasium umiddelbart efter et foreningsmøde, hvor
undervisningsminister Bertel Haarder holdt et
oplæg om ...

14.1.2010 - Møder

Regionale møder

De
regionale møder fokuserer på de de forhold som er af særlig
interesse i den pågældende region.
Der er ikke noget fast mønster for møderne.
GBF-mødet i Vejle ...

14.1.2010 - Møder

Medlemsmøder

Bestyrelsesforeningen arrangerer medlemsmøder når der er behov
for at belyse særlige emner eller problemer. Der er ikke noget fast
mønster for møderne.
Debatmøde i ...

14.1.2010 - Møder

Konference i Odense den 2. maj 2006

GBFs konference om visioner og bestyrelsesarbejde 2. maj 2006 Økonomi er ikke det vigtigste GBFs første konference var velbesøgt, og den gav nye perspektiver på arbejdet i ...

14.1.2010 - Møder

Medlemsmøde i Nørresundby den 6. november 2007

Medlemsmøde 6. november 2007 GBFs møde på Nørresundby Gymnasium den 6/11 gav god indsigt i kompleksiteten i budgetarbejdet på gymnasierne. Før selvejet var den økonomiske strategi ...

14.1.2010 - Info

Rapport: Institutionsstruktur

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne har udsendt en rapport om den fremtidige institutionsstruktur ...

14.1.2010 - Generalforsamling

Generalforsamling 2009

Generalforsamlingen fandt sted den 24. marts 2009 på Gl. Hellerup Gymnasium. Før og efter generalforsamlingen afholdtes foreningsmøde, hvor undervisningsminister Bertel Haarder ...

14.1.2010 - Møder

Møder i Nørresundby, Århus og København

Regionale møder, november 2009 I alt 40 bestyrelsesformænd deltog i GBFs tre regionale møder den 10-11. november. Møderne blev holdt på Nørresundby Gymnasium og HF, Århus ...

14.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøder

Bestyrelsen holder 3-4 egentlige bestyrelsesmøder om året. Herudover aftales og koordineres arbejdet pr mail og telefon. Hvis du har sager eller problemer som bør tages op, kan ...

13.1.2010 - Bestyrelse

Gymnasieledelse

05/11 2013
resultatlønskontrakt
hent kontrakten /WORD-format) >>her
22/10 2013
udpegning til gymnasiebestyrelser fra 1. maj 2014 - og indtil
udgangen af ...

13.1.2010 - Møder

Regionale møder

De regionale møder fokuserer på de de forhold som er af særlig interesse i den pågældende region. Der er ikke noget fast mønster for møderne. Møde i København den 6. april 2006 ...

12.1.2010 - Debat

GBF web-analyser

Webanalyse 2012
Se rapporten >> her
Webanalyse 2011
Se rapporten >> her
Webanalyse 2010
Se rapporten med resultaterne fra den
nye analyse af ...

12.1.2010

Høringssvar

Bestyrelsesforeningen modtager løbende udkast til bekendtgørelser og love, som er sendt i høring. Vi svarer på alle henvendelserne, men høringssvar uden særlige bemærkninger er ...

8.12.2009

Vedtægt for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Fremlagt på mødet den 16/1 2006 på Nærum Amtsgymnasium som gældende frem til første generalforsamling i startåret 2006, og derefter godkendt med ændringer på generalforsamlingen ...

8.12.2009

Kontakt

GBF - Gymnasiernes Bestyrelsesforening Ny Vestergade 13, stuen 1471 København K E-mail: gymbf@gymbf.dk Sekretariatsleder:  Lars Wonsild Pedersen: 26293403 E-mail: ...