Gymnasiernes Bestyrelsesforening - news feedhttps://www.gymbf.dk/b/blogGymnasiernes Bestyrelsesforening varetager gymnasiernes og hf-kursernes interesser og arbejder for at sikre økonomiske og politiske vilkår der muliggør, at de kan varetage deres forpligtelser og leve op til samfundets kravhttp://gymbf.nn5.dk/graphics/open-graph-image.pngGymnasiernes Bestyrelsesforening - news feedhttps://www.gymbf.dk/b/bloghttps://www.gymbf.dk/b/Indkaldelse-til-Generalforsamling-og-Aarsmoede-2024-i5073.htmlgymbf@gymbf.dkIndkaldelse til Generalforsamling og Årsmøde 2024<img src="https://www.gymbf.dk/img/img-2525-w720-h0.jpg" border="0" alt="" title="" /> <!--htm--><!--htm--><p><img class="nn5-mce-image" style="width: 100%; height: auto; max-width: auto; margin: 0 0 2% 0;" src="https://www.gymbf.dk/img/img-2525-w1568-h1176.jpg" alt="IMG_9803.jpeg" data-nn5-gbf-img-id="2525" />Hermed indkaldes til generalforsamling og årsmøde i Gymnasiernes Bestyrelsesforening, som afholdes <strong><em>tirsdag den 19. marts 2024</em> </strong>på <strong><em>Christianshavns Gymnasium</em></strong> på adressen<em>: <strong>Prinsessegade 35, 1422. København K.</strong></em></p> <p>Programmet starter kl. 10:00 - og der serveres kaffe og croissanter fra kl. 09:30. Programmet afsluttes kl. 15:15 og undervejs serveres en let frokost.</p> <p>Vi starter med den formelle generalforsamling, og efter frokost forsætter vi med årsmødet med indlæg og debat om gymnasiets fremtid. Årsmødet er åbent for vores samarbejdspartnere og andre, der måtte have en interesse herfor, og du er meget velkommen til at invitere yderligere medlemmer af din bestyrelse med. Husk at tilmelde jer alle.    </p> <p> </p> <p>Dagens Program:</p> <p>10.00 – 12.00: Generalforsamling i henhold til vedtægterne</p> <p>12.00 – 12.45: Frokost</p> <p>12.45 – 15.15: Årsmøde</p> <p> </p> <p>Årsmødets tematiske overskrift er i år<strong>”</strong> <strong>Udfordringer og kvalitet i ungdomsuddannelsen”</strong> og første oplægsholder er <strong><em>Stefan Hermann</em></strong><em>,</em> direktør for ”Life Fonden”, tidligere rektor for Københavns Professionshøjskole og tidligere formand for Danske Professionshøjskoler, som lægger ud med at give os sit input på naturvidenskab og (almen) dannelse i de gymnasiale uddannelser med perspektiv på kvalitet i undervisningen og bestyrelsens rolle.</p> <p>Herefter stiller vi skarpt på et af tidens store emner - Kunstig intelligens.</p> <p>Til dette har vi fået hjælp af <strong><em>Angélique Espensen</em></strong>, Education Lead Microsoft Danmark, Vice Chair hos EdTech Denmark, Medlem af Det Rådgivende Udvalg for Udbud af Videregående Uddannelser (RUVU); og <strong><em>Andreas Møgelmose</em></strong>, som er Ph.d., forsker og underviser i kunstig intelligens, Adjunkt på Aalborg Universitet, uddannelseskoordinator for Diplomingeniør i Design og anvendelse af kunstig intelligens på Aalborg Universitet.</p> <p>De sætter fokus på kunstig intelligens og konsekvensen for gymnasiet (begejstring og bekymring) og hvorledes digitale teknologier og kunstig intelligens påvirker vores trivsel, indlæring, etik etc. og hvilke spørgsmål og dilemmaer det rejser – i særdeleshed for børn og unge?</p> <p>Inden generalforsamlingen udsendes dagsorden i henhold til vedtægterne, formandens beretning, listen over bestyrelsesformændene samt foreningens regnskab og budget. .</p> <p>Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal jf. vedtægterne fremsendes via e-mail til foreningen og være foreningen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, dvs. <strong><em>senest tirsdag den 20</em></strong><strong><em>. februar 2024.  </em></strong></p> <p><strong><em> </em></strong></p> <p>Kalenderinvitation mv. er udsendt tidligere, men du kan også tilmelde dig generalforsamlingen på <a href="mailto:gymbf@gymbf.dk"><em>gymbf@gymbf.dk</em></a> .</p> <p><strong><em>Tilmeldingsfristen er senest mandag den 4. marts 2024</em></strong>.</p> <p> </p> <p>Vi håber, at rigtig mange har mulighed for at deltage.</p> <p> </p> <p>Med venlig hilsen,</p> <p> </p> <p>Formand:</p> <p>Nils-Georg Lundberg</p> <p> </p> <p>Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter:</p> <p>Stig Wall, Aase Lydiksen, Anton Svendsen, Anni Søborg, Henrik Toft Jensen, Signe Cederstrøm og Helle Vestergaard</p> <p> </p> <p>Sekretariatsleder:</p> <p>Lars Askholm Wonsild</p>Mon, 05 Feb 2024 12:00:00 +0100https://www.gymbf.dk/b/Aarsmoede-2023-i-Gymnasiernes-Bestyrelsesforening-i5063.htmlgymbf@gymbf.dkÅrsmøde 2023 i Gymnasiernes Bestyrelsesforening <img src="https://www.gymbf.dk/img/img-2498-w720-h0.jpg" border="0" alt="" title="" /> <!--htm--><!--htm--><p>Gymnasiernes Bestyrelsesforening havde fornøjelsen at byde velkommen til en velbesøgt Årsdag mandag den 27. marts 2023, hvor både foreningens medlemmer og samarbejdspartnere var samlet i hyggelige rammer på Frederiksberg Gymnasium.</p> <p> Dagen blev indledt med frokost, mens deltagerne ankom, hvorefter bestyrelsesformand Nils-Georg Lundberg bød velkommen og præsenterede dagens program.</p> <p><img class="nn5-mce-image" style="width: 317px; height: 238px; margin: 0px 0px 2%;" src="https://www.gymbf.dk/img/img-2498-w1568-h1176.jpg" alt="13.jpeg" data-nn5-gbf-img-id="2498" /></p> <p>Første oplægsholder på eftermiddagens program var Stina Vrang Elias, Adm. Direktør Tænketanken DEA, med titlen “Unge studenter uden en erhvervskompetencegivende uddannelse – hvad kan I gøre?”  Men for at komme til hvad vi kan gøre, er man også nødt til at forstå, hvor vi kommer fra.  Her påpegede hun flere årsager, blandt andet, at de stærke i gymnasiet, er blevet endnu stærkere, og, det velkendte, at ” noget i strukturen” gør det vanskeligt for unge mennesker at vælge en erhvervsuddannelse. Stina Vrang Elias påpegede også, at ungelivet er vigtigt, og at man ikke automatisk skal tage en erhvervsuddannelse, hvis man ikke kan klare en gymnasieuddannelse, men pointerede samtidig, at trivslen er højere på erhvervsuddannelser end i de almene gymnasier, hvilket kan tillægges, at unge på erhvervsuddannelser mere aktivt tilvælger at gå på uddannelsen.</p> <p> Stina Vrang Elias påpegede endvidere, at når hele 16% alle med en gymnasial uddannelse ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse som 30-årig, så er der store ressource der, men de er sværere at få fat i, idet hverken Studievalg Danmark eller skolerne har mulighed for at kommunikere med de unge, hvis de unge vælger at tage et sabbatår - og det er der mange, der gør. Et håndtag kunne være, at der påbegyndes en bedre form for vejledning i folkeskolerne, så de unge bliver bevidst om deres muligheder for en erhvervsuddannelse - noget som Stina Vrang Elias mener ikke er optimalt i dag.</p> <p>Slutteligt henvendte Stina Vrang Elias sig til årsmødets deltagere for at høre, hvad de tænker, der kan bidrages med for at afhjælpe denne problematik, og input herfra var bl.a., at GBF´s tanker vedr. EUD-student absolut er værd at gå videre med, men at vi i særdeleshed skal se på strukturelle barrierer, men også at det er et politisk problem, som må løses.</p> <p style="text-align: right;"><img class="nn5-mce-image" style="width: 406px; height: 305px; margin: 0px 0px 2%;" src="https://www.gymbf.dk/img/img-2500-w1568-h1176.jpg" alt="Stina Vang Elias - GBF 2023.jpeg" data-nn5-gbf-img-id="2500" /></p> <p><img class="nn5-mce-image" style="width: 100%; height: auto; max-width: auto; margin: 0 0 2% 0;" src="https://www.gymbf.dk/img/img-2499-w1568-h1176.jpg" alt="Matthias T. - GBF 2023.jpeg" data-nn5-gbf-img-id="2499" />Efterfølgende overtog Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye, der lagde ud med en kort præsentation, hvorefter han åbnede op for at årsmødets deltagere kunne stille spørgsmål. Her var der mange gode spørgsmål, som Mattias Tesfaye beredvilligt besvarede, bandt andet kunne han fortælle, at  den nye regerings målsætninger er at gøre grundskolen mere anvendelsesorienteret, tage bedre hånd om restgruppen - de godt 42.000, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i arbejde – at øge optaget på erhvervsuddannelserne og se på ungdomsuddannelsernes taxameterstruktur. På forespørgsel fra salen påpeger Mattias Tesfaye desuden, at en ny institutionslov ikke er noget, den nye regering har diskuteret endnu og at det formentlig ikke er medtaget i det nye lovkatalog, som præsenteres i oktober måned. Adgangskrav, derimod, er i proces, men det er noget <em>”vi vil se på mhp. en vurdering”</em> og der vil nok også blive indkaldt til en diskussion om hf og indgangene hertil.</p> <p> Eftermiddagens sidste oplægsholder var forstander for Krogerup Højskole og tidligere formand for Regeringens Ungdomspanel vedrørende trivsel under Corona, Rasmus Meyer. Hans oplæg havde titlen “Ungdommen og ubehaget - om ubehaget i tiden og strøtanker om et moderne dannelsesideal”. Han lagde ud med at forsøge at identificere, hvad der er på spil. Her påpegede han blandt andet, at der er sket en overgang fra, at vi lever i en velfærdsstat, til at vi nu lever i en konkurrencestat, hvor det at præstere er væsentligt.</p> <p style="padding-left: 60px;">” ....de unge behøver konstanten til deres liv - har de ikke det så bliver likes, karakterræs og Tik-Tok vigtigt”</p> <p>Derudover påpegede han også, at teknologiens udvikling har en stor betydning for de unge, da fx sociale medier fylder meget i deres hverdag, og de dermed både skal præstere i det fysiske liv og på medier – <em>”det at forvalte en vunden fritid er et problem”.</em></p> <p> Meyer sluttede af med at tale ind i, hvad ledelserne på gymnasierne kan gøre for at afhjælpe nogle af de problematikker, der findes på ungdomsuddannelserne. En af de ting, han påpegede, var, at ledelserne skal være bedre til at tage chancer, at de skal huske på at de arbejder med mennesker, hvorfor reformer og regler ikke altid er vejen frem, samt at ledelsen skal arbejde for at blive en dannelsesinstitution frem for en psykologiseret praksis.</p> <p> Dagens præsentationer kan tilgås her: </p> <p><a class="nn5-mce-attachment-link" href="https://www.gymbf.dk/log/attachments/466/Oplæg om unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse_27. marts 2023.pdf" data-nn5-gbf-att-id="466">Oplæg om unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse_27. marts 2023.pdf</a> <a class="nn5-mce-attachment-link" href="https://www.gymbf.dk/log/attachments/467/Ungdommen og ubehaget.pdf" data-nn5-gbf-att-id="467">Ungdommen og ubehaget.pdf</a></p> <p style="padding-left: 60px;"> </p>Tue, 11 Apr 2023 12:00:00 +0200https://www.gymbf.dk/b/Indkaldelse-til-Generalforsamling-og-Aarsmoede-2023-i5054.htmlgymbf@gymbf.dkIndkaldelse til Generalforsamling og Årsmøde 2023 <img src="https://www.gymbf.dk/img/img-2485-w720-h0.jpg" border="0" alt="" title="" /> <!--htm--><!--htm--><p>Hermed indkaldes til generalforsamling og årsmøde i Gymnasiernes Bestyrelsesforening, som afholdes<em> <strong>mandag den</strong> </em><strong><em>27. marts 2023</em> </strong>på Frederiksberg Gymnasium på adressen<em>: </em><strong>Falkoner Plads 2. 2000 Frederiksberg.</strong></p> <p><em><strong><img class="nn5-mce-image" style="width: 100%; height: auto; max-width: auto; margin: 0 0 2% 0;" src="https://www.gymbf.dk/img/img-2485-w1440-h1120-oY.jpg" alt="Frederiksberg Gymnasium.jpg" data-nn5-gbf-img-id="2485" /></strong></em></p> <p>Programmet starter kl. 10:00 - og der serveres kaffe og croissanter fra kl. 09:30. Programmet afsluttes kl. 15:15 og undervejs serveres en let frokost.</p> <p>Ligesom sidste år starter vi med den formelle generalforsamling, og efter frokost forsætter vi med årsmødet med indlæg og debat om gymnasiets fremtid. Årsmødet er åbent for vores samarbejdspartnere og andre, der måtte have en interesse herfor, og du er meget velkommen til at invitere yderligere medlemmer af din bestyrelse med. Husk at tilmelde jer alle.    </p> <p> </p> <p>Dagens Program:</p> <p>10.00 – 12.00: Generalforsamling i henhold til vedtægterne</p> <p>12.00 – 12.45: Frokost</p> <p>12.45 – 15.15: Årsmøde</p> <p> </p> <p>Vi har den store glæde, at <strong><em>Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye</em></strong>   har givet tilsagn om at holde oplæg på årsmødet. </p> <p>Progammaet for årsmødet ser således ud:</p> <p>Første oplægsholder er <strong><em>Stina Vrang Elias</em></strong>, Adm. direktør Tænketanken DEA, og bl.a. også formand for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsuddannelser. Alt for mange unge med en afsluttet studentereksamen får ikke efterfølgende en erhvervskompetencegivende uddannelse og for få unge søger en erhvervsuddannelse.</p> <p>Stina Vrag Elias har på denne baggrund rejst spørgsmålet, om vi skulle interessere os mere for, om og hvordan flere med en studentereksamen kunne begynde på en erhvervsuddannelse i stedet for at ende som ufaglærte.  </p> <p>Herefter stiller Børne – og undervisningsminister <strong><em>Mattias Tesfaye</em></strong> skarpt på regeringens visioner for de gymnasiale uddannelser.</p> <p>Afslutningsvis giver <strong><em>Rasmus Meyer, </em></strong>Forstander på Krogerup Højskole og tidligere formand for Regeringens Ungdomspanel vedrørende trivsel under Corona, sin vinkel på (Mis)trivsel og udvikling i en ungdomsuddannelseskultur – og hvordan vi som bestyrelse kan bidrage til at højne de unges trivsel.</p> <p>Formandens beretning, listen over bestyrelsesformændene samt foreningens regnskab eftersendes inden generalforsamlingen.</p> <p>Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal jf. vedtægterne fremsendes via e-mail til foreningen og være foreningen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, dvs. <strong><em>senest</em></strong> <strong><em>mandag den 27. februar 2023.  </em></strong></p> <p><strong><em> </em></strong></p> <p>Du kan tilmelde dig generalforsamlingen på <a href="mailto:gymbf@gymbf.dk"><em>gymbf@gymbf.dk</em></a> .</p> <p><strong><em>Tilmeldingsfristen er senest onsdag den 15. marts 2023</em></strong>.</p> <p> </p> <p>Vi håber, at rigtig mange har mulighed for at deltage.</p> <p> </p> <p>Med venlig hilsen,</p> <p>Formand:</p> <p style="padding-left: 30px;">Nils-Georg Lundberg</p> <p>Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter:</p> <p style="padding-left: 30px;">Stig Wall, Aase Lydiksen, Anton Svendsen, Anni Søborg, Henrik Toft Jensen, Signe Cederstrøm og Helle Vestergaard</p> <p>Sekretariatsleder:</p> <p style="padding-left: 30px;"> Lars Askholm Wonsild</p>Sun, 12 Feb 2023 12:00:00 +0100https://www.gymbf.dk/b/Hoeringssvar-Afstandszoner-i5053.htmlgymbf@gymbf.dkHøringssvar - Afstandszoner <!--htm--><!--htm--><p>Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)</p> <p>I dokumenterne kan Gymnasiernes Bestyrelsesforenings bemærkninger til lovforslaget og selve lovudkastet ses. </p> <p><a class="nn5-mce-attachment-link" href="https://www.gymbf.dk/log/attachments/454/Høringssvar fra GBF - Afstandszoner - 24.1.2023.pdf" data-nn5-gbf-att-id="454">Høringssvar fra GBF - Afstandszoner - 24.1.2023.pdf</a></p> <p><a class="nn5-mce-attachment-link" href="https://www.gymbf.dk/log/attachments/455/Lovudkast.pdf" data-nn5-gbf-att-id="455">Lovudkast.pdf</a></p>Fri, 27 Jan 2023 12:00:00 +0100https://www.gymbf.dk/b/Sammensaetning-af-bestyrelserne-i-fremtidige-fusionerede-institutioner-i5032.htmlgymbf@gymbf.dkSammensætning af bestyrelserne i fremtidige fusionerede institutioner<!--htm--><!--htm--><p>En ny fælles institutionslov er til debat.</p> <p>Hensigten er at rumme, og integrerer, de hidtidige institutionslove, som er forskellige for hhv. erhvervsskoler og det almene gymnasium. </p> <p> For GBF synes det mest logisk at forestille sig én ny institutionslov, som skal rumme indholdet fra de hidtidige institutionslove frem for en "harmonisering" af de eksisterende love. som det blev formuleret i den tidligere regerings ungeudspil fra 2018.</p> <p>Det ville også følge linjen i Uddannelsesloven for ungdomsuddannelserne (1. januar 2017) hvori man samlede  bestemmelserne om de 4 gymnasiale uddannelser i én lov med dels de fælles generelle bestemmelser, dels nogle afsnit og §’er med omtale af de specielle forhold for henholdsvis htx, hhx, stx, og hf.</p> <p>GBF mener det er vigtigt, at en ny fælles institutionslov, dels fastlægger en række fælles generelle bestemmelser, dels separate bestemmelse om:</p> <ul> <li>almengymnasiale institutioner, herunder uændrede bestemmelser om bestyrelsens sammensætning,</li> <li>erhvervsskoler, herunder uændrede bestemmelser om bestyrelsens sammensætning </li> <li>og endelig separate bestemmelser gældende for nye, fusionerede institutioner, der rummer både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, herunder bestemmelser om bestyrelsens sammensætning i nye fusionerede institutioner, som er udformet på en anden måde end i de to andre institutionsformer.</li> </ul> <p> </p> <p>Ved fusioner mellem en almen gymnasial uddannelsesinstitution og en erhvervsskole skal der derfor ikke gøres særlige overvejelser over, om den fortsættende institution skal være en almengymnasial institution eller en erhvervsskole. Den fortsættende institution<em><strong> e</strong><strong>r en helt ny institutionsform</strong> </em>med egne bestemmelser om ex. bestyrelsens sammensætning.</p> <p>På andre punkter er bestemmelserne identiske med de to andre institutionsformer.</p> <p>Ikke fusionerede institutioner fortsætter under bestemmelserne i de nuværende institutionslove og allerede fusionerede institutioner fortsætter som udgangspunkt under den institutionslov, som de er godkendt under.</p> <p> </p> <p>GBF´s forslag til bestyrelsessammensætning i de nye nye fusionerede institutioner, institutionslov indeholder følgende hovedbudskaber:</p> <ul> <li>En størrelsesmæssig håndterbar bestyrelse (7-12 stemmeberettigede medlemmer)</li> <li>Bestyrelsessammensætning skal afspejle skolens samlede uddannelsesudbud, faglige og almene uddannelsesprofil og kompleksitet.</li> <li>Bestyrelsens samlede kompetencer bør tilpasses skolens nuværende og fremtidige virke. En måde at sikre, at alle relevante kompetencer til enhver tid er repræsenteret i bestyrelsen, er at udarbejde en kompetenceprofil, der kortlægger sammenhængen mellem eksisterende og ønskede fremtidige kompetencer i bestyrelsen</li> <li>To medlemmer udpeges af de overenskomstbærende parter med en fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne</li> <li>To medlemmer udpeges med kompetence med tilknytning til de almen gymnasiale uddannelser</li> <li>Jo mere kompleks en institution bliver, jo mindre mulighed er der for, at alle uddannelser og/eller fagområder er repræsenteret i bestyrelsen. Der kan derfor etableres et antal uddannelsesudvalg/fagudvalg for relevante uddannelses- eller fagområder.</li> </ul> <p>Læs Gymnasiernes Bestyrelsesforenings samlede oplæg her:     <a class="nn5-mce-attachment-link" href="https://www.gymbf.dk/log/attachments/414/Sammensætning af bestyrelser i fremtidige fusionerende institutioner.pdf" data-nn5-gbf-att-id="414">Sammensætning af bestyrelser i fremtidige fusionerende institutioner.pdf</a></p>Thu, 07 Apr 2022 12:00:00 +0200https://www.gymbf.dk/b/Bestyrelsesforeningens-hoeringssvar-til-forslag-omkring-elevfordeling-i5025.htmlgymbf@gymbf.dkBestyrelsesforeningens høringssvar til forslag omkring elevfordeling Gymnasiernes Bestyrelsesforening høringssvar bakker om hovedintentionerne i lovforslaget om kapacitetsfastlæggelse og elevfordeling på de gymnasiale uddannelser, men finder dog et behov for præcisering og afklaring af procedure og konsekvenser <!--htm--><!--htm--><p class="oneComWebmail-MsoNormal">Gymnasiernes Bestyrelsesforenings bakker op om hovedintentionerne i lovforslaget, herunder at vore ungdomsuddannelser i højere grad skal afspejle befolkningen i området i forhold til elevernes sociale, kulturelle eller etniske baggrund, harmoniseringen i regelsættet, således at erhvervgymnasiale uddannelser fremadrettet omfattes af samme regelsæt, som de almengymnasiale uddannelser – og ikke mindst – en differentieret model, med fordelingszoner og afstandszoner, som italesætter de forskellige udfordringer, der følger af demografi og geografisk placering. Vi finder det også positivt ,og nødvendigt, at der med lovforslaget indføres en minimumskapacitet, så vi kan sikre et bæredygtigt undervisningsmiljø.</p> <p class="oneComWebmail-MsoNormal">Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder dog, at der på en række områder er behov for præcisering og afklaring af procedurer og konsekvenser, - eksempelvis introduktion af stram kapacitetsstyring, hvilket kan medføre betydelig budgetudsikkerhed.</p> <p>Se GBF’s høringssvar her, og foreningens yderligere kommentarer til lovforslagets andre delelementer</p> <p><a class="nn5-mce-attachment-link" href="https://www.gymbf.dk/log/attachments/400/Høring over forslag til lov om elevfordeling og kapacitetsfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser - GBF 11.2.2022.pdf" data-nn5-gbf-att-id="400">Høring over forslag til lov om elevfordeling og kapacitetsfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser - GBF 11.2.2022.pdf</a></p>Mon, 21 Feb 2022 12:00:00 +0100https://www.gymbf.dk/b/Bestyrelsesbarometer-2021-i5020.htmlgymbf@gymbf.dkBestyrelsesbarometer 2021<!--htm--><!--htm--><p class="oneComWebmail-onecomwebmail-p1">Bestyrelsesbarometeret for 2021 er netop udkommet. Det er tredje gang, at Bestyrelsesbarometeret sætter fokus på institutionerne på det regulerede område og tredje gang, at Gymnasiernes Bestyrelsesforening er med til at udgive publikationen.</p> <p class="oneComWebmail-onecomwebmail-p1">Formålet med bestyrelsesbarometeret er at være med til at skabe et vidensgrundlag, der kan anvendes aktivt til løbende at udvikle de enkelte bestyrelser, og som kan bidrage til den samlede udvikling af selvejet og bestyrelsesmodellen på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.</p> <p class="oneComWebmail-onecomwebmail-p1">Som noget nyt er der denne gang særligt fokus på bestyrelsernes samspil med kommuner og regioner, bestyrelsernes håndtering af COVID-19,  samt muligheder og udfordringer ved selvejet og bestyrelsesmodellen. Også temaerne som bestyrelsernes karakteristik, fokus, samspil med ministeriet, værdiskabelse og kompetencesammensætning er udfoldet. </p> <div> <p class="oneComWebmail-MsoNormal">Der er i undersøgelsen spurgt ind til syv overordnede temaer, der samlet skaber et overblik over bestyrelseslandskabet på ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionerne. Barometeret kan ses som et opslagsværk, hvor bestyrelser og bestyrelsesforeninger nemt kan slå op og få et overblik over resultaterne.<br /><br /></p> <p class="oneComWebmail-MsoNormal">De syv overordnede temaer og strukturen for barometeret er:</p> <ul type="disc"> <li class="oneComWebmail-MsoListParagraph">Karakteristik af bestyrelsesformænd og ledere</li> <li class="oneComWebmail-MsoListParagraph">Bestyrelsernes samspil med ministeriet, kommunerne og regionerne</li> <li class="oneComWebmail-MsoListParagraph">Bestyrelsernes fokus</li> <li class="oneComWebmail-MsoListParagraph">Bestyrelsernes værdiskabelse</li> <li class="oneComWebmail-MsoListParagraph">Bestyrelsernes kompetencebehov og -sammensætning</li> <li class="oneComWebmail-MsoListParagraph">Bestyrelsernes håndtering af COVID-19</li> <li class="oneComWebmail-MsoListParagraph">Muligheder og udfordringer ved selvejet og bestyrelsesmodellen.</li> </ul> <p class="oneComWebmail-MsoNormal"> </p> <p class="oneComWebmail-MsoNormal">Et  af hovedresultaterne af bestyrelsesbarometret 2021 er <a href="http://b.la/" target="_blank"><span class="oneComWebmail-onecomwebmail-s1">b.la</span></a>. at bestyrelsesformænd fortsat er en homogen gruppe, og at de er kommet en øget kønsmæssigt diversitet i blandt lederne, hvor der i gennemsnit er der tæt på en 50/50 fordeling mellem mænd og kvinder. Et andet er omkring bestyrelsens samspil med ministeriet, kommunerne og regionerne opridset. Det fremgår, at størstedelen af formændende oplever, at samspillet mellem ministeriet og institution er præget af gensidighed, men også, at mere end halvdelen af bestyrelsesformændene påpeger, at ministeriet burde blive bedre til at prioritere strategisk drøftelse med bestyrelserne fremfor, at bede bestyrelserne at forholde sig til specifikke tiltag.<span class="oneComWebmail-onecomwebmail-apple-converted-space"> </span><br /><br /></p> <p class="oneComWebmail-MsoNormal">Det fremgår også, at effektiv beslutningstagning stadig er det mest værdiskabende – og strategisk udvikling er blevet vigtigere. Og at bestyrelseskompetencer- og sammensætning og incitamentsstrukturen omkring institutioner er det vigtigste fokus for styrkelsen af selvejet og bestyrelsesmodellen i fremtiden.<span class="oneComWebmail-onecomwebmail-apple-converted-space"> </span></p> <p class="oneComWebmail-MsoNormal"><br />Du kan læse det fulde Bestyrelsesbarometer for 2022 her, dykke ned i de mange inspirerende figurer og tabeller, og finde yderlige uddybninger på ovenstående, bestyrelsernes kompetencebehov og -sammensætning, b<span class="oneComWebmail-onecomwebmail-apple-converted-space">estyrelsernes håndtering af COVID-19 og meget andet.  </span></p> <p class="oneComWebmail-MsoNormal"><span class="oneComWebmail-onecomwebmail-apple-converted-space"> <a class="nn5-mce-attachment-link" href="http://www.gymbf.dk/log/attachments/384/Bestyrelsesbarometer .pdf" data-nn5-gbf-att-id="384">Bestyrelsesbarometer .pdf</a> </span></p> </div>Mon, 10 Jan 2022 12:00:00 +0100https://www.gymbf.dk/b/Bestyrelsesmodellen-som-styringsredskab-i4999.htmlgymbf@gymbf.dkBestyrelsesmodellen som styringsredskab.....<!--htm--><!--htm--><p><strong>.... samspillet med omverden og den offentlige sektor, samt den fremtidige institutionslovgivning. Det var hovedtemaerne på den uformelle del af årets generalforsamling, som blev afholdt den </strong><strong>23. marts 2021. <br /></strong></p> <p>Gymnasiernes Bestyrelsesforening havde fornøjelsen af, at byde velkommen til generalforsamling for foreningens bestyrelsesmedlemmer tirsdag d. 23. marts 2021. Denne gang blev forsamlingen afholdt på foreningens online platform, Whereby.</p> <p>Dagen blev indledt med velkomst fra  formand fra Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Nils-Georg Lundberg, hvorefter formiddagens oplæg gik i gang.  <br /><br /><em><strong>Jørgen Ulrik Jensen</strong>,</em> Partner i Pluss Leadership, overtog herefter, og  lagde ud med et oplæg om bestyrelsesmodellen som redskab uddannelsessektoren, og diskuterede efterfølgende resultater og udfordringer ved denne, herunder vigtigheden af on-bording, kompetenceudvikling af bestyrelser og kodeks for god institutionsledelse.</p> <p>En vigtig pointe var de positive effekter ved selvejet, herunder lokalsamfundsnytte, effektivitet og ledelseskvalitet, som med Jørgen Ulrik Jensens ord, klart overskygger de negative. <em>”…samfundsøkonomisk er der meget på spil, hvis man udfordrer selvejemodellen.. ”    </em></p> <p><strong>Se Jørgen Ulrik Jensens slides <a href="https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn:aaid:scds:US:9e63bb6c-2c1d-4aa8-a71f-f6d252c5e9fc" target="_blank">her</a></strong></p> <p class="p-empty"> </p> <p>Efterfølgende indtog Professor ved Roskilde universitet,<em> <strong>Eva Sørensen</strong>,</em> scenen og præsenterede hendes oplæg om styringslandskabet i den offentlige sektor. Oplægget indeholdte vigtige pointer omkring metastyring, netværksstyring og det som Eva Sørensen kalder multilevel styring. Oplægget havde ydermere et stærkt hovedbudskab i forhold til indflydelse i bestyrelser: <em>’’I dag er indflydelse og handlerum ikke noget man har eller ikke har. Det er noget man løbende skaffer sig. Metoden er opbygning af relationer og alliancer i organisationen og på tværs af niveauer, organisationer og sektorer’’.</em></p> <p><strong>Se Eva Sørensens slides <a href="https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn:aaid:scds:US:bbe58220-c17e-4a71-9950-ab8b9d52f52f" target="_blank">her</a></strong></p> <p> <br />Det sidste oplæg blev afholdt af direktøren for Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, <em><strong>Julie Vig Albertsen</strong>.</em> Julie Vig Albertsen startede med at præsenterer nogle perspektiver på fremtiden for gymnasierne og STUK’s økonomiske administrative tilsyn med 1000 selvejende uddannelsesinstitutioner samt  dets formål, hermed det tematiske tilsyn med lærekompetencer samt tilsyn på private gymnasier. Oplægget blev afrundet med spørgsmålet om, hvordan en bestyrelse kan arbejde med en institutions kvalitet, hvori bestyrelsens strategiske rolle og prioritering af tilsynets resultater blev fremhævet som vigtige pointer. Til slut blev der præsenteret en ny tilsynsstrategi i STUK, der har til formål at skabe et fælles tilsynsmiljø.</p> <p><strong>Se Julie Vig Albertsens slides <a href="https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn:aaid:scds:US:9eb52f96-91ba-4976-bbb4-a86fa2e7cce8" target="_blank">her</a></strong></p> <p class="p-empty"> </p> <p>Efterfølgende blev den formelle generalforsamling præsenteret i forlængelse heraf, hvor Nils-Georg Lundberg havde mundtlige bemærkninger til formandens beretning, og der blev stemt om godkendelse af regnskab, godkendelse af budget, valg af revisor, forslag til vedtægtsændring og valg til bestyrelsen.</p>Tue, 06 Apr 2021 12:00:00 +0200https://www.gymbf.dk/b/GBF-er-stor-fortaler-for-det-statslige-selveje-i5005.htmlgymbf@gymbf.dkGBF er stor fortaler for det statslige selveje<!--htm--><!--htm--><p>I den aktuelle politiske debat om, hvordan man sikrer en geografisk bred uddannelsesdækning i en tid med faldende ungdomsårgange, er der en tendens til at udpege gymnasiernes statslige selveje som årsag til en uhensigtsmæssig konkurrence mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Samtidig er der en opfattelse af, at hvis der indføres øget central styring af gymnasiernes kapacitet og elevfordeling (jf. de aktuelle politiske overvejelser), vil man fjerne centrale elementer i selvejet, som derfor ikke længere vil være en meningsfuld styreform.</p> <p>Danske Gymnasier og Gymnasiernes Bestyrelsesforening ønsker med dette notat at synliggøre de mange positive elementer i de almene gymnasiers statslige selveje. Samtidig vil vi argumentere for, at den stigende negative konkurrence mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne ikke skyldes selvejet, og at en mere central styring af kapacitetsfastsættelse og elevfordeling ikke vil ændre på de klare styrker ved selvejet.</p> <p>For at anskueliggøre ovenstående tager notatet udgangspunkt i de tre ben, der udgør styringen af ungdomsuddannelserne: Selveje, taxametersystem og anden politisk regulering.<a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftn1" name="_ftnref1">[1]</a> De følgende afsnit er opbygget efter denne tredeling, fordi den er relevant for at forstå, hvordan selvejet fortsat kan stå som det ene ben, selv om der foretages justeringer af de to andre. Først beskrives selvejet og styrkerne herved, og dernæst redegøres for taxametersystemet og reglerne for kapacitetsstyring og elevfordeling. <br /><br /></p> <p><strong>1. Selvejet </strong></p> <p>I forbindelse med kommunalreformen i 2006 overgik de hidtidige amtskommunale gymnasier til at være statsligt selvejende institutioner pr. januar 2007. I januar 2010 fik gymnasierne også bygningsselveje. Selvejet og bygningsselvejet er kerneelementer i styringen af gymnasierne i dag.</p> <p> </p> <p><em>Det statslige selveje </em></p> <p>Formålet med etableringen af det statslige selveje i 2007 var at skabe større frihed til at tilrettelægge driften af gymnasierne efter de konkrete lokale behov og ønsker og at sikre gymnasierne en central placering i lokalsamfundene.</p> <p>Selvejet skulle skabe en mere enkel, gennemsigtig og effektiv styring af gymnasierne, hvor der blev sat fokus på deres output. Gymnasierne fik lokalt forankrede bestyrelser, som skulle sikre optimale rammer for undervisningsaktiviteter af høj kvalitet, blandt andet ved at have kvalificerede lærerkræfter, gode fysiske rammer og et økonomisk råderum, der giver de fornødne handlemuligheder i forhold til prioriteringen af den samlede ressourceanvendelse.<a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftn2" name="_ftnref2">[2]</a></p> <p>Rammerne for det statslige selveje og bestyrelsernes opgaver står i dag beskrevet i institutionslovens kapitel 4.<a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftn3" name="_ftnref3">[3]</a> Indledningsvis fastslås det, at institutionen ledes af en bestyrelse, og bestyrelsens ansvar og opgaver er i hovedtræk:</p> <ul> <li>At sikre, at institutionen til enhver tid har den rette ledelse</li> <li>At fastsætte institutionens strategi i samarbejde med øverste leder</li> <li>At medvirke til, at politiske reformer og initiativer implementeres på institutionen</li> <li>At træffe beslutninger om institutionens udbud af uddannelser, aktivitet og kapacitet</li> <li>At sikre en forsvarlig forvaltning af institutionens midler, herunder at godkende budget og regnskab for institutionen</li> <li>At varetage institutionens interesser i enhver henseende og sikre optimale rammer for institutionens virksomhed.<br /><br /></li> </ul> <p>Bilag 1 og 2 indeholder en nærmere beskrivelse af hhv. tilblivelsen af selvejet på det almengymnasiale område og bestyrelsens ansvar og opgaver.</p> <p> </p> <p><em>Bygningsselvejet</em></p> <p>I 2010 fik de almene gymnasier tilbudt at overtage de ejendomme og lejemål, de havde til huse i, og dermed overgå til bygningsselveje. Formålet med at etablere bygningsselveje var at øge institutionernes økonomiske incitament til at optimere den samlede ressourceanvendelse på baggrund af kendskab til den enkelte institution og lokale forhold. Bygningsselvejet skulle også fungere som en likviditetsbuffer i forbindelse med den løbende finansielle styring.<a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftn4" name="_ftnref4">[4]</a></p> <p>Overgangen til bygningsselveje har givet de almene gymnasier en øget frihed til at planlægge investeringer, styre bygningsdriften og indgå samarbejder om bygningsdrift på tværs af institutioner. Dispositionsfriheden har medført bedre prioriteringsmuligheder og ført til, at beslutninger om vedligeholdelse, udbygning og modernisering kan træffes mere ubureaukratisk.<a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftn5" name="_ftnref5">[5]</a></p> <p> </p> <p><em>Selvejets styrker</em></p> <p>Da amterne var ansvarlige for gymnasierne, var rektor primært en administrator, men med selvejet blev skabt en helt ny governancestruktur, hvor ledelsen af gymnasierne blev professionaliseret. Det betyder, at bestyrelse og rektor i dag udøver ledelse med udgangspunkt i, hvad der er brug for på det enkelte gymnasium. Den primære styrke ved selvejet ligger netop i den lokale styring, hvor bestyrelsen og ledelsen sammen træffer valg og foretager prioriteringer, der imødekommer behov og ønsker på gymnasiet og i lokalområdet. Det giver meningsfulde beslutninger, gennemsigtighed og effektivitet.</p> <p>Det lokale råderum, som selvejet giver, betyder, at man på det enkelte gymnasium kan beslutte gymnasiets udbud af studieretninger og tilrettelægge undervisning og øvrige forhold efter elevgruppens og lokalområdets karakteristika. Dermed imødekommer man, at der er forskelle på tværs af landet. Bestyrelsen sikrer også, at budgetlægningen har fokus på, hvilke behov der er på det enkelte gymnasium for fx efteruddannelse af undervisere eller istandsættelse af faglokaler. Analysen af, hvilke behov der er på det enkelte gymnasium og i lokalsamfundet, foretages i samarbejde med elever og medarbejdere samt kommunen og andre relevante lokale aktører.</p> <p>Gymnasiernes ledelser er i det hele taget kommet tættere på medarbejdere og elever. Det er blandt andet sket ved, at ledelserne med overgangen til selvejet overtog en række personaleledelsesopgaver, som før var placeret i amterne.<a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftn6" name="_ftnref6">[6]</a> Og hvad angår eleverne, bidrager den korte vej mellem elevrådet og bestyrelseslokalet til deres demokratiske dannelse og dermed til uddannelsens alment dannende formål.</p> <p>Samtidig har de selvejende gymnasier været effektive til at implementere Folketingets skiftende uddannelses- og institutionspolitiske målsætninger, præcis som det var intentionen med selvejet. Blandt andet er andelen af en ungdomsårgang, der vælger en gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx eller htx), steget fra 50% i 2008 til 60% i 2017. Dermed har gymnasierne bidraget aktivt til den politiske målsætning om, at 90% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Det betyder samtidig, at gymnasierne i dag favner en langt bredere elevgruppe, og ikke desto mindre har de formået at sikre en høj fastholdelsesgrad (85% på stx).</p> <p>Ovenstående er en positiv effekt af, at der i starten af 2000’erne fra politisk side blev stillet større krav til ungdomsuddannelserne om kvalitetsudvikling, herunder reduktion af frafald og øget gennemførsel. Det var analysen, at større gennemsigtighed og information om institutionernes resultater ville påvirke institutionernes adfærd og derigennem bidrage til en højere gennemførsel blandt eleverne. Derudover skulle en større gennemsigtighed også give kommende elever bedre muligheder for at træffe valg om uddannelse på et oplyst grundlag.<a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftn7" name="_ftnref7">[7]</a></p> <p>Bagsiden af det politiske ønske om, at gymnasierne som selvejende institutioner på denne måde skulle fungere på et kvasimarked med mere fokus på output<a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftn8" name="_ftnref8">[8]</a>, har dog vist sig de senere år som en øget konkurrence om eleverne. Den er kommet til syne i takt med, at ungdomsårgangene er blevet mindre, og skyldes ikke selvejet, men snarere, at taxametersystemet er indrettet med en stor andel aktivitetsafhængigt tilskud, hvorfor en nedgang i elevtallet har stor betydning for økonomien på det enkelte gymnasium. I det følgende uddybes indretningen af taxametersystemet og konsekvenserne heraf.</p> <p> </p> <p><strong>2. Taxametersystemet </strong></p> <p>Det andet ben i styringen af ungdomsuddannelserne er taxametersystemet. Da selvejeloven for de almene gymnasier blev vedtaget i 2006, var taxametermodellen ikke færdigudviklet, men den daværende undervisningsminister udtrykte en forventning om, at den ville blive udformet efter samme hovedprincipper som for erhvervsgymnasierne.<a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftn9" name="_ftnref9">[9]</a>Den konkrete udformning af taxametersystemet var således <em>ikke</em> en del af selvejet og lovgivningen herom.</p> <p>I det nuværende taxametersystem for de almene gymnasier udgør de aktivitetsafhængige tilskud ca. 93 pct. af de almengymnasiale uddannelsers finansiering, mens grundtilskuddet udgør ca. 7 pct. Således øges tilskuddet for hver elev, institutionen optager. Derudover gives et særskilt tilskud til udkantsgymnasier, defineret som almene gymnasier med mindre end 430 stx-årselever, der er placeret mere end 20 km til nærmeste gymnasium. Der gives også et socialt taxameter til institutioner med en stor andel af elever, der har større risiko for frafald målt på grundskolekarakterer.</p> <p>Fordelene ved taxametersystemet kan opsummeres i stor gennemsigtighed i tildelingen af økonomiske midler, lave omkostninger til administration af fordelingssystemet og klare incitamenter til at få flere igennem uddannelse.<a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftn10" name="_ftnref10">[10]</a> Samtidig inspirerer taxametersystemet til effektiv ressourceudnyttelse og omkostningseffektivitet.</p> <p>Der er dog også ulemper ved systemet, som er blevet tydelige i de senere år i takt med, at ungdomsårgangene er blevet mindre. De negative konsekvenser af en stor andel aktivitetsafhængigt tilskud har således vist sig, i og med et faldende antal unge er begyndt at udfordre gymnasiernes økonomi. Det ses af de to eftersyn af institutionsudviklingen og taxametersystemet, som Implement og Struensee &amp; Co. har foretaget for Børne- og Undervisningsministeriet. Her blev det påvist, at der har udviklet sig en uhensigtsmæssig konkurrence om eleverne mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der har været en barriere for samarbejdet mellem institutionerne.<a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftn11" name="_ftnref11">[11]</a></p> <p>At taxametersystemet ville føre til mere konkurrence, er ikke overraskende.</p> <p>Forud for indførelsen af taxametersystemet havde Undervisningsministeriet i 2005 fået foretaget en styringsanalyse, hvori man kan læse forventningerne til konsekvenserne af aktivitetsafhængigt taxameter og færdiggørelsestaxameter. I analysen står bl.a., at taxametersystemets kobling mellem aktivitet og bevillinger rummer positive incitamenter til brugervenlig adfærd og til fornyelse af uddannelserne med henblik på at kunne tiltrække elever og studerende i en konkurrence på markedslignende vilkår. Det var dog vurderingen, at incitamentsstrukturerne hverken ville være entydigt positive eller negative.<a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftn12" name="_ftnref12">[12]</a></p> <p> </p> <p><strong>3. Anden politisk regulering: Kapacitetsstyring og elevfordeling</strong></p> <p>Det tredje ben i styringen af ungdomsuddannelserne er anden politisk regulering udover selvejet og taxametersystemet. I det følgende sættes fokus på den politiske regulering af kapacitetsfastsættelse og elevfordeling. Disse regler er fastlagt i institutionslovens kapitel 3 og i optagelsesbekendtgørelsen for de almene gymnasier.<a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftn13" name="_ftnref13">[13]</a></p> <p>Kapacitetsfastsættelsen foregår i dag ved, at alle almene gymnasier indgår i et lokalt, forpligtende samarbejde, hvor de bl.a. koordinerer deres kapacitet og elevfordeling. Bestyrelsen på de almene gymnasier laver hver især et oplæg til, hvor mange elever de ønsker at optage det kommende skoleår, og herefter drøftes og fastlægges det enkelte gymnasiums optagelseskapacitet i det forpligtende samarbejde. Efterfølgende orienteres regionsrådet, som kan vælge at gå i dialog med gymnasierne om kapacitetsfastsættelsen. Regionsrådet kan også vælge at indstille en anden kapacitet til Undervisningsministeriet, end den gymnasierne har lagt op til. Det er undervisningsministeren, der endeligt fastlægger kapaciteten på indstilling fra regionsrådet.</p> <p>Hvis antallet af ansøgere til et gymnasium overstiger den fastsatte optagelseskapacitet, igangsætter det lokale fordelingsudvalg en fordeling af ansøgerne, så ansøgere, der bor tættest på det overansøgte gymnasium, optages her, mens de øvrige ansøgere fordeles til andre gymnasier med ledig kapacitet. I fordelingsudvalgene sidder rektorer og regionsrådsrepræsentanter. I 2019 blev der lavet en midlertidig politisk aftale, der gjorde det muligt for fordelingsudvalgene at træffe beslutning om lokale elevfordelingsregler. Disse samt processen for kapacitetsfastsættelse og elevfordeling er uddybet i bilag 3.</p> <p>Opgaven med kapacitetsfastsættelse og elevfordeling er altså ikke en opgave, der alene ligger hos det enkelte gymnasium. Derimod varetages den i et forpligtende samarbejde mellem gymnasierne, og som beskrevet har regionsrådet og ministeren også en rolle at spille. Det skal bemærkes, at reglerne for kapacitetsstyring og elevfordeling udelukkende omfatter de almene gymnasier. Erhvervsgymnasierne er i dag <em>ikke</em> omfattet af reglerne for kapacitetsstyring og elevfordeling, men har som bekendt alligevel selvejet som styringsform.</p> <p>Som tidligere uddybet ligger der en lang række opgaver i selvejet, som ikke vil blive påvirket af en øget central styring af kapacitetsfastsættelsen og elevfordelingen. Det betyder også, at selv hvis reglerne for elevfordeling ændres, så eleverne i mindre grad frit kan vælge institution, vil gymnasiernes fortsat have behov for at træffe lokale beslutninger om målrettede tiltag for at fastholde eleverne i deres uddannelse gennem fokus på høj kvalitet i undervisningen, elevtrivsel, fagligt og socialt miljø mv., som er væsentlige opgaver for gymnasiets bestyrelse og ledelse. Det lokale handlerum til dette sikres netop gennem selvejet, der pålægger bestyrelsen at forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål; at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.</p> <p> </p> <p><strong><em>Bilag 1: Tilblivelsen af det statslige selveje på det almengymnasiale område</em></strong></p> <p>Regeringen offentliggjorde i april 2004 <a href="https://fm.dk/media/14614/Detnyedanmarkenenkeloffentligsektortaetpaaborgeren.pdf">”Det nye Danmark – en enkel offentlig sektor tæt på borgeren”</a>, der var et udspil til ændring af den offentlige sektors struktur. En målsætning i udspillet var ”Mere sammenhæng i ungdomsuddannelser af høj faglig standard” og en hovedlinje var, at selvejende gymnasier forankres i staten, der får det samlede ansvar for alle ungdomsuddannelser.</p> <p>Målsætningerne blev introduceret med, at gymnasierne ville få større frihedsgrader som selvejende institutioner. De skulle finansieres af staten og med lokalt forankrede ansvarlige bestyrelser. Det skulle give større frihed til at tilrettelægge driften efter de konkrete lokale behov og ønsker og sikre gymnasiernes centrale placering i lokalsamfundene. Tilskudsstrukturen skulle sikre fagligt bæredygtige og relevante ungdomsuddannelser også i tyndt befolkede områder. Det frie skolevalg skulle opretholdes.</p> <p>I juni 2004 indgik regeringen og Dansk Folkeparti <a href="https://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2004/Strukturaftale.ashx">”Aftale om struktur”</a>, som indeholdt principper for den fremtidige opgave- og ansvarsplacering mellem de selvejende institutioner, regionerne og staten. Staten skulle have det overordnede ansvar for økonomien, oprettelse af institutioner og føre tilsyn. Regionerne og de forpligtende samarbejder skulle have til ansvar at koordinere den geografiske placering af udbud og for fordeling af elever, hvor de skulle tage hensyn til <em>”elevens ønsker om skole, studieretning og valgfag samt transporttid til skolen”</em>. De selvejende institutioners øverste ansvarlige skulle være en bestyrelse med ansvar for institutionens drift, konkrete studieretninger på institutionen, bygninger, ansættelse og afsked af ledelsen samt de daglige beslutninger om kapacitet, optag.</p> <p>I september 2004 blev der indgået <a href="https://sim.dk/media/17069/kommunalreformen-de-politiske-aftaler.pdf">aftale om en udmøntningsplan for strukturreformen</a>. Af planen fremgik det, at et formål med samlingen af alle ungdomsuddannelser i staten som selvejende institutioner var at skabe mulighed for ensartede styrings- og rammevilkår.</p> <p>Som led i gennemførelsen af strukturreformen blev der vedtaget <a href="https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200422L00106">ny lovgivning</a><a href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2005/590">/  m.fl</a>., som blandt andet gennemførte, at alle ungdomsuddannelser blev samlet i staten med ensartede styrings- og rammevilkår. Den nye lovgivning fastsatte også, at almene gymnasier, hf, vuc og sosu-skolerne blev selvejende fra 1. januar 2007, ledet af bestyrelser med ansvar for institutionens drift overfor undervisningsministeren. En udvikling erhvervsskolerne havde gennemgået allerede i begyndelsen af 1990’erne.</p> <p>Beslutningen om at gøre gymnasieskolerne og studenter- og hf-kurserne selvejende skulle også understøtte den samlede vision i gymnasiereformen fra 2005 om en samlet reform af de fire gymnasiale uddannelser, hvor den uddannelsesforberedende og alment dannende funktion skulle styrkes, og hvor klare profiler skulle fastholdes.</p> <p>Inden rammerne for selvejet blev fastsat, skulle Undervisningsministeriet gennemføre en generel styringsanalyse, hvis resultat skulle danne grundlag for tilrettelæggelse af det nye institutionsområdes selveje. En del af opgaven var at komme med anbefalinger til rammerne for det fremtidige bestyrelsesarbejde. I konklusionen i <a href="http://static.uvm.dk/publikationer/2005/styringsanalyse/">”Styringsanalysen</a> <u><a href="http://static.uvm.dk/publikationer/2005/styringsanalyse/">– analyse af uddannelsesområdets styringssystem”</a></u> fra 2005 blev institutionens nye opgaver som selvejende institution beskrevet: <em>”Institutionernes nye opgaver</em></p> <p><em>De nye institutionsområder er i dag undergivet et helt andet styringskoncept end de eksisterende selvejende institutioner. Institutionsområdet er karakteriseret af en anden kompetence- og ansvarsfordeling mellem de forskellige forvaltningsled, herunder med væsentlig færre økonomiske og administrative dispositionsbeføjelser på det lokale niveau. Overgangen til selveje vil således byde på principielt helt nye opgavetyper. Institutionerne skal – i lighed med de nuværende selvejende institutioner – med de begrænsninger, der følger af andre regler, selv træffe beslutning om bl.a. optagelse af elever/studerende, ansættelse og afskedigelse af personale, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, indkøb af materialer, udstyr og inventar samt lokaleforsyning gennem egne bygninger eller lejemål. Løsningen af disse og en lang række afledte opgaver, som for de fleste amtslige institutioners vedkommende hidtil er løst af de amtslige forvaltninger, kræver for mange af institutionerne opbygning af en mere professionel ledelse og administration på den enkelte institution eller i administrative fællesskaber mellem institutionerne.</em></p> <p><em>På indholdssiden er de nye selvejende institutioner allerede undergivet Undervisningsministeriets bestemmelser, og den indholdsmæssige styring foregår på samme måde som indholdsstyringen på de eksisterende selvejende institutioner, dvs. ved bekendtgørelsesfastlagte bestemmelser om mål, struktur mv. og med et tilsyn varetaget af Undervisningsministeriet.</em></p> <p><em>De nye selvejende institutioner er karakteriseret ved at have et relativt smalt udbud, og de er typisk små institutioner. Bortset fra dette forhold ligner de amtslige institutioner, som overgår til staten i 2007, på mange måder de selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område.</em></p> <p><em>Overgangen til selveje for de amtslige uddannelsesinstitutioner indebærer på det administrative og ledelsesmæssige område en række store udfordringer. Helt grundlæggende er det en omstillingsproces, hvor institutionerne skal lære at anvende de nye frihedsgrader, som selvejet giver dem.</em></p> <p><em>Erhvervsskolerne, som alt andet lige har en mere kompleks virksomhed end de nuværende amtslige institutioner, har gennemgået en tilsvarende proces i begyndelsen af 1990’erne og med et godt resultat. På den baggrund, og fordi de amtslige institutioner har relativt god tid til at forberede sig på omstillingen, og der i Undervisningsministeriet sker en koordination af overgangsprocessen i en til formålet oprettet organisatorisk enhed (Center for Strukturreform), er det forventningen, at institutionerne vil komme gennem denne omstillingsproces på en hensigtsmæssig måde. Muligheden for at indgå i administrative fællesskaber, udlicitere administrative opgaver eller sammenlægge sig med andre selvejende institutioner stiller institutionerne meget frit med hensyn til at organisere løsningen af de administrative og ledelsesmæssige opgaver på en måde, som ud fra lokale behov og ønsker skønnes at være optimal.”</em></p> <p>Som opfølgning på Undervisningsministeriets styringsanalyse af selvejet blev der vedtaget en ny institutionslovgivning, som blandt andet fastsatte bestyrelsessammensætningen for selvejende institutioner, rollefordelingen mellem Undervisningsministeriet og de selvejende institutioner. I <a href="https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200512L00183">forarbejderne til institutionsloven</a>, er bestyrelsens overordnede rolle beskrevet:</p> <p>”Bestyrelserne for de selvejende institutioner har ansvaret for den overordnede ledelse af institutionernes drift og virksomhed. Dette ansvar omfatter både de uddannelses- og undervisningsaktiviteter, som institutionerne varetager i henhold til det vedtægtsbestemte formål, og institutionernes økonomi og administration. Bestyrelserne har tillige ansvaret for at sikre, at institutionernes drift og virksomhed udøves i overensstemmelse med gældende lov.</p> <p>Det er samtidig en hovedopgave for bestyrelserne at sikre optimale rammer lokalt for uddannelses- og undervisningsaktiviteter af høj kvalitet ved blandt andet at have kvalificerede lærerkræfter, gode fysiske rammer og et økonomisk råderum, der giver de fornødne handlemuligheder i forhold til prioriteringen af den samlede ressourceanvendelse.</p> <p>Lovforslagets bestemmelser om selveje, herunder om institutionernes ledelse og tilskud, tager udgangspunkt i styringsanalysens anbefalinger om institutionernes bestyrelsessammensætning, finansiering og tilsynet med institutionerne.”</p> <p>Loven trådte i kraft den 1. januar 2007, hvorefter det statslige selveje for alle ungdomsuddannelser var en realitet.</p> <p> </p> <p><strong><em>Bilag 2: Gymnasiebestyrelsens ansvar og opgaver</em></strong></p> <p>En gymnasiebestyrelse består af seks til ti medlemmer, hvoraf flertallet skal være udefrakommende, primært fra institutionens lokalområde. Bestyrelsens medlemmer skal have kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens virke. Medarbejderne på institutionen udpeger to medlemmer til bestyrelsen, hvoraf den ene har stemmeret. Ligeledes udpeger eleverne fra institutionen også to bestyrelsesmedlemmer på samme vilkår.</p> <p>Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen og fastsætter en <a href="https://www.uvm.dk/institutioner-og-drift/bestyrelse-og-ledelse/bestyrelse-og-bestyrelsesarbejde/regler-for-bestyrelsesarbejde">forretningsorden for sit virke</a>. Herudover er det bestyrelsen opgave at ansætte og afskedige institutionens øverste leder.</p> <p>Bestyrelsen er ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for forvaltning af det statslige tilskud og det nærmere indhold i dette ansvar er udfoldet i institutionsloven.</p> <p>Som øverste ansvarlig for institutionens virke skal bestyrelsen engagere sig uddannelsespolitisk i institutionens virke og udvikling. Det medfører blandt andet, at bestyrelsen løbende skal være med til at sikre, at kvaliteten i undervisningen er så høj som overhovedet muligt.</p> <p>Bestyrelsen skal holde sig opdateret med ministeriets uddannelsespolitik – herunder reformer og initiativer. Det er ligeledes, i samarbejde med ledelsen, bestyrelsens opgave at sikre, at institutionen lever op til de politiske mål, der fra ministeriets side fastsættes i relation til hhv. undervisningens tilrettelæggelse og udførelse.</p> <p>Bestyrelsen har ansvaret for en lang række styringsmæssige opgaver i relation til udbud, optag og kapacitet, hvor det er bestyrelsens opgave at koordinere optagelse og fordeling af ansøgere. Bestyrelsen har i relation til institutionsstyring, finansiering samt institutionsdrift det overordnede ansvar for den samlede ledelse, undervisningen, afholdelse af eksamen, afgørelser vedrørende elever/studerende mv. Bestyrelsen har ret til høring ved oprettelse og nedlæggelse af institutioner samt indstillingsret ved sammenlægning og spaltning af institutioner.</p> <p>Bestyrelsen har ansvaret for de administrative funktioner vedrørende løn, bygninger, indkøb, it, efteruddannelses- og udviklingsopgaver samt det overordnet ansvar for drift, fastsættelse af kapacitet og økonomiske rammer for drift. Den har til opgave at have den strategiske ledelse vedrørende administration, økonomi, kapital, investeringer mv. samt det overordnede arbejdsgiveransvar for de ansatte.</p> <p><strong><em> </em></strong></p> <p><strong><em>Bilag 3: Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling </em></strong></p> <p>Undervisningsministeren har ansvaret for at sikre kapaciteten på de almengymnasiale uddannelser, så alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne, kan optages og fuldføre uddannelsen.</p> <p>Alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, skal indgå i et forpligtende samarbejde med andre institutioner i området, der er godkendt til at udbyde samme uddannelser. Et forpligtende samarbejde omfatter koordinering af institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valgfag og elevfordeling. Det omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet og med andre institutioner (der udbyder htx, hhx eller grundforløbene i erhvervsuddannelserne) om koordinering.</p> <p>Alle institutioner i et forpligtende samarbejde skal hvert år sende deres oplæg til, hvor mange elever institutionen ønsker at optage det kommende skoleår (optagelseskapacitet), til det forpligtende samarbejde. Det forpligtende samarbejde drøfter i fællesskab optagelseskapaciteten for de enkelte institutioner og fastsætter herefter den endelige kapacitet. Herefter orienterer institutionerne regionsrådet, der har ansvar for at koordinere den samlede indsats i regionen i forhold til at sikre sammenhæng i udbuddet af alle ungdomsuddannelser, herunder geografisk placering og uddannelsernes kapacitet. Regionsrådet kan gå i dialog med institutionerne om kapacitetsfastsættelsen.</p> <p>Efterfølgende giver regionsrådet skriftligt besked til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om den samlede kapacitet, og hvordan den er fordelt på de enkelte institutioner. Ønsker regionsrådet en anden kapacitetsfastsættelse end institutionerne har lagt op til, kan regionsrådet indstille dette til undervisningsministeren. Ministeren kan af hensyn til et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet og en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet fastlægge et kapacitetsloft for det enkelte gymnasium for optaget af elever.</p> <p>Regionsrådet har til opgave sammen med de forpligtende samarbejder at nedsætte et fordelingsudvalg for hver af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl. På tværs af landet er der nedsat 17 fordelingsudvalg, der dækker hvert sit geografiske område. Hvert udvalg består af 1-2 repræsentanter fra regionsrådet samt af institutionernes ledere fra det pågældende område. Ledere af erhvervsrettede uddannelser kan være medlemmer, hvis det enkelte udvalg bestemmer det.</p> <p>Fordelingsudvalgene foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. Ved fordelingen af ansøgere lægger fordelingsudvalget vægt på afstanden via vejnettet mellem ansøgerens bopæl og uddannelsesstedet, så ansøgere med kortest afstand til institutionen går forud for andre ansøgere. Fordelingsudvalget kan dog uanset ovenstående forfordele ansøgere, der ikke på anden måde kan få plads på en institution inden for 60 minutters transporttid med offentlig transport.</p> <p>Ansøgere, der ikke optages på deres førsteprioritet af kapacitetsmæssige grunde, sendes videre til den institution, der er ansøgerens næstfølgende prioritet, hvis den har ledig kapacitet. Enkelte gange henvises ansøgere til institutioner, de ikke har prioriteret. Henvisningen kan dog ikke ske til andre udbud, end det ansøgeren har søgt, og skal ske under hensyntagen til afstanden mellem ansøgers bopæl og uddannelsesstedet.</p> <p>For skoleårene 2019/20 og 2020/21 besluttede et politisk flertal på Christiansborg at tildele fordelingsudvalgene en midlertidig mulighed for ved enstemmig afgørelse at fastsætte lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen på et eller flere gymnasier i fordelingsudvalgets område. Et gymnasium, som oplever sådanne udfordringer, kan kræve, at fordelingsudvalget træffer afgørelse om fastsættelse af lokale elevfordelingsregler. Kan et fordelingsudvalg ikke blive enigt, kan gymnasiet klage til regionsrådet, hvorefter regionsrådet har mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler. </p> <p> </p> <p><span style="color: #99cc00;"><strong><em><span style="color: #000000;">Notatet kan downloades</span> <a style="color: #99cc00;" href="https://www.danskegymnasier.dk/wp-content/uploads/Notat-om-styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje-1.0.pdf" target="_blank" rel="noopener noreferrer">her</a></em></strong></span></p> <p> </p> <p><a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftnref1" name="_ftn1">[1]</a> Finansministeriet 2009: Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet: <a href="https://fm.dk/media/14013/9788778569042.pdf.pdf">https://fm.dk/media/14013/9788778569042.pdf.pdf</a></p> <p>samt CEVEA 2013: Effekterne af taxameterstyring på ungdomsuddannelserne:  <a href="https://cevea.dk/filer/old/materialer/analyser/utilsigtede_konsekvenser_af_taxameterstyringen_paa_ungdomsuddannelserne_-_problemer_og_mulige_loesninger.pdf">https://cevea.dk/filer/old/materialer/analyser/utilsigtede_konsekvenser_af_taxameterstyringen_paa_ungdomsuddannelserne_-_problemer_og_mulige_loesninger.pdf</a></p> <p><a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftnref2" name="_ftn2">[2]</a> Jf. forarbejderne til institutionsloven: <a href="https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200512L00183">https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200512L00183</a></p> <p><a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftnref3" name="_ftn3">[3]</a> Institutionslov for de almene gymnasier: <a href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/596">https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/596</a></p> <p><a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftnref4" name="_ftn4">[4]</a> Jf. aktstykke 191 om oprettelsen af bygningsselvejet (Finansudvalget 2008/09): <a href="https://www.ft.dk/samling/20081/aktstykke/aktstk.191/aktstykke/642029/715302.pdf">https://www.ft.dk/samling/20081/aktstykke/aktstk.191/aktstykke/642029/715302.pdf</a></p> <p><a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftnref5" name="_ftn5">[5]</a> Qvartz 2015: Omkostnings- og effektiviseringsanalyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne: <a href="https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf15/151117-qvartz-omkostnings-og-effektiviseringsanalyse-af-ungdomsuddannelsesinstitutionerne.pdf?la=da">https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf15/151117-qvartz-omkostnings-og-effektiviseringsanalyse-af-ungdomsuddannelsesinstitutionerne.pdf?la=da</a></p> <p><a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftnref6" name="_ftn6">[6]</a> EVA 2012: Ledelse af et gymnasium i forandring: <a href="https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/ledelse-gymnasium-forandring">https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/ledelse-gymnasium-forandring</a></p> <p><a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftnref7" name="_ftn7">[7]</a> Rapport fra Udvalget for analyse af uddannelsesområdets styringssystem 2005 <a href="http://static.uvm.dk/publikationer/2005/styringsanalyse/styringsanalysen.pdf">http://static.uvm.dk/publikationer/2005/styringsanalyse/styringsanalysen.pdf</a></p> <p><a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftnref8" name="_ftn8">[8]</a> Finansministeriet 2009: Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet: <a href="https://fm.dk/media/14013/9788778569042.pdf.pdf">https://fm.dk/media/14013/9788778569042.pdf.pdf</a></p> <p><a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftnref9" name="_ftn9">[9]</a> Jf. ministersvar efter fremsættelsen af Lovforslag L183 den 29. marts 2006: <a href="https://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/L183/spm/1/svar/255945/280890.pdf">https://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/L183/spm/1/svar/255945/280890.pdf</a></p> <p><a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftnref10" name="_ftn10">[10]</a> CEVEA 2013: Effekterne af taxameterstyring på ungdomsuddannelserne: <a href="https://cevea.dk/filer/old/materialer/analyser/utilsigtede_konsekvenser_af_taxameterstyringen_paa_ungdomsuddannelserne_-_problemer_og_mulige_loesninger.pdf">https://cevea.dk/filer/old/materialer/analyser/utilsigtede_konsekvenser_af_taxameterstyringen_paa_ungdomsuddannelserne_-_problemer_og_mulige_loesninger.pdf</a></p> <p><a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftnref11" name="_ftn11">[11]</a> Implement og Damvad 2020: Eftersyn af institutionsudviklingen på undervisningsområdet: <a href="https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf20/maj/200521-eftersyn-af-institutionsudviklingen-hovedrapport.pdf?la=da">https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf20/maj/200521-eftersyn-af-institutionsudviklingen-hovedrapport.pdf?la=da</a></p> <p><a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftnref12" name="_ftn12">[12]</a> Rapport fra Udvalget for analyse af uddannelsesområdets styringssystem 2005 <a href="http://static.uvm.dk/publikationer/2005/styringsanalyse/styringsanalysen.pdf">http://static.uvm.dk/publikationer/2005/styringsanalyse/styringsanalysen.pdf</a></p> <p><a href="https://www.danskegymnasier.dk/styrker-ved-gymnasiernes-statslige-selveje/#_ftnref13" name="_ftn13">[13]</a> Optagelsesbekendtgørelse for de almene gymnasier: <a href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/314">https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/314</a></p> <p> </p>Thu, 01 Apr 2021 12:00:00 +0200https://www.gymbf.dk/b/Bestyrelsesforeningens-hoeringssvar-til-strategi-for-finansiel-risikostyring-i5024.htmlgymbf@gymbf.dkBestyrelsesforeningens høringssvar til strategi for finansiel risikostyringGymnasiernes Bestyrelsesforening har afgivet høringssvar i forbindelse med ministeriets arbejdet med udkast til strategi for finansiel risikostyring. Den indeholder mange gode initiativer, men foreningen er forundret over den detaljerige og omfattende skabelon, som STUK foreslår. <!--htm--><!--htm--><p class="oneComWebmail-MsoNormal"><span class="oneComWebmail-size">Gymnasiernes Bestyrelsesforenings høringssvar påpeger en række forhold omkring STUK's omfattende skabelon for den finansielle strategi</span><span class="oneComWebmail-size"> , herunder bestemmelsen om  at strategien skal følge de retningslinjer, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastlægger.</span></p> <p class="oneComWebmail-MsoNormal"><span class="oneComWebmail-size">Vi mener, at det er meget vidtgående</span><span class="oneComWebmail-size">, og unødigt,  at den enkelte institution ikke har ret til at slette de punkter uden relevans, der er anført i skabelonen. Derudover mener vi, at styrelsen pålægger alle institutioner betydeligt merarbejde med udarbejdelsen af flerårige resultat- og likviditetsbudgetter.  Det er vores opfattelse, at det er bestyrelsen for den enkelte institution som skal lede institutionen, og det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet der skal føre tilsyn. Efter vores opfattelse gøres dette bedst ved, at anlægge retningslinjer som eksempel på en skabelon og en strategi, som bestyrelsen kan vælge at lade sig inspirere af. </span></p> <p class="oneComWebmail-MsoNormal"><span style="text-decoration: underline;"><strong><span class="oneComWebmail-size"> Du kan læse GBF's høringssvar her:</span></strong></span></p> <p><a class="nn5-mce-attachment-link" href="http://www.gymbf.dk/log/attachments/383/Udkast til strategi for finansiel risikostyring - GBF- 23.3.2021.pdf" data-nn5-gbf-att-id="383">Udkast til strategi for finansiel risikostyring - GBF- 23.3.2021.pdf</a></p>Wed, 24 Mar 2021 12:00:00 +0100