GBF er stor fortaler for det statslige selveje

1.4.21- gbf mener

I den aktuelle politiske debat om, hvordan man sikrer en geografisk bred uddannelsesdækning i en tid med faldende ungdomsårgange, er der en tendens til at udpege gymnasiernes statslige selveje som årsag til en uhensigtsmæssig konkurrence mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Samtidig er der en opfattelse af, at hvis der indføres øget central styring af gymnasiernes kapacitet og elevfordeling (jf. de aktuelle politiske overvejelser), vil man fjerne centrale elementer i selvejet, som derfor ikke længere vil være en meningsfuld styreform.

Danske Gymnasier og Gymnasiernes Bestyrelsesforening ønsker med dette notat at synliggøre de mange positive elementer i de almene gymnasiers statslige selveje. Samtidig vil vi argumentere for, at den stigende negative konkurrence mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne ikke skyldes selvejet, og at en mere central styring af kapacitetsfastsættelse og elevfordeling ikke vil ændre på de klare styrker ved selvejet.

For at anskueliggøre ovenstående tager notatet udgangspunkt i de tre ben, der udgør styringen af ungdomsuddannelserne: Selveje, taxametersystem og anden politisk regulering.[1] De følgende afsnit er opbygget efter denne tredeling, fordi den er relevant for at forstå, hvordan selvejet fortsat kan stå som det ene ben, selv om der foretages justeringer af de to andre. Først beskrives selvejet og styrkerne herved, og dernæst redegøres for taxametersystemet og reglerne for kapacitetsstyring og elevfordeling. 

1. Selvejet

I forbindelse med kommunalreformen i 2006 overgik de hidtidige amtskommunale gymnasier til at være statsligt selvejende institutioner pr. januar 2007. I januar 2010 fik gymnasierne også bygningsselveje. Selvejet og bygningsselvejet er kerneelementer i styringen af gymnasierne i dag.

 

Det statslige selveje

Formålet med etableringen af det statslige selveje i 2007 var at skabe større frihed til at tilrettelægge driften af gymnasierne efter de konkrete lokale behov og ønsker og at sikre gymnasierne en central placering i lokalsamfundene.

Selvejet skulle skabe en mere enkel, gennemsigtig og effektiv styring af gymnasierne, hvor der blev sat fokus på deres output. Gymnasierne fik lokalt forankrede bestyrelser, som skulle sikre optimale rammer for undervisningsaktiviteter af høj kvalitet, blandt andet ved at have kvalificerede lærerkræfter, gode fysiske rammer og et økonomisk råderum, der giver de fornødne handlemuligheder i forhold til prioriteringen af den samlede ressourceanvendelse.[2]

Rammerne for det statslige selveje og bestyrelsernes opgaver står i dag beskrevet i institutionslovens kapitel 4.[3] Indledningsvis fastslås det, at institutionen ledes af en bestyrelse, og bestyrelsens ansvar og opgaver er i hovedtræk:

  • At sikre, at institutionen til enhver tid har den rette ledelse
  • At fastsætte institutionens strategi i samarbejde med øverste leder
  • At medvirke til, at politiske reformer og initiativer implementeres på institutionen
  • At træffe beslutninger om institutionens udbud af uddannelser, aktivitet og kapacitet
  • At sikre en forsvarlig forvaltning af institutionens midler, herunder at godkende budget og regnskab for institutionen
  • At varetage institutionens interesser i enhver henseende og sikre optimale rammer for institutionens virksomhed.

Bilag 1 og 2 indeholder en nærmere beskrivelse af hhv. tilblivelsen af selvejet på det almengymnasiale område og bestyrelsens ansvar og opgaver.

 

Bygningsselvejet

I 2010 fik de almene gymnasier tilbudt at overtage de ejendomme og lejemål, de havde til huse i, og dermed overgå til bygningsselveje. Formålet med at etablere bygningsselveje var at øge institutionernes økonomiske incitament til at optimere den samlede ressourceanvendelse på baggrund af kendskab til den enkelte institution og lokale forhold. Bygningsselvejet skulle også fungere som en likviditetsbuffer i forbindelse med den løbende finansielle styring.[4]

Overgangen til bygningsselveje har givet de almene gymnasier en øget frihed til at planlægge investeringer, styre bygningsdriften og indgå samarbejder om bygningsdrift på tværs af institutioner. Dispositionsfriheden har medført bedre prioriteringsmuligheder og ført til, at beslutninger om vedligeholdelse, udbygning og modernisering kan træffes mere ubureaukratisk.[5]

 

Selvejets styrker

Da amterne var ansvarlige for gymnasierne, var rektor primært en administrator, men med selvejet blev skabt en helt ny governancestruktur, hvor ledelsen af gymnasierne blev professionaliseret. Det betyder, at bestyrelse og rektor i dag udøver ledelse med udgangspunkt i, hvad der er brug for på det enkelte gymnasium. Den primære styrke ved selvejet ligger netop i den lokale styring, hvor bestyrelsen og ledelsen sammen træffer valg og foretager prioriteringer, der imødekommer behov og ønsker på gymnasiet og i lokalområdet. Det giver meningsfulde beslutninger, gennemsigtighed og effektivitet.

Det lokale råderum, som selvejet giver, betyder, at man på det enkelte gymnasium kan beslutte gymnasiets udbud af studieretninger og tilrettelægge undervisning og øvrige forhold efter elevgruppens og lokalområdets karakteristika. Dermed imødekommer man, at der er forskelle på tværs af landet. Bestyrelsen sikrer også, at budgetlægningen har fokus på, hvilke behov der er på det enkelte gymnasium for fx efteruddannelse af undervisere eller istandsættelse af faglokaler. Analysen af, hvilke behov der er på det enkelte gymnasium og i lokalsamfundet, foretages i samarbejde med elever og medarbejdere samt kommunen og andre relevante lokale aktører.

Gymnasiernes ledelser er i det hele taget kommet tættere på medarbejdere og elever. Det er blandt andet sket ved, at ledelserne med overgangen til selvejet overtog en række personaleledelsesopgaver, som før var placeret i amterne.[6] Og hvad angår eleverne, bidrager den korte vej mellem elevrådet og bestyrelseslokalet til deres demokratiske dannelse og dermed til uddannelsens alment dannende formål.

Samtidig har de selvejende gymnasier været effektive til at implementere Folketingets skiftende uddannelses- og institutionspolitiske målsætninger, præcis som det var intentionen med selvejet. Blandt andet er andelen af en ungdomsårgang, der vælger en gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx eller htx), steget fra 50% i 2008 til 60% i 2017. Dermed har gymnasierne bidraget aktivt til den politiske målsætning om, at 90% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Det betyder samtidig, at gymnasierne i dag favner en langt bredere elevgruppe, og ikke desto mindre har de formået at sikre en høj fastholdelsesgrad (85% på stx).

Ovenstående er en positiv effekt af, at der i starten af 2000’erne fra politisk side blev stillet større krav til ungdomsuddannelserne om kvalitetsudvikling, herunder reduktion af frafald og øget gennemførsel. Det var analysen, at større gennemsigtighed og information om institutionernes resultater ville påvirke institutionernes adfærd og derigennem bidrage til en højere gennemførsel blandt eleverne. Derudover skulle en større gennemsigtighed også give kommende elever bedre muligheder for at træffe valg om uddannelse på et oplyst grundlag.[7]

Bagsiden af det politiske ønske om, at gymnasierne som selvejende institutioner på denne måde skulle fungere på et kvasimarked med mere fokus på output[8], har dog vist sig de senere år som en øget konkurrence om eleverne. Den er kommet til syne i takt med, at ungdomsårgangene er blevet mindre, og skyldes ikke selvejet, men snarere, at taxametersystemet er indrettet med en stor andel aktivitetsafhængigt tilskud, hvorfor en nedgang i elevtallet har stor betydning for økonomien på det enkelte gymnasium. I det følgende uddybes indretningen af taxametersystemet og konsekvenserne heraf.

 

2. Taxametersystemet

Det andet ben i styringen af ungdomsuddannelserne er taxametersystemet. Da selvejeloven for de almene gymnasier blev vedtaget i 2006, var taxametermodellen ikke færdigudviklet, men den daværende undervisningsminister udtrykte en forventning om, at den ville blive udformet efter samme hovedprincipper som for erhvervsgymnasierne.[9]Den konkrete udformning af taxametersystemet var således ikke en del af selvejet og lovgivningen herom.

I det nuværende taxametersystem for de almene gymnasier udgør de aktivitetsafhængige tilskud ca. 93 pct. af de almengymnasiale uddannelsers finansiering, mens grundtilskuddet udgør ca. 7 pct. Således øges tilskuddet for hver elev, institutionen optager. Derudover gives et særskilt tilskud til udkantsgymnasier, defineret som almene gymnasier med mindre end 430 stx-årselever, der er placeret mere end 20 km til nærmeste gymnasium. Der gives også et socialt taxameter til institutioner med en stor andel af elever, der har større risiko for frafald målt på grundskolekarakterer.

Fordelene ved taxametersystemet kan opsummeres i stor gennemsigtighed i tildelingen af økonomiske midler, lave omkostninger til administration af fordelingssystemet og klare incitamenter til at få flere igennem uddannelse.[10] Samtidig inspirerer taxametersystemet til effektiv ressourceudnyttelse og omkostningseffektivitet.

Der er dog også ulemper ved systemet, som er blevet tydelige i de senere år i takt med, at ungdomsårgangene er blevet mindre. De negative konsekvenser af en stor andel aktivitetsafhængigt tilskud har således vist sig, i og med et faldende antal unge er begyndt at udfordre gymnasiernes økonomi. Det ses af de to eftersyn af institutionsudviklingen og taxametersystemet, som Implement og Struensee & Co. har foretaget for Børne- og Undervisningsministeriet. Her blev det påvist, at der har udviklet sig en uhensigtsmæssig konkurrence om eleverne mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der har været en barriere for samarbejdet mellem institutionerne.[11]

At taxametersystemet ville føre til mere konkurrence, er ikke overraskende.

Forud for indførelsen af taxametersystemet havde Undervisningsministeriet i 2005 fået foretaget en styringsanalyse, hvori man kan læse forventningerne til konsekvenserne af aktivitetsafhængigt taxameter og færdiggørelsestaxameter. I analysen står bl.a., at taxametersystemets kobling mellem aktivitet og bevillinger rummer positive incitamenter til brugervenlig adfærd og til fornyelse af uddannelserne med henblik på at kunne tiltrække elever og studerende i en konkurrence på markedslignende vilkår. Det var dog vurderingen, at incitamentsstrukturerne hverken ville være entydigt positive eller negative.[12]

 

3. Anden politisk regulering: Kapacitetsstyring og elevfordeling

Det tredje ben i styringen af ungdomsuddannelserne er anden politisk regulering udover selvejet og taxametersystemet. I det følgende sættes fokus på den politiske regulering af kapacitetsfastsættelse og elevfordeling. Disse regler er fastlagt i institutionslovens kapitel 3 og i optagelsesbekendtgørelsen for de almene gymnasier.[13]

Kapacitetsfastsættelsen foregår i dag ved, at alle almene gymnasier indgår i et lokalt, forpligtende samarbejde, hvor de bl.a. koordinerer deres kapacitet og elevfordeling. Bestyrelsen på de almene gymnasier laver hver især et oplæg til, hvor mange elever de ønsker at optage det kommende skoleår, og herefter drøftes og fastlægges det enkelte gymnasiums optagelseskapacitet i det forpligtende samarbejde. Efterfølgende orienteres regionsrådet, som kan vælge at gå i dialog med gymnasierne om kapacitetsfastsættelsen. Regionsrådet kan også vælge at indstille en anden kapacitet til Undervisningsministeriet, end den gymnasierne har lagt op til. Det er undervisningsministeren, der endeligt fastlægger kapaciteten på indstilling fra regionsrådet.

Hvis antallet af ansøgere til et gymnasium overstiger den fastsatte optagelseskapacitet, igangsætter det lokale fordelingsudvalg en fordeling af ansøgerne, så ansøgere, der bor tættest på det overansøgte gymnasium, optages her, mens de øvrige ansøgere fordeles til andre gymnasier med ledig kapacitet. I fordelingsudvalgene sidder rektorer og regionsrådsrepræsentanter. I 2019 blev der lavet en midlertidig politisk aftale, der gjorde det muligt for fordelingsudvalgene at træffe beslutning om lokale elevfordelingsregler. Disse samt processen for kapacitetsfastsættelse og elevfordeling er uddybet i bilag 3.

Opgaven med kapacitetsfastsættelse og elevfordeling er altså ikke en opgave, der alene ligger hos det enkelte gymnasium. Derimod varetages den i et forpligtende samarbejde mellem gymnasierne, og som beskrevet har regionsrådet og ministeren også en rolle at spille. Det skal bemærkes, at reglerne for kapacitetsstyring og elevfordeling udelukkende omfatter de almene gymnasier. Erhvervsgymnasierne er i dag ikke omfattet af reglerne for kapacitetsstyring og elevfordeling, men har som bekendt alligevel selvejet som styringsform.

Som tidligere uddybet ligger der en lang række opgaver i selvejet, som ikke vil blive påvirket af en øget central styring af kapacitetsfastsættelsen og elevfordelingen. Det betyder også, at selv hvis reglerne for elevfordeling ændres, så eleverne i mindre grad frit kan vælge institution, vil gymnasiernes fortsat have behov for at træffe lokale beslutninger om målrettede tiltag for at fastholde eleverne i deres uddannelse gennem fokus på høj kvalitet i undervisningen, elevtrivsel, fagligt og socialt miljø mv., som er væsentlige opgaver for gymnasiets bestyrelse og ledelse. Det lokale handlerum til dette sikres netop gennem selvejet, der pålægger bestyrelsen at forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål; at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.

 

Bilag 1: Tilblivelsen af det statslige selveje på det almengymnasiale område

Regeringen offentliggjorde i april 2004 ”Det nye Danmark – en enkel offentlig sektor tæt på borgeren”, der var et udspil til ændring af den offentlige sektors struktur. En målsætning i udspillet var ”Mere sammenhæng i ungdomsuddannelser af høj faglig standard” og en hovedlinje var, at selvejende gymnasier forankres i staten, der får det samlede ansvar for alle ungdomsuddannelser.

Målsætningerne blev introduceret med, at gymnasierne ville få større frihedsgrader som selvejende institutioner. De skulle finansieres af staten og med lokalt forankrede ansvarlige bestyrelser. Det skulle give større frihed til at tilrettelægge driften efter de konkrete lokale behov og ønsker og sikre gymnasiernes centrale placering i lokalsamfundene. Tilskudsstrukturen skulle sikre fagligt bæredygtige og relevante ungdomsuddannelser også i tyndt befolkede områder. Det frie skolevalg skulle opretholdes.

I juni 2004 indgik regeringen og Dansk Folkeparti ”Aftale om struktur”, som indeholdt principper for den fremtidige opgave- og ansvarsplacering mellem de selvejende institutioner, regionerne og staten. Staten skulle have det overordnede ansvar for økonomien, oprettelse af institutioner og føre tilsyn. Regionerne og de forpligtende samarbejder skulle have til ansvar at koordinere den geografiske placering af udbud og for fordeling af elever, hvor de skulle tage hensyn til ”elevens ønsker om skole, studieretning og valgfag samt transporttid til skolen”. De selvejende institutioners øverste ansvarlige skulle være en bestyrelse med ansvar for institutionens drift, konkrete studieretninger på institutionen, bygninger, ansættelse og afsked af ledelsen samt de daglige beslutninger om kapacitet, optag.

I september 2004 blev der indgået aftale om en udmøntningsplan for strukturreformen. Af planen fremgik det, at et formål med samlingen af alle ungdomsuddannelser i staten som selvejende institutioner var at skabe mulighed for ensartede styrings- og rammevilkår.

Som led i gennemførelsen af strukturreformen blev der vedtaget ny lovgivning/  m.fl., som blandt andet gennemførte, at alle ungdomsuddannelser blev samlet i staten med ensartede styrings- og rammevilkår. Den nye lovgivning fastsatte også, at almene gymnasier, hf, vuc og sosu-skolerne blev selvejende fra 1. januar 2007, ledet af bestyrelser med ansvar for institutionens drift overfor undervisningsministeren. En udvikling erhvervsskolerne havde gennemgået allerede i begyndelsen af 1990’erne.

Beslutningen om at gøre gymnasieskolerne og studenter- og hf-kurserne selvejende skulle også understøtte den samlede vision i gymnasiereformen fra 2005 om en samlet reform af de fire gymnasiale uddannelser, hvor den uddannelsesforberedende og alment dannende funktion skulle styrkes, og hvor klare profiler skulle fastholdes.

Inden rammerne for selvejet blev fastsat, skulle Undervisningsministeriet gennemføre en generel styringsanalyse, hvis resultat skulle danne grundlag for tilrettelæggelse af det nye institutionsområdes selveje. En del af opgaven var at komme med anbefalinger til rammerne for det fremtidige bestyrelsesarbejde. I konklusionen i ”Styringsanalysen – analyse af uddannelsesområdets styringssystem” fra 2005 blev institutionens nye opgaver som selvejende institution beskrevet: ”Institutionernes nye opgaver

De nye institutionsområder er i dag undergivet et helt andet styringskoncept end de eksisterende selvejende institutioner. Institutionsområdet er karakteriseret af en anden kompetence- og ansvarsfordeling mellem de forskellige forvaltningsled, herunder med væsentlig færre økonomiske og administrative dispositionsbeføjelser på det lokale niveau. Overgangen til selveje vil således byde på principielt helt nye opgavetyper. Institutionerne skal – i lighed med de nuværende selvejende institutioner – med de begrænsninger, der følger af andre regler, selv træffe beslutning om bl.a. optagelse af elever/studerende, ansættelse og afskedigelse af personale, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, indkøb af materialer, udstyr og inventar samt lokaleforsyning gennem egne bygninger eller lejemål. Løsningen af disse og en lang række afledte opgaver, som for de fleste amtslige institutioners vedkommende hidtil er løst af de amtslige forvaltninger, kræver for mange af institutionerne opbygning af en mere professionel ledelse og administration på den enkelte institution eller i administrative fællesskaber mellem institutionerne.

På indholdssiden er de nye selvejende institutioner allerede undergivet Undervisningsministeriets bestemmelser, og den indholdsmæssige styring foregår på samme måde som indholdsstyringen på de eksisterende selvejende institutioner, dvs. ved bekendtgørelsesfastlagte bestemmelser om mål, struktur mv. og med et tilsyn varetaget af Undervisningsministeriet.

De nye selvejende institutioner er karakteriseret ved at have et relativt smalt udbud, og de er typisk små institutioner. Bortset fra dette forhold ligner de amtslige institutioner, som overgår til staten i 2007, på mange måder de selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område.

Overgangen til selveje for de amtslige uddannelsesinstitutioner indebærer på det administrative og ledelsesmæssige område en række store udfordringer. Helt grundlæggende er det en omstillingsproces, hvor institutionerne skal lære at anvende de nye frihedsgrader, som selvejet giver dem.

Erhvervsskolerne, som alt andet lige har en mere kompleks virksomhed end de nuværende amtslige institutioner, har gennemgået en tilsvarende proces i begyndelsen af 1990’erne og med et godt resultat. På den baggrund, og fordi de amtslige institutioner har relativt god tid til at forberede sig på omstillingen, og der i Undervisningsministeriet sker en koordination af overgangsprocessen i en til formålet oprettet organisatorisk enhed (Center for Strukturreform), er det forventningen, at institutionerne vil komme gennem denne omstillingsproces på en hensigtsmæssig måde. Muligheden for at indgå i administrative fællesskaber, udlicitere administrative opgaver eller sammenlægge sig med andre selvejende institutioner stiller institutionerne meget frit med hensyn til at organisere løsningen af de administrative og ledelsesmæssige opgaver på en måde, som ud fra lokale behov og ønsker skønnes at være optimal.”

Som opfølgning på Undervisningsministeriets styringsanalyse af selvejet blev der vedtaget en ny institutionslovgivning, som blandt andet fastsatte bestyrelsessammensætningen for selvejende institutioner, rollefordelingen mellem Undervisningsministeriet og de selvejende institutioner. I forarbejderne til institutionsloven, er bestyrelsens overordnede rolle beskrevet:

”Bestyrelserne for de selvejende institutioner har ansvaret for den overordnede ledelse af institutionernes drift og virksomhed. Dette ansvar omfatter både de uddannelses- og undervisningsaktiviteter, som institutionerne varetager i henhold til det vedtægtsbestemte formål, og institutionernes økonomi og administration. Bestyrelserne har tillige ansvaret for at sikre, at institutionernes drift og virksomhed udøves i overensstemmelse med gældende lov.

Det er samtidig en hovedopgave for bestyrelserne at sikre optimale rammer lokalt for uddannelses- og undervisningsaktiviteter af høj kvalitet ved blandt andet at have kvalificerede lærerkræfter, gode fysiske rammer og et økonomisk råderum, der giver de fornødne handlemuligheder i forhold til prioriteringen af den samlede ressourceanvendelse.

Lovforslagets bestemmelser om selveje, herunder om institutionernes ledelse og tilskud, tager udgangspunkt i styringsanalysens anbefalinger om institutionernes bestyrelsessammensætning, finansiering og tilsynet med institutionerne.”

Loven trådte i kraft den 1. januar 2007, hvorefter det statslige selveje for alle ungdomsuddannelser var en realitet.

 

Bilag 2: Gymnasiebestyrelsens ansvar og opgaver

En gymnasiebestyrelse består af seks til ti medlemmer, hvoraf flertallet skal være udefrakommende, primært fra institutionens lokalområde. Bestyrelsens medlemmer skal have kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens virke. Medarbejderne på institutionen udpeger to medlemmer til bestyrelsen, hvoraf den ene har stemmeret. Ligeledes udpeger eleverne fra institutionen også to bestyrelsesmedlemmer på samme vilkår.

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen og fastsætter en forretningsorden for sit virke. Herudover er det bestyrelsen opgave at ansætte og afskedige institutionens øverste leder.

Bestyrelsen er ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for forvaltning af det statslige tilskud og det nærmere indhold i dette ansvar er udfoldet i institutionsloven.

Som øverste ansvarlig for institutionens virke skal bestyrelsen engagere sig uddannelsespolitisk i institutionens virke og udvikling. Det medfører blandt andet, at bestyrelsen løbende skal være med til at sikre, at kvaliteten i undervisningen er så høj som overhovedet muligt.

Bestyrelsen skal holde sig opdateret med ministeriets uddannelsespolitik – herunder reformer og initiativer. Det er ligeledes, i samarbejde med ledelsen, bestyrelsens opgave at sikre, at institutionen lever op til de politiske mål, der fra ministeriets side fastsættes i relation til hhv. undervisningens tilrettelæggelse og udførelse.

Bestyrelsen har ansvaret for en lang række styringsmæssige opgaver i relation til udbud, optag og kapacitet, hvor det er bestyrelsens opgave at koordinere optagelse og fordeling af ansøgere. Bestyrelsen har i relation til institutionsstyring, finansiering samt institutionsdrift det overordnede ansvar for den samlede ledelse, undervisningen, afholdelse af eksamen, afgørelser vedrørende elever/studerende mv. Bestyrelsen har ret til høring ved oprettelse og nedlæggelse af institutioner samt indstillingsret ved sammenlægning og spaltning af institutioner.

Bestyrelsen har ansvaret for de administrative funktioner vedrørende løn, bygninger, indkøb, it, efteruddannelses- og udviklingsopgaver samt det overordnet ansvar for drift, fastsættelse af kapacitet og økonomiske rammer for drift. Den har til opgave at have den strategiske ledelse vedrørende administration, økonomi, kapital, investeringer mv. samt det overordnede arbejdsgiveransvar for de ansatte.

 

Bilag 3: Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling

Undervisningsministeren har ansvaret for at sikre kapaciteten på de almengymnasiale uddannelser, så alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne, kan optages og fuldføre uddannelsen.

Alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, skal indgå i et forpligtende samarbejde med andre institutioner i området, der er godkendt til at udbyde samme uddannelser. Et forpligtende samarbejde omfatter koordinering af institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valgfag og elevfordeling. Det omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet og med andre institutioner (der udbyder htx, hhx eller grundforløbene i erhvervsuddannelserne) om koordinering.

Alle institutioner i et forpligtende samarbejde skal hvert år sende deres oplæg til, hvor mange elever institutionen ønsker at optage det kommende skoleår (optagelseskapacitet), til det forpligtende samarbejde. Det forpligtende samarbejde drøfter i fællesskab optagelseskapaciteten for de enkelte institutioner og fastsætter herefter den endelige kapacitet. Herefter orienterer institutionerne regionsrådet, der har ansvar for at koordinere den samlede indsats i regionen i forhold til at sikre sammenhæng i udbuddet af alle ungdomsuddannelser, herunder geografisk placering og uddannelsernes kapacitet. Regionsrådet kan gå i dialog med institutionerne om kapacitetsfastsættelsen.

Efterfølgende giver regionsrådet skriftligt besked til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om den samlede kapacitet, og hvordan den er fordelt på de enkelte institutioner. Ønsker regionsrådet en anden kapacitetsfastsættelse end institutionerne har lagt op til, kan regionsrådet indstille dette til undervisningsministeren. Ministeren kan af hensyn til et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet og en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet fastlægge et kapacitetsloft for det enkelte gymnasium for optaget af elever.

Regionsrådet har til opgave sammen med de forpligtende samarbejder at nedsætte et fordelingsudvalg for hver af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl. På tværs af landet er der nedsat 17 fordelingsudvalg, der dækker hvert sit geografiske område. Hvert udvalg består af 1-2 repræsentanter fra regionsrådet samt af institutionernes ledere fra det pågældende område. Ledere af erhvervsrettede uddannelser kan være medlemmer, hvis det enkelte udvalg bestemmer det.

Fordelingsudvalgene foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. Ved fordelingen af ansøgere lægger fordelingsudvalget vægt på afstanden via vejnettet mellem ansøgerens bopæl og uddannelsesstedet, så ansøgere med kortest afstand til institutionen går forud for andre ansøgere. Fordelingsudvalget kan dog uanset ovenstående forfordele ansøgere, der ikke på anden måde kan få plads på en institution inden for 60 minutters transporttid med offentlig transport.

Ansøgere, der ikke optages på deres førsteprioritet af kapacitetsmæssige grunde, sendes videre til den institution, der er ansøgerens næstfølgende prioritet, hvis den har ledig kapacitet. Enkelte gange henvises ansøgere til institutioner, de ikke har prioriteret. Henvisningen kan dog ikke ske til andre udbud, end det ansøgeren har søgt, og skal ske under hensyntagen til afstanden mellem ansøgers bopæl og uddannelsesstedet.

For skoleårene 2019/20 og 2020/21 besluttede et politisk flertal på Christiansborg at tildele fordelingsudvalgene en midlertidig mulighed for ved enstemmig afgørelse at fastsætte lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen på et eller flere gymnasier i fordelingsudvalgets område. Et gymnasium, som oplever sådanne udfordringer, kan kræve, at fordelingsudvalget træffer afgørelse om fastsættelse af lokale elevfordelingsregler. Kan et fordelingsudvalg ikke blive enigt, kan gymnasiet klage til regionsrådet, hvorefter regionsrådet har mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler. 

 

Notatet kan downloades her

 

[1] Finansministeriet 2009: Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet: https://fm.dk/media/14013/9788778569042.pdf.pdf

samt CEVEA 2013: Effekterne af taxameterstyring på ungdomsuddannelserne:  https://cevea.dk/filer/old/materialer/analyser/utilsigtede_konsekvenser_af_taxameterstyringen_paa_ungdomsuddannelserne_-_problemer_og_mulige_loesninger.pdf

[2] Jf. forarbejderne til institutionsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200512L00183

[3] Institutionslov for de almene gymnasier: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/596

[4] Jf. aktstykke 191 om oprettelsen af bygningsselvejet (Finansudvalget 2008/09): https://www.ft.dk/samling/20081/aktstykke/aktstk.191/aktstykke/642029/715302.pdf

[5] Qvartz 2015: Omkostnings- og effektiviseringsanalyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf15/151117-qvartz-omkostnings-og-effektiviseringsanalyse-af-ungdomsuddannelsesinstitutionerne.pdf?la=da

[6] EVA 2012: Ledelse af et gymnasium i forandring: https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/ledelse-gymnasium-forandring

[7] Rapport fra Udvalget for analyse af uddannelsesområdets styringssystem 2005 http://static.uvm.dk/publikationer/2005/styringsanalyse/styringsanalysen.pdf

[8] Finansministeriet 2009: Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet: https://fm.dk/media/14013/9788778569042.pdf.pdf

[9] Jf. ministersvar efter fremsættelsen af Lovforslag L183 den 29. marts 2006: https://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/L183/spm/1/svar/255945/280890.pdf

[10] CEVEA 2013: Effekterne af taxameterstyring på ungdomsuddannelserne: https://cevea.dk/filer/old/materialer/analyser/utilsigtede_konsekvenser_af_taxameterstyringen_paa_ungdomsuddannelserne_-_problemer_og_mulige_loesninger.pdf

[11] Implement og Damvad 2020: Eftersyn af institutionsudviklingen på undervisningsområdet: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf20/maj/200521-eftersyn-af-institutionsudviklingen-hovedrapport.pdf?la=da

[12] Rapport fra Udvalget for analyse af uddannelsesområdets styringssystem 2005 http://static.uvm.dk/publikationer/2005/styringsanalyse/styringsanalysen.pdf

[13] Optagelsesbekendtgørelse for de almene gymnasier: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/314

 

gbf mener
Bestyrelse
Kurser
Møder
Debat
Lovgivning
Info
Generalforsamling
6.4 - Generalforsamling

Bestyrelsesmodellen som styringsredskab.....

.... samspillet med omverden og den offentlige sektor, samt den fremtidige institutionslovgivning. Det var hovedtemaerne på den uformelle del af årets generalforsamling, som blev ...

1.4 - gbf mener

GBF er stor fortaler for det statslige selveje

I den aktuelle politiske debat om, hvordan man sikrer en geografisk bred uddannelsesdækning i en tid med faldende ungdomsårgange, er der en tendens til at udpege gymnasiernes ...

5.2 - Generalforsamling

Indkaldelse til Generalforsamling 2021 (virtuel)

Hermed indkaldes til generalforsamling i Gymnasiernes Bestyrelsesforening, som afholdes tirsdag den 23. marts 2021. Generalforsamlingen skulle have været afholdt på ...

20.3.2020 - Generalforsamling, info

Aflysning af den ”fysiske” generalforsamling den 25. marts 2020

Gymnasiernes Bestyrelsesforening har, jf. vedtægternes § 4., indkaldt til den årlige generalforsamling, der i år skulle være afholdt på Mulernes Legatskole onsdag den 25. marts ...

7.2.2020 - Generalforsamling

Indkaldelse til Generalforsamling 2020 den 25. marts

Hermed indkaldes til generalforsamling i Gymnasiernes Bestyrelsesforening, som afholdes onsdag den 25. marts 2020 på Mulernes Legatskole på adressen: Gillestedvej 11, 5240 Odense ...

5.7.2019 - Bestyrelse, debat

Gymnasiernes Bestyrelsesforening på Folkemødet 2019

Under overskriften "Uddannelse for alle - ny struktur og mindre spild" afholdte Gymnasiernes Bestyrelsesforening et event på årets Folkemøde, som fandt sted fredag den 14. juni i ...

27.5.2019 - Bestyrelse, debat, møder

Mød Gymnasiernes Bestyrelsesforening på Folkemødet 2019

Hvordan indtænker vi en ny struktur for ungdomsuddannelserne, hvor der kan gives merit på tværs af uddannelserne og sikres bedre overgangsordninger for eleverne på de ...

5.4.2019 - Generalforsamling

Generalforsamling den 21. marts, 2019

Gymnasiernes Bestyrelsesforening havde fornøjelsen af, at byde velkommen til generalforsamling for foreningens bestyrelsesmedlemmer i hyggelige rammer på Gammel Hellerup Gymnasium ...

6.2.2019 - Generalforsamling

Indkaldelse til Generalforsamling 2019 den 21. marts

Hermed indkaldes til generalforsamling i Gymnasiernes Bestyrelsesforening, som afholdes torsdag den 21. marts på Gammel Hellerup Gymnasium på adressen: Svanemøllevej 87, 2900 ...

14.1.2019 - Bestyrelse, kurser, møder

Fælles bestyrelseskonference

Gymnasiernes Bestyrelsesforening inviterer i samarbejde med Danske Gymnasier, GL samt Danske HF & VUC - Bestyrelserne og Lederne til fælles bestyrelseskonference for alle ...

17.9.2018 - Bestyrelse, kurser

Bestyrelsesarbejdet i teori og praksis

I den forgangne uge bød Gymnasiernes Bestyrelsesforening i samarbejde med Danske Gymnasier velkommen til bestyrelsesseminar på Aarhus Katedralskole og Gefion Gymnasium, ...

27.6.2018 - Bestyrelse, debat

Gymnasiernes Bestyrelsesforening på Folkemødet 2018

Under overskriften: "Fusionsproblematikker på uddannelsesområdet" afholdte Gymnasiernes Bestyrelsesforening et arrangement på årets Folkemøde, som fandt sted den 15. juni på ...

30.5.2018 - Bestyrelse, debat, møder

Mød Gymnasiernes Bestyrelsesforening på Folkemødet 2018

Den 14. - 17. juni mødes tusindvis af mennesker på Folkemødet i Allinge. Gymnasiernes Bestyrelsesforening er med for fjerde gang i træk, og byder på debat om fusionsproblematikker ...

4.5.2018 - Generalforsamling, møder

Generalforsamling den 20. juni 2018 - Borupgaard Gymnasium

Indkaldelse til Generalforsamling 2018 den 20. Juni   Hermed indkaldes til generalforsamling i Gymnasiernes Bestyrelsesforening, som afholdes tirsdag den 20. juni på Borupgaard ...

2.2.2018 - Info

Student – til Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Vi har brug for en skarp og engageret student, med stærke kommunikative evner, men som også trives med praktisk håndtering af medlemsinformation, events og arrangementer. Har du ...

29.9.2017 - Debat, gbf mener, info

Der er stadig potentiale for at styrke samspillet med bestyrelserne

Det er et af hovedresultaterne i den netop udgivne publikation ”Bestyrelsesbarometer 2017”, som i går blev offentliggjort af Tænketanken DEA og analysebureauet Pluss ...

14.6.2017 - Bestyrelse, debat, møder

Gymnasiernes Bestyrelsesforening på Folkemødet 2017

  Det er tredje gang Gymnasiernes Bestyrelsesforening deltager i Folkemødet i Allinge på Bornholm, som i år afholdes fra den 15.-18. juni. Også i år er Gymnasiernes ...

29.3.2017 - Bestyrelse, info, møder

Det gode bestyrelses(sam)arbejde

Et bestyrelsesseminar for bestyrelserne på de almene gymnasier og hf- kurser

3.2.2017

Generalforsamling den 21. marts 2017

Indkaldelse til Generalforsamling 2017 den 21. marts   Hermed indkaldes til generalforsamling i Gymnasiernes Bestyrelsesforening, som afholdes tirsdag den 21. marts på Ørestadens ...

23.9.2016 - Debat, gbf mener, lovgivning

Bestyrelsesforeningens høringssvar til gymnasiereformen

I Gymnasiernes Bestyrelsesforening høringssvar kvitterer vi for arbejdet med reformen. Den indeholder mange gode initiativer. Vi støtter helhjertet forligskredsens intention om at ...

15.6.2016 - Info, kurser

Årets Offentlige Bestyrelseskonference 26. oktober 2016: "Find vej i megatrends"

Igen i år er Gymnasiernes Bestyrelsesforening medarrangør af Årets Offentlige Bestyrelseskonference. Det sker sammen med de ti bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer, som ...

13.5.2016 - gbf mener, lovgivning, debat

Gymnasier peger på otte svagheder ved regeringsudspil

Nu er der så igen gang i de politiske forhandlinger om gymnasiernes fremtidige struktur, og undervisningsministeren er på banen med et oplæg "Fra Elev til Studerende, klædt på til ...

3.5.2016 - Generalforsamling, møder

Generalforsamling 2016 - Referat

Referat af Ordinær generalforsamling den 16.marts 2016
Sted: Sct. Knuds Gymnasium
Referent: Lars Wonsild Pedersen

29.4.2016 - Generalforsamling

Overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser og gymnasiets samspil med de videregående uddannelser

- dette var hovedtemaerne på den uformelle del af årets generalforsamling, som i år fandt sted på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.   Generalforsamlingens første oplægsholder var ...

3.11.2015 - Debat

Debat: Omprioritering

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år, i alt næsten otte procent. Det kaldes for »omprioriteringsbidrag«, og ...

29.10.2015 - Debat

Nordsjællands gymnasier trues

Det er ikke nyt for gymnasierne, at finansloven for det kommende år ikke indeholder de store julegaver. Vi er vant til, at budgettet strammes år for år, uanset hvilken farve ...

29.10.2015 - Debat

Gymnasiebesparelserne betyder fyringer

Nedskæringer vil betyde fyringer og lukninger, og det kommer til at gå ud over kvaliteten af uddannelserne. af HANS PETER JENSEN, ANNETTE NORDSTRØM HANSEN, VERONIKA AHRENSBØLL ...

5.10.2015 - Debat

De kornfede institutioner

Til uddannelsesministeren og undervisningsministeren. De kornfede institutioner, det udtryk har rumsteret i mit hoved den sidste måned. Som formand for et større gymnasium i ...

15.9.2015 - gbf mener

Opfølgningsbrev til undervisningsministeren.

Onsdag den 9. september 2015 har Gymnasiernes Bestyrelsesforening sendt et brev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Baggrunden er de bebuede besparelser på ...

2.6.2015 - Kurser

Nyt kursuskatalog om ledelse og læring i sammenhæng – efterår 2015

Under overskriften "Ledelse og læring i sammenhæng" har Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lederforening i samarbejde udarbejdet et ...

31.3.2015 - Generalforsamling

Generalforsamling 2015 - Rysensteen Gymnasium

Karaktergivning og de digitale indfødte  - dette var hovedtemaerne på den uformelle del af årets generalforsamling, som i år fandt sted på Rysensteens Gymnasium i København. Med ...

30.3.2015 - Generalforsamling

Generalforsamling 2015 - Referat

Referat af ordinær generalforsamlingen den 17.marts 2015
Sted: Rysensteen Gymnasium
Referent: Lars Wonsild Pedersen

27.2.2015 - Generalforsamling

Indkaldelse til Generalforsamling 2015, den 17. marts

Hermed indkaldes til generalforsamling 2015, som afholdes den 17. marts på Rysensteen Gymnasium, Tietgensgade 74, 1704 København V.  Programmet starter kl. 10 - men der er en kop ...

27.2.2015 - Generalforsamling

Generalforsamling 2015

Dagsorden  9.30       En kop kaffe at starte dagen på  10.00      Velkommen til dagens program                Hans Peter Jensen, formand for GBF 10. 05     Velkommen på ...

15.12.2014 - Kurser

Nyt kursuskatalog om ledelse, kvalitet og læring – forår 2015

Under overskriften Ledelse - Kvalitet - Læring har Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lederforening i samarbejde udarbejdet et kursustilbud ...

2.12.2014 - gbf mener

Det mener GBF – input til revision af gymnasieaftalen

1. Adgangskrav Der bør være et adgangskrav på 4 i dansk og matematik samt måske engelsk og naturfag. Dels vil det have en afsmittende effekt "nedad" i systemet, så ...

22.9.2014 - Debat, møder

Styrk arbejdet i bestyrelsen

Samarbejdet mellem bestyrelsesformand og rektor, mødeledelse, fusioner, resultatkontrakter, daglig og strategisk ledelse, byggesager, OK13, ansættelse af rektor, campus. Det var ...

27.8.2014 - Debat, gbf mener

Socialt taxameter skal tænkes sammen med adgangskrav til gymnasiet

Undervisningsminister Christine Antorini vil på ungdomsuddannelserne indføre et socialt taxameter, som tilgodeser skoler med mange socialt udfordrede elever. Med andre ord: Elever ...

27.8.2014 - Debat

Kronik: Gymnasieskolernes fremtid

Af Hans Peter Jensen Undervisningsminister Christine Antorini har ifølge Berlinske d. 14.8 en plan for en række ændringer i gymnasiernes struktur. Som formand for Gymnasiernes ...

26.6.2014

Ny formand og to nye medlemmer i GBF

Hans Peter Jensen, der er bestyrelsesformand for Gefion Gymnasium, blev onsdag valgt som ny formand på den ekstraordinære generalforsamling i Gymnasiernes Bestyrelsesforening. ...

26.6.2014 - Kurser

Samarbejde mellem bestyrelse og ledelse

Rollefordelingen mellem bestyrelsesformand og rektor samt bestyrelsens opgaver er blandt de emner, der bliver sat fokus på, når Gymnasiernes Bestyrelsesforening sammen med ...

5.6.2014 - Debat, gbf mener

Mere samarbejde - mindre styring

Den nyvalgte formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening Hans Peter Jensen ønsker mere samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, afskaffelse af gymnasiets grundforløb, adgangskrav ...

13.5.2014 - Generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling 2014

1.4.2014 - Debat, møder

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem. Er det godt ...

31.3.2014 - Generalforsamling

Generalforsamling 2014 - referat

Referat fra generalforsamlingen den 31. marts 2014 på Gefion Gymnasium 1 Valg af dirigent Som dirigent blev valgt Flemming Jørgensen, Gammel Hellerup Gymnasium.. 2 Formandens ...

5.2.2014 - Info

Kongsholm fusionerer ind i CPH WEST

Kun ganske få uger tog det bestyrelserne for Kongsholm Gymnasium & HF og CPH WEST at træffe en principbeslutning om at fusionere. Og det med tilbagevirkende kraft fra 1. ...

22.10.2013 - Bestyrelse

Udpegning til gymnasiebestyrelser fra 1. maj 2014

Den samlede bestyrelse består normalt af 6-10 medlemmer med stemmeret og 2 medlemmer uden stemmeret (en elev- og en medarbejderrepræsentant). Før 1. maj: De nuværende ...

30.9.2013 - gbf mener

Et uddannelsessystem vi kan være stolte af

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt i morgen går på Folketingets talerstol, vil et af hovedbudskaberne i åbningstalen være behovet for en reform af erhvervsuddannelserne. Hun ...

29.8.2013 - Møder, debat

Debatmøde 27. august 2013

GBF-møde med livlig diskussion Undervisningsministeriets måde at kommunikere på er ikke hensigtsmæssig. Det var der enighed om på GBFs medlemsmøde i København den ...

6.5.2013 - Debat

OK13: Store forskelle i håndtering af OK13

Enkelte gymnasier indgår lokalaftaler på trods af Moderniseringsstyrelsens og Rektorforeningens anbefalinger.   Mens et stort flertal af gymnasieledelserne har taget imod OK13 med ...

17.4.2013 - Debat, møder

OK13: Styrket ledelse på gymnasierne

På GBFs medlemsmøder i København og Århus blev bestyrelsernes rolle i forhold til OK13 debatteret. Enkelte bestyrelser har allerede vedtaget overordnede retningslinjer for de nye ...

27.3.2013 - Møder

Medlemsmøder om OK13

GBF holder medlemsmøde om gymnasielærernes nye overenskomst - OK13 den 15. april kl 15-18  i København og den 16. april kl 15-18  i Århus . OK13 er en ny situation for alle, og ...

20.3.2013 - Generalforsamling

Generalforsamling 2013

Mere sammenhæng og bedre uddannelser Generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening på Københavns Åbne Gymnasium var præget af en livlig debat om overgangene mellem ...

19.3.2013 - Generalforsamling

Generalforsamling 2013 - referat

Referat fra generalforsamlingen 2013 den 19. marts 2013 på Det Åbne Gymnasium 1 Valg af dirigent Som dirigent blev valgt Flemming Jørgensen, Gammel Hellerup Gymnasium.. 2 ...

27.2.2013 - Generalforsamling

Generalforsamling 2013

Generalforsamling 19. marts 2013 Københavns Åbne Gymnasium Program   10.00 Velkommen til dagens program Benny Dylander, GBFs formand   Og velkommen på Københavns Åbne ...

21.2.2013 - Debat

OK13: Rektorformand advarer mod lokale aftaler

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen advarer rektorer og bestyrelser om at fortsætte "business as usual" efter indgåelsen af OK13. Dels har ...

10.1.2013 - Debat, info

EVA-undersøgelse: Godt samarbejde mellem rektorer og bestyrelser

98 procent af gymnasierektorerne er ifølge ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut tilfredse med deres bestyrelser og betragter især bestyrelsesformanden som en vigtig ...

6.11.2012

Fællesbrev: Bestyrelsesforeninger ønsker fleksible arbejdstidsaftaler

Mere fleksibilitet og ledelsesrum i arbejdstidsaftalerne vil løfte kvaliteten i uddannelsessektoren. Sådan hedder det i en fælles henvendelse fra fire bestyrelsesforeninger til ...

5.11.2012

Konference: Det gode bestyrelsesarbejde

Offentlige bestyrelser i fokus Bestyrelsens sammensætning, spilleregler, samarbejde med ledelsen samt bestyrelseshonorarer var nogle af fokuspunkterne på Dagens Dagsordens ...

27.9.2012 - Debat

Debatoplæg: Rektorer og GL gør op med timetælleriet

Et opgør med timetællerkulturen. Sådan betegner Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasieskolernes Lærerforening det fælles debatoplæg, som de netop har udsendt forud for de ...

20.6.2012 - Debat, info

Fusion i Lemvig koster

Lemvig Gymnasium og Lemvig Handelsskole søger nu om tilladelse til at fusionere for at sikre et bredt lokalt uddannelsesudbud og 95 pct.-målsætningen. Men fusionen koster dyrt i ...

16.6.2012 - gbf mener

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til ...

12.6.2012 - Møder

Medlemsmøde i Risskov

Socialt taxameter skal være enkelt og uden bureaukrat Socialt taxameter, gymnasiernes overskud, resultatløn samt elevoptag var nogle af de punkter, der blev drøftet på GBFs ...

31.3.2012 - gbf mener

Rektorerne lever op til målene i resultatløn

Undersøgelse blandt gymnasiernes bestyrelsesformænd viser, at rektorerne i modsætning til mange andre offentlige topchefer udelukkende får bonus for de opnåede resultater Gymnasier ...

1.3.2012 - Generalforsamling

Generalforsamling 2012

Referat fra generalforsamlingen 2012 den
29. februar 2012 på Sct. Knuds Gymnasium
1 Valg af dirigent
Som dirigent blev valgt Peter Speldt, Borupgaard
Gymnasium.
2 ...

1.3.2012 - Debat, møder

Balancen mellem selveje og statslig styring

Livlig debat om selveje, statslig styring og overgangen til de videregående uddannelser på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening. Selvejets velsignelser og ...

27.2.2012 - Debat

Store overgangsproblemer

  Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser. En lukket cirkel, hvor der er meget lidt opmærksomhed på ...

15.2.2012 - Debat

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen ...

12.2.2012 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 26

12.1.2012

Gymnasier og universiteter bør synkroniseres

Mellem to stole Der mangler sammenhæng mellem gymnasierne og universiteternes adgangskrav. Enten må universiteterne optage bredere, eller også må gymnasiet ændres, så der ...

2.1.2012 - gbf mener

Alt for mange studieretninger

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at ...

16.12.2011

Ansvarsforsikring for bestyrelserne

Bestyrelserne har hidtil ikke haft mulighed for at oprette en ansvarsforsikring, men dette er nu ændret. Det fremgår af en ny bekendtgørelse om budget- og bevillingsmæssige ...

16.12.2011 - Lovgivning

Nye regler for resultatløn

Undervisningsministeriet har udsendt nye regler vedrørende gymnasierektorernes resultatløn. Bestyrelsesformændene er nu bemyndiget til at indgå en resultatlønskontrakt, hvor ...

16.12.2011 - Debat, info

Selvejet har styrket gymnasierne

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse "Gymnasier der rykker". De 8 gymnasier i ...

11.12.2011 - Møder

Referat fra bestyrelsesmøde den 7. december 2011

Mødet blev holdt kl. 10-12 på Aarhus Universitet Til stede: Benny Dylander (formand), Bodil Due, Jan Bendix, Peter Norrild og Lisbeth Wissing 1.     Referat fra sidste møde ...

22.11.2011 - Debat, gbf mener

Selveje og loft over gymnasieklasserne

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, - fireogtyve er mer' end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og ...

25.10.2011 - Debat, møder

Færre penge til gymnasierne

Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud. Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15, som ...

25.10.2011

Gymnasiernes økonomi

Stigende og faldende elevtal - der vil være store forskelle på, hvordan de enkelte gymnasiers økonomi udvikler sig fremover. Mens elevtallet i nogle områder af landet falder så ...

13.10.2011

Gymnasier til fremtiden - nyt udspil fra regeringen

Så kom regeringens længe ventede udspil til en reform af de gymnasiale uddannelser. "Gymnasier til fremtiden - Parat til at læse videre", som udspillet er døbt, tager udgangspunkt ...

3.10.2011 - Info

Ny minister 2011

Christine Antorini er udpeget som gymnasiernes nye minister. Med blomsterbuketten fra GBF fulgte følgende velkomst: Kære Christine Antorini Hjertelig tillykke med posten som ...

27.9.2011 - Møder

Medlemsmøde i København den 21. oktober 2011

Gymnasiernes økonomi frem til 2015  Hvordan bliver de økonomiske vilkår for gymnasierne frem til 2015? Og hvordan vil gymnasierne klare sig? Det er hovedspørgsmålene på et ...

27.9.2011 - Møder

Medlemsmøde i Vejle den 24. januar 2011

Konkurrence eller samarbejde  Fremtiden skal forestilles, skabes og erobres! Det var tre af opfordringerne fra professor Kurt Klaudi Klausen på GBFs møde i Vejle den 24/1. Med ...

6.5.2011 - Møder

Bestyrelsesmøde 22

22.3.2011 - Debat

Paneldebat 2011: Vi skal producere mere for færre penge

Gymnasierektorer og bestyrelser forudser strammere økonomi. Hvordan har gymnasierne tacklet reformerne, og hvilke udfordringer står de over for de næste fem år? Hvad kommer det ...

20.3.2011

Indlæg og pressemeddelelser

31. oktober 2015: UDDANNELSE: Alle kan se, at pengene kun kan tages fra undervisningen - Debatindlæg i Politikken >>her 21. oktober 2015: Nordsjællands gymnasier trues - ...

18.3.2011 - Generalforsamling

Generalforsamling 2011

Referat fra generalforsamlingen 2011 den
17. marts 2011 på Aarhus Katedralskole.
1 Valg af dirigent
Som dirigent blev valgt Charlotte Szocska,
Munkensdam Gymnasium.
2 ...

27.2.2011 - Generalforsamling

Generalforsamling 2011

Generalforsamling 2011 blev afholdt den 17. marts på
Aarhus Katedralskole.
Benny Dylander supplerede sin formandsberetning med
følgende kommentarer til debatten om ...

27.2.2011 - Debat, møder

Konkurrence eller samarbejde

gfb-mødet i vejle   Fremtiden skal forestilles, skabes og erobres! Det var tre af opfordringerne fra professor Kurt Klaudi Klausen på GBFs møde i Vejle den 24/1. Med udgangspunkt ...

11.1.2011 - Lovgivning

Fra ministeriet

Retningslinier underkendt Undervisningsministeriets retningslinier for rektorernes resultatløn er blevet underkendt i en voldgiftssag mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg ...

13.11.2010 - Lovgivning

Kendelse om resultatløn

OPMANDSKENDELSE i Faglig Voldgift (FV 2010.0020) 1. Akademikernes Centralorganisation (AC), 2. Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) og 3. Offentligt Ansattes ...

11.11.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 20

 Referat fra bestyrelsesmødet den 9. november 2010   Mødet blev afholdt hos advokatfirma Szocska A/S i Kolding. Til stede: Benny Dylander (BD) (formand), Peter Norrild (PN), Jan ...

29.10.2010

Kursustilbud til gymnasiebestyrelserne

Bestyrelseskursus for elever Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) tilbyder et kursusforløb for eleverne i gymnasiernes bestyrelser. Kurserne er udviklet i samarbejde med ...

8.9.2010 - Møder

Møde med Undervisningsministeren

Kapacitet og elevfordeling i fremtiden . Tina Nedergaard: Harmonisering og styrkelse af selvejet Det var hovedemnet på GBF-bestyrelsens møde med undervisningsminister Tina ...

30.8.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 19

Referat af bestyrelsesmødet den 25. august
2010
Mødet blev afholdt på Christianshavns Gymnasium.
Til stede: Benny Dylander (BD) (formand), Peter Norrild ...

25.6.2010 - Debat

Selvejet - så langt så godt

Bestyrelsesforeningens formand, Benny Dylander, konstaterer i en artikel i Voksenuddannelse juni 2010, at selvejet nok skal have nogen tid endnu, før vi kan sige at det er helt ...

25.6.2010 - Lovgivning

Fælles institutionslov

Undervisningsminister Tina Nedergaard har i et brev til Folketingets uddannelsesordførere indbudt til drøftelser i forbindelse med en ny fælles institutionslov for ...

25.6.2010 - Lovgivning

Forslag fra Regionerne

Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for ...

31.3.2010 - Lovgivning

Gymnasiebygningerne

At gymnasierne selv ejer deres bygninger er en vigtig brik i det statslige selveje. Købsaftalerne og udfærdigelsen af skøderne er nu på plads for seks ud af ti gymnasier. For en ...

16.3.2010

Kapacitet og elevfordeling

Bemærkninger til formandens beretning Marts 2011 Generalforsamlingen 2011 Om kapacitet og elevfordeling Politiken har bragt en lang række artikler, hvor man mener at mange af ...

11.3.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 17

Referat fra bestyrelsesmødet 3.3.2010
Mødet blev afholdt på Christianshavns Gymnasium.
Til stede: Benny Dylander (BD) (formand), Peter Norrild (PN),
Crilles Bacher (CB) ...

11.2.2010 - Generalforsamling

Generalforsamling 2010

Ny i GBFs bestyrelse På generalforsamlingen 2010 blev Charlotte Szocska valgt som nyt medlem af bestyrelsen. Hun afløser Svend Aage Olsen, som går af som formand for Aabenraa ...

24.1.2010 - Debat, info

Ressourceregnskaber: Kritisk analyse

Analyse Rektor Søren Hindsholm, Nørresundby Gymnasium, har skrevet en rapport om ressourceregnskaber.

18.1.2010 - Møder

Møde referat

At frihedsgraderne dog ikke er særlig store, fremgik af et
indlæg fra Henrik Witt, som er DJØFs
konsulent på rektorområdet. DJØF ligger for øjeblikket i
konflikt med ...

18.1.2010

Det nye selveje

Der er knap 2000 selvejende institutioner i Danmark. De modtager omkring 50 mia kr i tilskud om året, og de forvalter aktiver også i størrelsesordenen 50 mia kr. Alligevel er de ...

18.1.2010 - Debat, info

Udvikling og konkurrence

Udvikling og konkurrence GLs medlemsblad, Gymnasieskolen, bragte før og efter årsskiftet interviews med formændene for Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen. Begge ...

18.1.2010 - Møder

Møde Nørresundby Gymnasium

GBFs møde på Nørresundby Gymnasium den 6/11 gav god indsigt i kompleksiteten i budgetarbejdet på gymnasierne. Før selvejet var den økonomiske strategi ganske simpel. - Det drejede ...

17.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 16

Referat fra bestyrelsesmødet 16.9.2009
Mødet blev afholdt på Århus Universitet.
Til stede: Benny Dylander (BD) (formand), Peter Norrild (PN),
Crilles Bacher (CB), Jan ...

17.1.2010 - Møder

Møde i København 6. april 2006

Referat af regionalt møde i Købehavn den 6. april
2006
Den 6. april holdt formændene for gymnasiebestyrelserne i
Københavns kommune et lokalt GBF-møde.
Mødets ...

17.1.2010 - Møder

Møde i Aabenraa 19. juni 2006

Referat af regionalt møde i Aabenraa den 19. juni
2006
Mødet fandt sted på Aabenraa Gymnasium og HF med følgende
bestyrelsesformænd som deltagere: Hanne Thaysen, ...

17.1.2010 - Møder

Møde i Aabenraa 23. august 2006

Notat fra fællesmøde mellem
bestyrelsesformænd og rektorer afholdt 23.08.2006 på Aabenraa
Gymnasium og HF.
Deltagere:
Haderslev Katedralskole:
Bestyrelsesformand ...

17.1.2010 - Møder

Møde i København 4. september 2007

Referat fra møde i Region Hovedstaden 4/9
2007
1. Velkomst og
præsentation
Crilles Bacher bød velkommen og takkede rektor Lars Tonnesen og
bestyrelsesformand ...

17.1.2010 - Møder

Møde i Herning 23. september 2008

Administrative fællesskaber i blåt lys!
Administrative fællesskaber er en mulighed. Det var konklusionen
på indlæg fra Holstebro Gymnasiums rektor Hans Vangsgaard Hansen ...

17.1.2010 - Møder

Møde i Nørresundby 18. november 2008

Referat fra GBF-regionalmødet på Nørresundby Gymnasium
og HF
den 18.11.2008 kl. 19.30-21.30
Mødet, havde følgende dagsorden
Velkomst
Mål og midler i regeringens ...

17.1.2010 - Møder

Møde i Nørresundby 25. juni 2007

GBF-mødet i Region Nordjylland den 25. juni 2007. Regionalmødet i region Nordjylland på Nørresundby Gymnasium og HF var velbesøgt. Dette møde var for både bestyrelsesformænd og ...

17.1.2010 - Møder

Møde i Haslev 27. februar 2008

Regionsmøde for gymnasiebestyrelsesformændene i Region Sjælland Haslev Gymnasium den 27. februar I mødet deltog repræsentanter for 16 gymnasier, 11 bestyrelsesformænd og 6 ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 1

Referat af bestyrelsesmøde 21. februar 2006
på formandens adresse
Fuldtalligt fremmøde:
Benny Dylander, formand
Inger Jensen
Svend Aage Olsen
Jan Bendix
...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 2

Referat af bestyrelsesmøde 7. april 2006
på formandens adresse
Fremmøde:
Benny Dylander, formand
Inger Jensen
Jan Bendix
Svend Aage Olsen var forhindret, men han ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 3

Referat af bestyrelsesmøde 8 august 2006 kl
14-15.30
på formandens adresse
Fremmøde:
Benny Dylander, formand
Inger Jensen
Jan Bendix
Svend Aage Olsen (fra kl ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 4

Referat fra bestyrelsesmøde den 6. december 2006 kl
15.30-16.30
i lånt lokale i Undervisningsministeriet
Til stede: Benny Dylander (formand), Jan Bendix, Crilles ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 5

Referat fra bestyrelsesmøde den 18.januar 2007 kl
10-12
Saison Hellerup Parkhotels mødelokale
Til stede: Benny Dylander (formand), Jan Bendix, Inger Jensen,
Svend ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 6

Referat fra bestyrelsesmøde 14. juni 2007, kl
10-12
Undervisningsministeriet (efter møde med Søren Hansen)
Til stede: Benny Dylander (formand), Jan Bendix, Inger ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 7

Referat fra bestyrelsesmødet den 21.8.2007
i Undervisningsministeriet (efter møderne i
referencegruppen og om resultatlønnen)
Til stede: Benny Dylander (formand), ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 8

Referat fra bestyrelsesmødet 4.10.2007
på Ørestadsgymnasiet (efter mødet om selveje og statslig
detailstyring)
Til stede: Benny Dylander (formand), Svend Aage Olsen, ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 9

Referat fra bestyrelsesmødet 10.1.2008
Hos formanden, Charlottenlund
Til stede: Benny Dylander (formand), Peter Norrild, Svend Aage
Olsen (kasserer), Crilles Bacher, ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 10

Referat fra bestyrelsesmødet 17.04.2008
Hos formanden, Charlottenlund
Til stede: Benny Dylander (formand), Peter Norrild, Svend Aage
Olsen (kasserer), Crilles Bacher ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 11

Referat fra bestyrelsesmødet 11.8.2008
Hilton Copenhagen Airport
Til stede: Benny Dylander (formand), Peter Norrild, Svend Aage
Olsen (kasserer), Crilles Bacher, Jan ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 12

Referat fra bestyrelsesmødet 22.9.2008
Hos Inger Jensen, Hellerup
Til stede: Benny Dylander (formand), Peter Norrild, Crilles
Bacher, Jan Bendix og Inger Jensen.
...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 13

Referat fra bestyrelsesmødet 22.1.2009
Undervisningsministeriets mødesal 3
Til stede: Benny Dylander (formand), Peter Norrild, Crilles
Bacher, Jan Bendix og Inger ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 14

Referat fra bestyrelsesmødet 21.4.2009
Undervisningsministeriets projektlokale 3
Til stede: Benny Dylander (formand), Peter Norrild, Crilles
Bacher, Jan Bendix og Bodil ...

16.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøde nr 15

Referat fra bestyrelsesmødet 15.6.2009
Mødet blev afholdt på formandens adresse.
Til stede: Benny Dylander (BD) (formand), Peter Norrild (PN),
Crilles Bacher (CB), og Jan ...

14.1.2010 - Generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling 2007

Referat fra ekstraordinær
generalforsamling 2007
På grund af overgangen fra midlertidige til permanente
bestyrelser på gymnasierne blev det på generalforsamlingen ...

14.1.2010 - Generalforsamling

Generalforsamling 2006

Referat fra generalforsamlingen i
2006
I 2006 blev der afholdt generalforsamling den 15.
november på Vestre Borgerdyd Gymnasium. Som optakt til
generalforsamlingen ...

14.1.2010 - Møder

Medlemsmøde i Roskilde 29. september 2006

GBF-møde om Fusioner og
sammenlægninger
29. september 2006
Bestyrelsesforeningens møde den 29/9 om
fusioner og sammenlægninger var - lige som mødet i maj - ...

14.1.2010 - Møder

Medlemsmøde i Horsens den 9. marts 2007

Medlemsmødet den 9. marts 2007 om 'Medarbejderne
som ressource'
Referat
På mødet blev gymnasiernes løn- og arbejdsvilkår belyst af
tre eksperter: Kontorchef Bente
Ørum ...

14.1.2010 - Møder

Medlemsmøde i København den 4. oktober 2007

Velbesøgt møde om konflikten mellem gymnasiernes selveje
og den statslige detailstyring
4. oktober 2007
Det nye Ørestadsgymnasium gjorde indtryk på mødets deltagere ...

14.1.2010 - Generalforsamling

Generalforsamling 2008

Generalforsamlingen fandt sted den 27 marts 2008 på Birkerød
Gymnasium umiddelbart efter et foreningsmøde, hvor
undervisningsminister Bertel Haarder holdt et
oplæg om ...

14.1.2010 - Møder

Regionale møder

De
regionale møder fokuserer på de de forhold som er af særlig
interesse i den pågældende region.
Der er ikke noget fast mønster for møderne.
GBF-mødet i Vejle ...

14.1.2010 - Møder

Medlemsmøder

Bestyrelsesforeningen arrangerer medlemsmøder når der er behov
for at belyse særlige emner eller problemer. Der er ikke noget fast
mønster for møderne.
Debatmøde i ...

14.1.2010 - Møder

Konference i Odense den 2. maj 2006

GBFs konference om visioner og bestyrelsesarbejde 2. maj 2006 Økonomi er ikke det vigtigste GBFs første konference var velbesøgt, og den gav nye perspektiver på arbejdet i ...

14.1.2010 - Møder

Medlemsmøde i Nørresundby den 6. november 2007

Medlemsmøde 6. november 2007 GBFs møde på Nørresundby Gymnasium den 6/11 gav god indsigt i kompleksiteten i budgetarbejdet på gymnasierne. Før selvejet var den økonomiske strategi ...

14.1.2010 - Info

Rapport: Institutionsstruktur

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne har udsendt en rapport om den fremtidige institutionsstruktur ...

14.1.2010 - Generalforsamling

Generalforsamling 2009

Generalforsamlingen fandt sted den 24. marts 2009 på Gl. Hellerup Gymnasium. Før og efter generalforsamlingen afholdtes foreningsmøde, hvor undervisningsminister Bertel Haarder ...

14.1.2010 - Møder

Møder i Nørresundby, Århus og København

Regionale møder, november 2009 I alt 40 bestyrelsesformænd deltog i GBFs tre regionale møder den 10-11. november. Møderne blev holdt på Nørresundby Gymnasium og HF, Århus ...

14.1.2010 - Møder

Bestyrelsesmøder

Bestyrelsen holder 3-4 egentlige bestyrelsesmøder om året. Herudover aftales og koordineres arbejdet pr mail og telefon. Hvis du har sager eller problemer som bør tages op, kan ...

13.1.2010 - Bestyrelse

Gymnasieledelse

05/11 2013
resultatlønskontrakt
hent kontrakten /WORD-format) >>her
22/10 2013
udpegning til gymnasiebestyrelser fra 1. maj 2014 - og indtil
udgangen af ...

13.1.2010 - Møder

Regionale møder

De regionale møder fokuserer på de de forhold som er af særlig interesse i den pågældende region. Der er ikke noget fast mønster for møderne. Møde i København den 6. april 2006 ...

12.1.2010 - Debat

GBF web-analyser

Webanalyse 2012
Se rapporten >> her
Webanalyse 2011
Se rapporten >> her
Webanalyse 2010
Se rapporten med resultaterne fra den
nye analyse af ...

12.1.2010

Høringssvar

Bestyrelsesforeningen modtager løbende udkast til bekendtgørelser og love, som er sendt i høring. Vi svarer på alle henvendelserne, men høringssvar uden særlige bemærkninger er ...

8.12.2009

Vedtægt for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Fremlagt på mødet den 16/1 2006 på Nærum Amtsgymnasium som gældende frem til første generalforsamling i startåret 2006, og derefter godkendt med ændringer på generalforsamlingen ...

8.12.2009

Kontakt

GBF - Gymnasiernes Bestyrelsesforening Ny Vestergade 13, stuen 1471 København K E-mail: gymbf@gymbf.dk Sekretariatsleder:  Lars Wonsild Pedersen: 26293403 E-mail: ...