Debat om gymnasiernes kapacitet og elevfordeling

 

Benny Dylander formand for GBF

Hvem skal fastsætte kapaciteten for hvor mange elever et gymnasium må optage? Og hvem skal afgøre hvilket gymnasium en ansøger skal have tildelt, hvis der ikke er plads på ønskegymnasiet? Det er de to klare spørgsmål i den debat som nu er startet.

Som det er nu, indmelder gymnasierne deres kapacitetsønsker til et forpligtende samarbejde bestående af et antal valgte rektorer, som herefter indstiller kapacitetstallene til Regionsrådet, som kan bede Undervisningsministeriet om at pålægge et gymnasium et kapacitetsloft, hvis et ønske ikke passer ind i den regionale helhed.

Fordelingen af elever klares af et fordelingsudvalg, som træffer alle afgørelser. Dog skal fordelingsudvalget drøfte sine kriterier med det forpligtende samarbejde. Ansøgerens prioritering af hvilket gymnasium han eller hun gerne vil ind på, er afgørende i det omfang der er plads nok. Men ikke alle får deres 1. prioritet opfyldt, og det enkelte gymnasium har efter reglerne ingen indflydelse på hvem der optages.

Samfundsmæssige ønsker
Før selvejet fandt man det naturligt at det var en myndighed eller et udvalg der fastsatte både kapacitet og fordeling, og dermed traf beslutninger som gymnasierne måtte følge. Men med selvejet er der lagt op til at svaret på begge de to spørgsmål ovenfor er: Gymnasiet selv. Det svar stemmer med den liberale idé om at beslutningerne tages lokalt, og at konkurrence fører til udvikling.

Imidlertid må selv det liberale selveje tage hensyn til samfundsmæssige ønsker, fx at et udkantsgymnasium ikke skal gå nedenom og hjem fordi et andet gymnasium får lyst til at udvide, hvilket jo nu er muliggjort for nogle gymnasier efter bygningsoverdragelsen. Et andet samfundsønske kunne være, at man fandt det rimeligt at en ansøger havde en vis ret til at komme ind på det gymnasium han eller hun var tæt nabo til.

Derfor er man nødt til at gå lidt på kompromis mellem fuld liberalisme og regulerende styring.

Ny model
Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen sendte allerede sidste år en skrivelse til den daværende minister med forslag til ændringer i de gældende kapacitets- og fordelingsregler. Initiativet var Rektorforeningens, og det udsprang af forlydender om at regionerne ville trække sig ud af arbejdet, og at ministeren ville lancere en ny model. Senere har det vist sig at regionerne fortsætter, og ministeren sagde da også nej tak til forslagene.

Hvad angår kapaciteten var der i forslaget kun én afgørende forskel i forhold til nu, nemlig at der skulle være repræsentation af bestyrelsesformænd i det samarbejde som behandler kapacitetsønskerne. At forslaget svarer til modellen som den er nu, skyldes at de to foreninger mener at man skal vente med at give mulighed for kraftige gymnasieudvidelser indtil bygningsoverdragelsen har et par år på bagen. Desuden mener vi at ankeretten til ministeriet udelukker overgreb mod et gymnasiums velargumenterede ønsker om mere kapacitet.

I fællesskrivelsen fra de to foreninger foreslås det at elevfordelingen skal organiseres med et nationalt it-understøttet fordelingssystem. Vi mener at det er på tide at der sker en modernisering, som i forvejen kendes fra de videregående uddannelser. Herudover har vi peget på skolevalg og transporttid som vigtige udvælgelseskriterier.

Vi må indrømme at rektors ret til at vælge mellem ansøgerne ikke blev nævnt - og det er efter min mening en fejl. Det er især blevet tydeligt efter at det af debatterne i pressen - og herunder Gymnasieskolen - er blevet klart at der allerede i dag foregår en vis udvælgelse på det enkelte gymnasium. Og det er jo faktisk en udvælgelse som ofte sikrer at et gymnasium kan introducere nye studieretninger og dermed bidrage til god gymnasieudvikling. Det vil blive nødvendigt at finde en model som sikrer både ansøgernes ret til at komme ind på det nærliggende gymnasium, og rektors ret til at udvælge de elever som muliggør nye initiativer i gymnasieundervisningen.

Hård kritik
Rektorer og bestyrelsesformænd på seks gymnasier (Ørestad, Borupgaard, Rosborg, Skive, Esbjerg og Rysensteen) har nu i en henvendelse til undervisningsministeren advaret mod de to foreningers fællesskrivelse. Kritikken er hård, idet de seks gymnasiers ledelser med gode argumenter holder fast i den fulde liberalisme, hvor alle beslutninger er overladt til det enkelte gymnasium.

Som nævnt mener jeg at man skal spise brød til. Det gælder også det modelforslag som GLs formand, Gorm Leschly, har fremlagt i Gymnasieskolen. Her går man til den anden side, og begrænser det enkelte gymnasiums ret til selv at træffe beslutninger om kapacitet og elevfordeling.

Gymnasieskolen har i øvrigt stået for en række artikler med interviews med rektorer og andre om deres synspunkter, og herunder ikke mindst gymnasiets ret eller ikke-ret til selv at vælge hvem der skal optages. Dagspressen har også været med ­- især Politiken har haft eksempler på X-faktor-adfærd i forbindelse med personlige ansøgninger.

Forslag
Man kan ikke være utilfreds med at debatten om fastsættelse af kapacitet og elevfordeling er startet. Det er et tegn på at selvejet hat slået rod.

I svaret til de to foreninger udskød den tidligere undervisningsminister de mulige regelændringer til den fornyelse af institutionslovgivningen som er under opsejling. Formentlig har ministeriet et lovforslag klart sent på efteråret. Mit forslag er, at ministeriet sætter sagen på dagsordenen for de sektorledelsesmøder som blev introduceret sidste år. Her vil der være mulighed for en grundig bearbejdning af styrker og svagheder i de fremsatte forslag. Vi skulle gerne finde et resultat som gavner det selvejende gymnasium, og jeg ser gerne et kompromis mellem den totale liberalisme og den nuværende centrale styring.

Se de seks gymnasiers synspunkter >>>her