Bemærkninger til formandens beretning
Marts 2011
Generalforsamlingen 2011
Om kapacitet og elevfordeling
Politiken har bragt en lang række artikler, hvor man mener at mange af rektorerne snyder sig til at rekruttere de bedste elever. Samtidig peger artiklerne på at nogle af gymnasierne udvides, så nabogymnasiet får for få elever.
Her i landet har man givet de vordende gymnasieelever ret til selv at vælge gymnasium, hvilket giver problemer, fordi nogle gymnasier åbenbart er mere tiltrækkende end andre.
For at hindre at udvidelserne på de attraktive gymnasier går grassat, har Undervisningsministeren en mulighed for at lægge loft over et gymnasiums kapacitet. Dette er et socialt og demografisk ansvar som er pålagt ministeren, hvilket vi i foreningen finder fornuftigt, selv om selvejebeføjelserne dermed er indskrænket.
Bestyrelsesforeningen har haft et godt møde om kapacitetsproblemerne på Rosborg gymnasium, og vi har fremsendt vores synspunkter plus en fornuftig model for kapacitet og elevfordeling til undervisningsministeren. Men selv om Tina Nedergaard var positiv, skete der ikke noget på dette område.
Vores forslag fra Rosborg-mødet var at man skulle stå fast på ministerens ret til at fastlægge kapacitetslofter, men at man af hensyn til studieretningerne skulle give rektorerne ret til at vælge mellem ansøgerne - dog ikke for de første 50%, som skulle være dem der bor nærmest gymnasiet. Det er et kompromis som efter min mening kan tilfredsstille alle parter. Du kan blive optaget på et gymnasium du bor i nærheden af, hvis du vælger det, men du kan også komme ind på et der ligger længere væk. Jeg tror politikerne skulle se nærmere på denne 50/50 model.
Modellen udelukker ikke at der er gymnasier som kommer til at mangle elever. Sådan er det, når vi baserer os på elevernes valg. Hvis det er et problem for et lokalt område, må der offentlige træde til med særlige udkantstilskud.
Man har så bragt det problem ind i debatten at de tosprogede elever samles på bestemte gymnasier. Tidligere talte man om at der ville opstå A og B gymnasier. Og det er nok rigtigt at der går flere overklasseelever på Øregård end der gør på Ishøj Gymnasium. Men igen, hvis det frie valg skal gælde, kan dette ikke undgås.
Der er dog et faktum som ofte overses, nemlig at alle gymnasierne fører frem til den samme studentereksamen. Det er ikke sådan at man får en A-eksamen på A- gymnasiet og en B på B-gymnasiet. En studentereksamen er en studentereksamen, lige meget hvor man har taget den. Dette er en meget vigtig pointe - både socialt set, og når man skal optages på et universitet eller ansættes i en virksomhed. For mig betyder det at vi godt kan tillade os at gymnasierne er forskellige - bare de leverer samme produkt. Og det gør de. Man er ikke dårligere stillet fordi man er student fra Ishøj, og ikke fra Øregård.
Derfor gør det ikke noget at gymnasierne er forskellige. Det er jo forskelligheden der fører til den udvikling vi har brug for. Nemlig innovation, nye aktiviteter og idérigdom.
Men det er klart at der er et økonomisk problem for de gymnasier der rummer mange tosprogede. De har simpelthen større frafald. Og frafald er dyrt, for det er det modsatte af gennemførelse, som jo giver taxametertilskud. Derfor bør man fjerne gennemførelsestaxameteret, og lade pengene herfra indgå i grundtaxameteret. Efter min mening er gennemførelsestaxameteret en syg idé. Lige så syg som at give rektor resultatløn, hvis eleverne får et højt karaktergennemsnit.
I øvrigt har vi jo på mange møder i ministeriet fremlagt forslag om at fjerne gennemførelsestaxameteret. Men heller ikke her er der sket noget.
Benny Dylander
17. marts 2011
|
GBFs møde med Undervisningsministeren Gymnasiekapacitet og elevfordeling i fremtiden
September 2010 Det var hovedemnet på GBF-bestyrelsens møde med undervisningsminister Tina Nedergaard den 6. september 2010. Mødet var en opfølgning på det forslag foreningen fremsendte efter medlemsmødet på Rosborg Gymnasium i juni. Ministeren gav tilsagn om at tage GBFs forslag med i de politiske overvejelser der skal finde sted i den nærmeste fremtid. Hun mindede om at kapacitetsfastlæggelsen allerede nu er et ansvarsområde for gymnasiebestyrelserne, men var enig i at dette kunne tydeliggøres ved at bestyrelsesformændene som foreslået af GBF indgik i kapacitetsudvalgene. Hun fandt lighedspunkter mellem GBFs forslag og nogle af de regler der gælder for erhvervsskoleområdet, blandt andet hvad angår den enkelte institutions ret til at prioritere ansøgere. - Reglerne skal ikke kun tilgodese den nuværende situation, hvor ungdomsårgangene er store, men også være anvendelige når tilgangen til gymnasierne falder, understregede ministeren. Udkantsproblemer, ny institutionslov og overenskomstforhandlinger blev også drøftet. Tina Nedergaard så gerne at selvejet bliver styrket gennem bestyrelsernes og den daglige ledelses indsats. Hun fremhævede behovet for at rektorerne får større ledelsesrum, hvilket bestyrelserne kan medvirke til. -Over en årrække vil det være hensigtsmæssigt med en harmonisering af vilkårene for ungdomsuddannelserne, mente Tina Nedergaard. Ministeren gav tilsagn om at medvirke i en konference som netop skal sigte på bestyrelsesformændenes indsats og muligheder for at styrke gymnasierne gennem selvejet. Konferencen arrangeres af GBF og Undervisningsministeriet, og vil finde sted i januar 2011. |
Tina Nedergaard: |
Debat om gymnasiernes kapacitet og elevfordeling
Marts 2010
 |
Benny Dylander |
Hvem skal fastsætte kapaciteten for hvor mange elever et gymnasium må optage? Og hvem skal afgøre hvilket gymnasium en ansøger skal have tildelt, hvis der ikke er plads på ønskegymnasiet? Det er de to klare spørgsmål i den debat som nu er startet.
Som det er nu, indmelder gymnasierne deres kapacitetsønsker til et forpligtende samarbejde bestående af et antal valgte rektorer, som herefter indstiller kapacitetstallene til Regionsrådet, som kan bede Undervisningsministeriet om at pålægge et gymnasium et kapacitetsloft, hvis et ønske ikke passer ind i den regionale helhed.
Fordelingen af elever klares af et fordelingsudvalg, som træffer
alle afgørelser. Dog skal fordelingsudvalget drøfte sine kriterier
med det forpligtende samarbejde. Ansøgerens prioritering af hvilket
gymnasium han eller hun gerne vil ind på, er afgørende i det omfang
der er plads nok. Men ikke alle får deres 1. prioritet opfyldt, og
det enkelte gymnasium har efter reglerne ingen indflydelse på hvem
der optages.
Samfundsmæssige ønsker
Før selvejet fandt man det naturligt at det var en myndighed eller
et udvalg der fastsatte både kapacitet og fordeling, og dermed traf
beslutninger som gymnasierne måtte følge. Men med selvejet er der
lagt op til at svaret på begge de to spørgsmål ovenfor er:
Gymnasiet selv. Det svar stemmer med den liberale idé om at
beslutningerne tages lokalt, og at konkurrence fører til
udvikling.
Imidlertid må selv det liberale selveje tage hensyn til samfundsmæssige ønsker, fx at et udkantsgymnasium ikke skal gå nedenom og hjem fordi et andet gymnasium får lyst til at udvide, hvilket jo nu er muliggjort for nogle gymnasier efter bygningsoverdragelsen. Et andet samfundsønske kunne være, at man fandt det rimeligt at en ansøger havde en vis ret til at komme ind på det gymnasium han eller hun var tæt nabo til.
Derfor er man nødt til at gå lidt på kompromis mellem fuld liberalisme og regulerende styring.
Ny model
Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen sendte allerede sidste år
en skrivelse til den daværende minister med forslag til ændringer i
de gældende kapacitets- og fordelingsregler. Initiativet var
Rektorforeningens, og det udsprang af forlydender om at regionerne
ville trække sig ud af arbejdet, og at ministeren ville lancere en
ny model. Senere har det vist sig at regionerne fortsætter, og
ministeren sagde da også nej tak til forslagene.
Hvad angår kapaciteten var der i forslaget kun én afgørende forskel i forhold til nu, nemlig at der skulle være repræsentation af bestyrelsesformænd i det samarbejde som behandler kapacitetsønskerne. At forslaget svarer til modellen som den er nu, skyldes at de to foreninger mener at man skal vente med at give mulighed for kraftige gymnasieudvidelser indtil bygningsoverdragelsen har et par år på bagen. Desuden mener vi at ankeretten til ministeriet udelukker overgreb mod et gymnasiums velargumenterede ønsker om mere kapacitet.
I fællesskrivelsen fra de to foreninger foreslås det at elevfordelingen skal organiseres med et nationalt it-understøttet fordelingssystem. Vi mener at det er på tide at der sker en modernisering, som i forvejen kendes fra de videregående uddannelser. Herudover har vi peget på skolevalg og transporttid som vigtige udvælgelseskriterier.
Vi må indrømme at rektors ret til at vælge mellem ansøgerne ikke
blev nævnt - og det er efter min mening en fejl. Det er især blevet
tydeligt efter at det af debatterne i pressen - og herunder
Gymnasieskolen - er blevet klart at der allerede i dag foregår en
vis udvælgelse på det enkelte gymnasium. Og det er jo faktisk en
udvælgelse som ofte sikrer at et gymnasium kan introducere nye
studieretninger og dermed bidrage til god gymnasieudvikling. Det
vil blive nødvendigt at finde en model som sikrer både ansøgernes
ret til at komme ind på det nærliggende gymnasium, og rektors ret
til at udvælge de elever som muliggør nye initiativer i
gymnasieundervisningen.
Hård kritik
Rektorer og bestyrelsesformænd på seks gymnasier (Ørestad,
Borupgaard, Rosborg, Skive, Esbjerg og Rysensteen) har nu i en
henvendelse til undervisningsministeren advaret mod de to
foreningers fællesskrivelse. Kritikken er hård, idet de seks
gymnasiers ledelser med gode argumenter holder fast i den fulde
liberalisme, hvor alle beslutninger er overladt til det enkelte
gymnasium.
Som nævnt mener jeg at man skal spise brød til. Det gælder også det modelforslag som GLs formand, Gorm Leschly, har fremlagt i Gymnasieskolen. Her går man til den anden side, og begrænser det enkelte gymnasiums ret til selv at træffe beslutninger om kapacitet og elevfordeling.
Gymnasieskolen har i øvrigt stået for en række artikler med
interviews med rektorer og andre om deres synspunkter, og herunder
ikke mindst gymnasiets ret eller ikke-ret til selv at vælge hvem
der skal optages. Dagspressen har også været med - især Politiken
har haft eksempler på X-faktor-adfærd i forbindelse med personlige
ansøgninger.
Forslag
Man kan ikke være utilfreds med at debatten om fastsættelse af
kapacitet og elevfordeling er startet. Det er et tegn på at
selvejet hat slået rod.
I svaret til de to foreninger udskød den tidligere undervisningsminister de mulige regelændringer til den fornyelse af institutionslovgivningen som er under opsejling. Formentlig har ministeriet et lovforslag klart sent på efteråret. Mit forslag er, at ministeriet sætter sagen på dagsordenen for de sektorledelsesmøder som blev introduceret sidste år. Her vil der være mulighed for en grundig bearbejdning af styrker og svagheder i de fremsatte forslag. Vi skulle gerne finde et resultat som gavner det selvejende gymnasium, og jeg ser gerne et kompromis mellem den totale liberalisme og den nuværende centrale styring.
Se de seks gymnasiers synspunkter >>>her
Udspil fra Bestyrelsesforeningen
Juni 2010
Debatten om gymnasiekapacitet og elevfordeling kører stadig, og Undervisningsministeren har været kaldt i samråd med de uddannelsespolitiske ordførere, hvor oppositionen plæderede for en mere central styring.
Bestyrelsesforeningen har afholdt møde om sagen på Rosborg Gymnasium, og har fremsendt et notat til både minister og ordførere med foreningens synspunkter. I notatet fremhæves det, at man er nødt til at se i øjnene at gymnasierne har selveje, også når man taler om elevrekruttering. Det betyder at bestyrelserne skal have indflydelse på hvor mange elever der skal optages på gymnasiet, og at rektorerne for at sikre studieretningerne skal have indflydelse på hvilke ansøgere der kommer ind. Men samtidig skal samfundet selvfølgelig kunne hindre at fx et udkantsgymnasium bliver lukningstruet på grund af konkurrence fra et andet gymnasium.
Det fremgår af notatet, at dette kan opnås ved at videreføre den nuværende beslutningsstruktur, som bygger på lokalt samarbejde kombineret med Undervisningsmisterens ret til at pålægge et gymnasium et 'kapacitetsloft'. Blot skal der gennemføres to ændringer: Bestyrelserne skal inddrages, og rektorerne skal have ret til at udvælge ansøgere i forhold til særlige studiretninger - dog således at halvdelen af kapaciteten skal gå til de elever der bor nærmest eller har kortest transporttid til gymnasiet.
Hermed bevarer man også Regionernes medspil og indberetningspligt til ministeriet, siger GBFs formand, Benny Dylander. Og den dag man finder en anden måde at sikre de truede gymnasier på, kan man så implementere selvejet fuldt ud, tilføjer han.
Læs notatet >>>her Læs tidligere indlæg >>>her
Forslag fra Regionerne
Juni 2010
Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets
uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage
kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne.
GBF er tilfreds med regionernes nuværende rolle, og ønsker den ikke udvidet.
Se regionsforslaget >>>her