Store forskelle på gymnasiernes økonomi

 

Selv om økonomien på langt de fleste gymnasier lige nu ser rigtig god ud med pæne overskud, er det langt fra sikkert, at det også gælder fremover. Frem til 2021 falder ungdomsårgangene på landsplan med ni pct., og derfor skal gymnasierne være forsigtige med at udbygge.

Det fastslog Henrik Eeg Knudsen fra PricewaterhouseCoopers, da han på et GBF-møde i sidste uge gennemgik den økonomianalyse, som PwC har udarbejdet for Gymnasiernes Bestyrelsesforening. En analyse, der bl.a. viser, at gymnasierne frem til 2015 i gennemsnit får 5.5 pct. mindre i taxametertilskud.

Der vil være store forskelle på, hvordan de enkelte gymnasiers økonomi udvikler sig fremover.

Mens elevtallet i nogle områder af landet falder så drastisk, at gymnasier i udkantsområderne risikerer et fald i taxametertilskuddet på op mod 30 pct., vil der ikke ske et fald i elevtallet i de større byer - faktisk ser det ud til, at elevtallet i København vil vokse.

Andre parametre for hvordan gymnasiernes økonomi udvikler sig, er bl.a. alderssammensætningen på lærerværelset. Er der mange lærere på aldersreduktion, betyder det naturligvis et langt højere omkostningsniveau end på de skoler, der har mange yngre lærere ansat.

Ligeledes er hold- og klassestørrelser af stor betydning, og en af grundene til de pæne bundlinjetal i 2010 er, at mange gymnasier er gået fra 28 til 32 elever i klasserne.

Økonomien er desuden påvirket af de aktuelt meget lave renter. Hvor der i betalingsevnemodellen, som dannede grundlag for den pris gymnasierne kunne købe deres bygninger til, var forudsat en rente på 5 pct. med en bidragsprocent på 0.5 pct., har mange gymnasier valgt en anden og langt billigere finansieringssammensætning.

"Det nytter ikke at tage et øjebliksbillede på økonomien. Alle gymnasier bør få beregnet konsekvenserne af, hvad en eventuel rentestigning betyder for dem. Desuden skal de tage højde for, at taksterne falder, og elevtallet går ned", sagde Henrik Eeg Knudsen, der opfordrede bestyrelsesformændene til at holde igen, selv om der er ønsker om at bruge overskuddet til undervisning. I stedet bør bestyrelserne sikre, at der er en langsigtet vedligeholdelsesplan, ligesom det også må undersøges, hvad det enkelte gymnasium kan gøre for at tiltrække flere elever.

I den efterfølgende debat blev det fremhævet af flere deltagere, at der vil være penge at spare, hvis overenskomsten for gymnasielærerne bliver ændret, bl.a. på forberedelsestid og lokalaftaler. Hertil replicerede formanden for GBF, Benny Dylander, at han er helt tryg ved, at det er et område, som også rektorerne tager sig af.