Mellem to stole
 |
Der mangler sammenhæng mellem gymnasierne og
universiteternes adgangskrav. Enten må universiteterne optage
bredere, eller også må gymnasiet ændres, så der bliver færre valg,
siger bestyrelsesformand |
Et underligt mismatch.
Sådan betegner Henrik Pedersen, dekan for Naturvidenskab på Syddansk Universitet og bestyrelsesformand for Sct. Knuds Gymnasium i Odense den manglende sammenhæng mellem gymnasiereformen og universiteternes adgangskrav.
Ifølge Henrik Pedersen udklækkes der alt for mange studenter med en naturvidenskabelig studieretning, som ikke umiddelbart kan bruges som adgangsbillet til universitetet.
Eksempelvis nævner han, at der på Sct. Knuds Gymnasium er utrolig mange elever, der vælger studieretninger med biologi og idræt, som ikke kvalificerer til at læse naturvidenskab.
En pose blandede bolcher
Et af problemerne er de mange valgmuligheder og fag i gymnasiet. Et andet problem er universiteternes adgangskrav, f.eks. at biologi på A-niveau ikke er adgangsgivende.
"Der er rigtig mange dygtige unge, der er interesserede i biologi og sundhed, og biologi er et godt gymnasiefag. Det kan bare ikke bruges til noget som helst i forhold til universitetet. Det er fuldstændig absurd, at man ikke har synkroniseret adgangskravene til universitetet med gymnasierne", siger Henrik Pedersen, der i modsætning til universiteternes rektorkollegium gerne ser, at biologi på A-niveau bliver adgangsgivende.
"Vi har sat os mellem to stole - der kommer en pose blandede bolcher ud af gymnasiet, og så kommer de ind på universiteternes bacheloruddannelse, hvor der er meget fokus på progression i et relativt monofagligt set up".
Bredere universitet eller enklere gymnasium
Henrik Pedersen ser to muligheder for en bedre samordning mellem gymnasiet og universitetet:
- Færre valgmuligheder og fag i et forenklet gymnasium med kun tre linjer
- Universiteternes bacheloruddannelser får et bredere optag og bruger første semester på at løfte de studerende
"De amerikanske universiteters bacheloruddannelser er ikke nær så regulerede med adgangskrav og er sammensat af en række forskellige fag; lidt matematik, lidt ballet og andre sjove ting. Tilsvarende kunne vi i Danmark godt ændre bacheloruddannelsen til en pose blandede bolcher ligesom i gymnasiet og derefter stramme rigtig meget til på kandidat- og ph.d. uddannelserne. Det ville betyde, at flere kom ind på universitetet og fik en bacheloruddannelse", siger Henrik Pedersen, der imidlertid ikke mener, der er politisk vilje til at acceptere en bredere bacheloruddannelse.
Færre studieretninger på Fyn
Den anden løsning er ifølge Henrik Pedersen, at gymnasiet opgiver de mange forskellige studieretninger, og der i stedet bliver tre linjer - og færre fag.
På Sct. Knuds Gymnasium, hvor Henrik Pedersen er formand, er der 12 studieretninger.
Men så længe studieretningerne er et konkurrenceparameter gymnasierne imellem, er det umuligt for ét gymnasium at ændre på tingenes tilstand, siger bestyrelsesformanden.
"Det kræver, at alle de fynske gymnasier - eller måske endda gymnasierne i hele regionen - blev enige om et forsøg med at udbyde færre studieretninger. Det emne kunne jeg godt tænke mig, vi tog op blandt de fynske rektorer og bestyrelsesformænd", siger Henrik Pedersen.
LW