1. december 2012
Mellem to stole
 |
Der mangler sammenhæng mellem gymnasierne og
universiteternes adgangskrav. Enten må universiteterne optage
bredere, eller også må gymnasiet ændres, så der bliver færre valg,
siger bestyrelsesformand |
Et underligt mismatch.
Sådan betegner Henrik Pedersen, dekan for Naturvidenskab på Syddansk Universitet og bestyrelsesformand for Sct. Knuds Gymnasium i Odense den manglende sammenhæng mellem gymnasiereformen og universiteternes adgangskrav.
Ifølge Henrik Pedersen udklækkes der alt for mange studenter med en naturvidenskabelig studieretning, som ikke umiddelbart kan bruges som adgangsbillet til universitetet.
Eksempelvis nævner han, at der på Sct. Knuds Gymnasium er utrolig mange elever, der vælger studieretninger med biologi og idræt, som ikke kvalificerer til at læse naturvidenskab.
En pose blandede bolcher
Et af problemerne er de mange valgmuligheder og fag i gymnasiet. Et andet problem er universiteternes adgangskrav, f.eks. at biologi på A-niveau ikke er adgangsgivende.
"Der er rigtig mange dygtige unge, der er interesserede i biologi og sundhed, og biologi er et godt gymnasiefag. Det kan bare ikke bruges til noget som helst i forhold til universitetet. Det er fuldstændig absurd, at man ikke har synkroniseret adgangskravene til universitetet med gymnasierne", siger Henrik Pedersen, der i modsætning til universiteternes rektorkollegium gerne ser, at biologi på A-niveau bliver adgangsgivende.
"Vi har sat os mellem to stole - der kommer en pose blandede bolcher ud af gymnasiet, og så kommer de ind på universiteternes bacheloruddannelse, hvor der er meget fokus på progression i et relativt monofagligt set up".
Bredere universitet eller enklere gymnasium
Henrik Pedersen ser to muligheder for en bedre samordning mellem gymnasiet og universitetet:
- Færre valgmuligheder og fag i et forenklet gymnasium med kun tre linjer
- Universiteternes bacheloruddannelser får et bredere optag og bruger første semester på at løfte de studerende
"De amerikanske universiteters bacheloruddannelser er ikke nær så regulerede med adgangskrav og er sammensat af en række forskellige fag; lidt matematik, lidt ballet og andre sjove ting. Tilsvarende kunne vi i Danmark godt ændre bacheloruddannelsen til en pose blandede bolcher ligesom i gymnasiet og derefter stramme rigtig meget til på kandidat- og ph.d. uddannelserne. Det ville betyde, at flere kom ind på universitetet og fik en bacheloruddannelse", siger Henrik Pedersen, der imidlertid ikke mener, der er politisk vilje til at acceptere en bredere bacheloruddannelse.
Færre studieretninger på Fyn
Den anden løsning er ifølge Henrik Pedersen, at gymnasiet opgiver de mange forskellige studieretninger, og der i stedet bliver tre linjer - og færre fag.
På Sct. Knuds Gymnasium, hvor Henrik Pedersen er formand, er der 12 studieretninger.
Men så længe studieretningerne er et konkurrenceparameter gymnasierne imellem, er det umuligt for ét gymnasium at ændre på tingenes tilstand, siger bestyrelsesformanden.
"Det kræver, at alle de fynske gymnasier - eller måske endda gymnasierne i hele regionen - blev enige om et forsøg med at udbyde færre studieretninger. Det emne kunne jeg godt tænke mig, vi tog op blandt de fynske rektorer og bestyrelsesformænd", siger Henrik Pedersen.
LW
2. januar 2012
Alt for mange studieretninger
 |
Peter Norrild (tv) og Søren Hindsholm finder det helt "vildt" med over 200 forskellige studieretninger |
Der er for mange studieretninger, for mange fag, for meget
skriftligt arbejde og ministeriel detailstyring i gymnasiet. Til
gengæld er der for lidt frihed til at tilpasse undervisningen til
enkelte elevers særpræg, mener ledelsen på Nørresundby Gymnasium og
HF.
4-5 markante studieretninger.
Det er ifølge ledelsen på Nørresundby Gymnasium og HF nok til at skabe et fremragende gymnasium.
Rektor Søren Hindsholm og bestyrelsesformand Peter Norrild finder det "fuldkommen vildt", at der i det almene gymnasium udbydes over 200 forskellige varianter af studieretninger.
Hvorfor ikke gøre systemet mere enkelt med 4-5 markante studieretninger inden for henholdsvis naturvidenskab, sprog, samfundsvidenskab, musik og måske de klassiske sprog. Derudover kunne det enkelte gymnasium vælge én studieretning med en særlig profil, mener de.
Mere overskueligt
Idealet om færre studieretninger efterleves imidlertid heller ikke på Nørresundby. Gymnasiet udbyder i alt 12 varianter af studieretninger.
"Men vi forsøger at gøre det mere enkelt, så studieretningsvalget ikke er alt for uoverskueligt for elever og forældre", siger Søren Hindsholm, der som eksempel nævner kombinationen af matematik på A-niveau, fysik og kemi. På den ene studieretning er der fysik på A-niveau og kemi på B-niveau, mens der på den anden studieretning er byttet om på de to fag. I praksis betyder det, at eleverne kan vente med at vælge mellem fysik og kemi på A- niveau, til de går i 2. g.
Peter Norrild finder det ligeledes afgørende, at studieretningerne kan formidles på en forståelig måde:
"Vi taler ikke om at vende tilbage til det gamle grengymnasium, men en højere grad af enkelhed i studieretningsgymnasiet ville være betydelig nemmere at kommunikere ud til eleverne, så ambitionen må være at komme ned på et færre antal studieretninger."
Detailstyring
Søren Hindsholm: "Det absurde er, at vi har fået en kæmpefrihed i forhold til studieretningerne, mens gymnasierne på en række andre områder er stærkt detailstyrede, f.eks. med timetal og fagenes indhold. Det ville være langt mere givende, hvis vi kunne tilpasse undervisningen i klasserne til de enkelte elevers særpræg. Hvorfor skal alle elever f.eks. skrive lige mange danske stile? "
Gymnasiet søgte fornylig ministeriet om at reducere timetallet i nogle fag for særlig talentfulde elever, der så til gengæld kunne få flere timer i de tre fag, fysik, engelsk og samfundsfag. Det afslog ministeriet, men til gengæld fik Nørresundby Gymnasium lov til at reducere lidt på antallet af skriftlige opgaver til fordel for talentundervisningen under forudsætning af, at eleverne skrev under på, at de ikke ville klage, hvis det gik dem dårligt til eksamen.
For meget skriftligt arbejde
I det hele taget er der alt for meget skriftligt arbejde i gymnasiet, mener Søren Hindsholm med henvisning til, at hver elev skal bruge en time om dagen derhjemme på skriftlige opgaver. Tid der går fra de mundtlige fag.
"Der kunne spares 10 pct. på gymnasiet, hvis man reducerede eksamen og sagde, at hver elev skulle have 400 elevtimer i stedet for som nu 600. Dermed kunne man frigøre timer til mere individuel undervisning og vejledning", siger Søren Hindsholm, der ligeledes finder det overflødigt, at der er så mange fag i gymnasiet.
"For at blive student skal man have 7 fag på C-niveau, og det svækker fokus i gymnasiet og er med til at stresse eleverne. Det skyldes bl.a., at der er så dårlig sammenhæng i uddannelsessystemet; selv om eleverne har haft f.eks. geografi i folkeskolen, så skal vi begynde forfra i gymnasiet. I stedet kunne man sige, at det niveau, de nåede i folkeskolen, er OK".
Populær studieretning
Den mest populære og søgte studieretning på Nørresundby Gymnasium er engelsk A-niveau, samfundsfag B-niveau og psykologi på C-niveau.
Til gengæld er det den studieretning, som umiddelbart giver adgang til færrest videregående uddannelser - primært seminarierne.
Så selv om gymnasiet lægger stor vægt på, at studieretningerne skal give så bred adgang som muligt til de videregående uddannelser og derfor har besluttet, at alle elever skal have kemi på mindst C-niveau, er det også vigtigt med en studieretning, der tiltrækker unge, der ellers ikke ville komme i gymnasiet.
Ifølge Peter Norrild er der stor bevidst både i bestyrelsen og i ledelsen om, at gymnasiet er placeret i et særligt område med mange elever fra studiefremmede miljøer.
"Det interessante er at se, hvad der sker med eleverne bagefter - får de et kompetenceløft, sådan at de i lige så høj grad som eleverne med de tungere studieretninger havner i de videregående uddannelser? Men selvfølgelig er det altid et spørgsmål, hvorvidt gymnasiet tager for mange ind".
Søren Hindsholm: "Det kunne man godt regulere lidt på. Hvis matematik på B-niveau blev obligatorisk, ville vi løfte overliggeren. Og hvis kemi på C-niveau samtidig blev obligatorisk, kunne man fjerne omkring en femtedel af al gymnasial supplering."
Netop gymnasial supplering er steget eksplosivt i de seneste år: Fra omkring 14 pct. af en ungdomsårgang i 2007 til mere end 25 pct. Det vil sige, at mere end 10.000 unge hvert år er nødt til at supplere deres gymnasiale eksamen for at komme ind på den ønskede videregående uddannelse.
LW