Regionale møder, november 2009

I alt 40 bestyrelsesformænd deltog i GBFs tre regionale møder den 10-11. november. Møderne blev holdt på Nørresundby Gymnasium og HF, Århus Universitet og Rysensteen Gymnasium i København. 

Størst var tilslutningen i Nørresundby, hvor samlige formænd i Region Nordjylland (minus én) deltog, og hvor også rektorerne var med.

Idéen med møderne var at belyse en række af de aktuelle emner som er afgørende for bestyrelsesarbejdet, og at give plads til debat og erfaringsudveksling mellem formændene.

To emner var af særlig interesse: Rektorernes løn og institutionernes struktur.

Chefløn og resultatløn
Aflønningen af rektorerne består af flere dele: en grundløn i lr 37 eller 38, et eller flere cheflønstillæg og en obligatorisk resultatløn, samt eventuelt vederlag for merarbejde. Bestyrelsesforeningen har deltaget i forhandlinger om chefløn og resultatløn.

For cheflønnen er vores synspunkt, at den enkelte bestyrelse skal have afgørende indflydelse og kunne træffe endelige beslutninger om tillæggenes størelse, hvilket indtil nu er langt fra virkeligheden. Imidlertid har Undervisningsministeriet givet tilsagn om at følge vores forslag, og man arbejder nu på en ny model, som dog også skal kunne gælde for de andre ungdomsuddannelser - hvilket trækker tiden ud.

På mødet i Nørresundby beklagede man dette især i forbindelse med nyansættelser, som naturligvis er umulige at håndtere, hvis ikke bestyrelsen har mulighed for at spille ud med et løntilbud, men i stedet skal afvente beslutninger fra ministeriet.

I Århus var der tilslutning til man skulle muliggøre åremålsansættelser for rektorerne.

Resultatlønnen har nu fungeret et par år, og Bestyrelsesforeningen har fra starten anket over den detailstyring som ordningen er (og især var) underlagt - herunder obligatoriske indsatsområder.

Det ser dog ud til at bestyrelserne efterhånden begynder at acceptere resultatlønnen som et brugeligt styringsinstrument. Dette kunne i hvert tilfælde aflæses på mødet i København, hvorimod man på det nordjyske møde var langt mere kritiske, og hvor flere stadig fandt at resultatløn er noget pjat og spild af tid.

 Institutionsstruktur
Gymnasierne er omfattet af de uddannelsespolitiske målsætninger om at flere skal i uddannelse, at der skal være en geografisk spredning af uddannelser, at der skal være høj faglig kvalitet, og at uddannelserne og institutionerne skal være udviklingsorienterede og effektive.

 På et møde sidste år med Bertel Haarder drøftede formændene for de fire bestyrelsesforeninger (gymnasierne, erhvervsuddannelserne, VUC og Sosu) om institutionsstrukturen svarede til disse målsætninger. Det førte til et større udredningsarbejde med undervisningministeriet som sekretariat for foreningerne. Herunder har der været afholdt en række møder og seminarer, ligesom der er gennemført forskellige analyser.

 Sidst på året vil der foreligge en rapport fra foreningerne og ministeriet om det gennemførte arbejde. Her vil der blandt andet blive peget på behovet for samarbejde mellem institutionerne.

 GBF har i dette arbejde insisteret på at samarbejdet - uanset om det udmøntes i fusionsdannelser, campusser, sammenlægninger eller administrative fællesskaber - skal være initieret og besluttet af bestyrelserne.

 Dette synspunkt blev også understreget på de netop afholdte regionale møder, ligesom det var et kardinalpunkt allerede på GBFs medlemsmøde i Roskilde i september 2006. 

 I debatterne blev det samtidig fremhævet, at nærhed mellem de forskellige ungdomsuddannelser kan være fordelagtig både for eleverne og for institutionerne, men at forskellene i samarbejdsmuligheder kan være meget store i afhængighed af geografi og lokale forhold.