Velbesøgt møde om konflikten mellem gymnasiernes selveje
og den statslige detailstyring
4. oktober 2007
Det nye Ørestadsgymnasium gjorde indtryk på mødets deltagere med sin arkitektoniske åbenhed og fleksibilitet, som genspejler kravene til en moderne videnbaseret virksomhed. Rektor Allan Kjær Andersen redegjorde for byggeriets tilblivelse, og noterede sig at eleverne umiddelbart havde fundet sig til rette i de åbne landskaber - og at lærere og ledelse nu også drog fordel af de mange tanker der lå bag byggeriet.
Kurt Klaudi Klausen, professor på Syddansk Universitet, fremlagde resultater fra egen og andres forskning. Der er et udbredt ønske om decentralisering, men vi ser generelt at dette ønske følges af central styring. Det afspejles både i gymnasiereformen og i selvejet, og betingelsen for at det kan fungere er, at spillereglerne overholdes. Monsterudvalget er et godt eksempel på at det kan fungere, men især kvalitetsstyring og evaluering kan være en trussel. Embedsmænd og politikere må vænne sig af med kontroltænkning, hvis selvejet skal fungere.
Resultatlønnen for rektorer var efter Kurt Klaudis mening problematisk, fordi den godt kunne opfattes som et skjult lønløft.
Søren Hindsholm, rektor på Nørresundby Gymnasium, fremlagde en række konkrete eksempler på gymnasiernes besvær med at leve op til de mange regler og krav fra ministeriet. Vedtægter og regnskabsinstrukser havde krævet meget arbejde, og han frygtede at det samme ville komme til at gælde ressourceregnskabet. Trods den lange række af kritikpunkter var Søren Hindsholm tilfreds med at selvejet er indført, men det har ikke ændret på at arbejdstidsreglerne er et problem.
Søren Hindsholm påpegede også at rytmen i resultatlønnen for rektorer er forkert. Ændringer og fremskridt på et gymnasium planlægges før jul med henblik på gennemførelse i næste skoleår - men resultatlønnen kræver resultater her og nu.
Styrelseschef Lars Mortensen, Undervisningsministeriet, anførte at kombinationen af centralstyring og decentral ledelse er baseret på bastante politiske prioriteringer, som stiller krav om resultater - og vel at mærke resultater som politikerne ønsker rapportering om. Der er også pres på effektivisering og stærk tro på stordriftsfordele. Man ønsker intelligente besparelser, og det skal frem for alt huskes at gymnasierne har en samfundsopgave som ikke er præget af simple målsætninger. Derfor stilles der store krav, som ministeriet naturligvis er loyalt over for.
Lars Mortensen mente at forventningerne muligvis har været for høje, da gymnasierne overgik til selveje. Men vi kan ikke se bort fra at gymnasierne er underlagt mange regler, netop fordi de er en del af det offentlige, sagde han. - Og vi bestræber os naturligvis på at undgå unødig detailstyring. Vi skal ikke styre på alt, og slet ikke på det vi ikke har forstand på. Det er vigtigt med en dialog, fx i form af 'topmøder', som blev anbefalet i Styringsanalysen. Herigennem kan der skabes enighed om hvad der skal nås, og hvordan det skal måles.
Erik Bonnerup anbefalede at man slog koldt vand i blodet og tog fat på de områder hvor der ikke var hindringer. Vision og strategi er vigtige opgaver for en bestyrelse, og en indsats her er der ingen der spærrer for. Erfaringerne fra en stor virksomhed som Danica viser, at man kan få de decentrale beslutninger til at spille sammen med central styring. Han var dog enig i at det offentlige evaluerer for meget og kræver for meget indrapportering. Eksempler fra bestyrelsesarbejdet på Københavns Universitet viser at embedsmændene har svært ved at give slip - de ønsker at styre.
Alligevel er der et frirum til at gøre det rigtige, mente Erik Bonnerup. Synspunktet blev understreget med et citat fra 1842 af Søren Kierkegaard: 'Menneskene ere urimelige. De bruge aldrig de friheder, de har, men fordre dem, de ikke har.'
Erik Bonnerup mente desuden at bureaukrati og tidsspilde i de fleste tilfælde er et større problem end manglende ledelsesrum, så bestyrelserne bør sætte ind det rigtige sted. Han anbefalede i den sammenhæng GBF at iværksætte en lean-analyse af ledelsesarbejdet i gymnasierne.
GBFs formand, Benny Dylander, havde allerede ved mødets start oprullet foreningens skrækscenario: at bestyrelserne blev reduceret til dårligt betalte stik-i-rend drenge for ministeriet. På den baggrund kunne han takke både indledere og deltagere for gode bidrag til debatten.