Medlemsmødet den 9. marts 2007 om 'Medarbejderne som ressource'

Referat

På mødet blev gymnasiernes løn- og arbejdsvilkår belyst af tre eksperter: Kontorchef Bente Ørum fra Undervisningsministeriet som repræsentant for Staten, forhandlingsleder Helge Mørch Jensensom gymnasielærernes repræsentant, og rektor Erik Stengaard som repræsentant for rektorerne.

Et grundlæggende spørgsmål var hvilke bindinger og muligheder gymnasierne har med hensyn til at motivere medarbejderne til den indsats som er nødvendig.

Bente Ørum fremhævede at det er helt afgørende at man finder den rigtige arbejdsdeling mellem bestyrelser og rektorer. Der skal sættes mål, og bestyrelsen skal bakke rektor op så han eller hun kan lede. Så behøver alt ikke at hvile på aftaler. Drøftelser er nødvendige, og målene skal også være lærernes mål, så der er sammenhæng over til det daglige arbejde, sagde hun.

Helge Mørch fandt at de overenskomstmæssige vilkår er fleksible nok til at motivere medarbejderne. Tidligere regler var mindre hensigtsmæssige set i forhold til at gymnasiet er en ramme for vidensmedarbejdere. -Det er forkert at sige at arbejdsreglerne er for stive. De er styret af nogle rammebetingelser som udspringer dels af undervisningen, dels af moderniseringen af den offentlige sektor. Helge Mørch advarede mod at lade løndannelsen være en kamp på de enkelte skoler. -Lokalløn kan være negativt, og sandsynligvis er det ikke marginalen på lønnen der er afgørende, sagde han. - Det der derimod er vigtigt, er at der er klarhed og gennemskuelighed i hvordan lønnen fastlægges.

Fra rektorernes side pegede Erik Stengaard på at der er behov for større muligheder for at kunne 'fluktuere' og fx flytte forberedelsestid fra den ene lærer til den anden og fra det ene fag til det andet. -Der er forskel på unge og erfarne lærere, og der er forskel på fagene. Erik Stengaard var enig i at den lokale aftaleret ikke har fungeret, men det store problem er at gymnasierne i sagens natur er løntunge. Derfor vil enhver beskæring i økonomien fra ministeriets side ramme lønnen. -Det giver flere i klassen, og går ud over eleverne.

Erik Stengaard pegede desuden på at lønnen til rektorerne er et problem. Ofte er rektoren ikke den højstlønnede på et gymnasium. -Vi kan kun holde kvaliteten, hvis der ikke er for mange angreb, sagde han.

Bente Ørum var ikke uening i at løn- og arbejdsvilkårene formelt set er fleksible. -Men den sociale virkelighed på gymnasierne er en anden. Her er fleksibiliteten mindre tydelig, og det er uheldigt da lærerne er den eneste ressouce, sagde hun.

Fra salen blev det kritiseret at mange forhandlinger og aftaler tager udgangspunkt i at medarbejderne er en omkostning. Men det rigtige er at se medarbejderne som en ressource, og bestyrelserne har her en opgave i forbindelse med personalepolitik og lønpolitik. Dog var der blandt deltagerne ikke fuld enighed om hvordan man skulle fastlægge den arbejdsdeling mellem bestyrelse og rektor som Bente Ørum havde fremhævet som vigtig. 

I forbindelse med indlæggene nævntes blandt andet den resultatløn for rektorerne, som man nu er i gang med at planlægge i Undervisningsministeriet. Det fremgik at resultatlønnen ville være obligatorisk med et antal obligatoriske og et (mindre) antal frivillige resultatområder. Fra salen blev dette opfattet som en uønsket statslig detailstyring i forhold til selvejet.